Områdeleder til Bo
4 weeks ago
Vi søger en passioneret og erfaren leder, som kan stå i spidsen for et velfungerende bo- og beskæftigelsestilbud og en levende arbejdsplads. Vi tilbyder et job med stort ansvar og indflydelse samt mulighed for at yde et væsentligt bidrag til udviklingen af hele det specialiserede socialområde.
Bo & Beskæftigelse er Odder Kommunes bo- og beskæftigelsestilbud til en bred målgruppe, heriblandt borgere med kognitiv funktionsnedsættelse, sent udviklede, udviklingshæmmede og multihandicappede. Bo & Beskæftigelse blev skabt ved en sammenlægning af fem boenheder og et beskæftigelsestilbud på to matrikler. Med respekt for de enkelte enheders historie, traditioner og særkender arbejder vi målrettet med fortsat at styrke og udvikle samarbejdet på tværs i Bo & Beskæftigelse.
Din opgave som områdeleder for Bo & Beskæftigelse bliver at drive og videreudvikle tilbuddet, så det forbliver et godt sted at bo, leve og arbejde. Du skal sætte en meningsfuld strategisk retning for tilbuddet, og du får det overordnede ansvar for at balancere en helheds- og recovery-orienteret indsats af høj kvalitet med en effektiv udnyttelse af ressourcerne og overholdelse af budgetterne.
Du får et stærkt team af ledere, som du skal lede og skabe resultater gennem. Du skal sikre en fælles retning, skabe sammenhæng mellem de strategiske mål og den daglige praksis ude i afdelingerne, og du skal understøtte lederne i at lykkes i deres rolle og opgaver. Du får desuden den direkte personaleledelse af et team med seks medarbejdere, som vil stå på tæer for at give dig en god ledelsesunderstøttelse.
Du vil have et tæt samarbejde med socialchefen og ledergruppen på Det Specialiserede Socialområde, og du får en vigtig rolle i at bidrage til udviklingen af det samlede område. Du skal blandt andet sikre implementeringen af de politiske målsætninger på området, herunder målsætninger om øget digitalisering og velfærdsteknologi, styrket inddragelse af pårørende og civilsamfund og udvikling af tidlige forebyggende indsatser.
Vi lægger vægt på, at vores nye områdeleder har en solid erfaring med målgruppen for tilbuddet og har skabt succeser og leveret resultater i tilsvarende lederstillinger. Det er desuden vigtigt for os, at vores nye områdeleder er passioneret og brænder for at gøre en forskel for borgerne – en passion der kan ses og mærkes.
Vi forventer derfor, at du blandt andet;
- Har pædagogisk indsigt og solid erfaring fra det specialiserede socialområde
- Har ledererfaring, herunder erfaring med ledelse af ledere
- Har eller er i gang med en lederuddannelse på minimum diplomniveau
- Er visionær og kan sætte, formidle og fastholde en meningsfuld retning
- Har stærke relationelle kompetencer og gode samarbejdsevner
- Har en empatisk, lyttende og inddragende ledelsesstil
- Er rummelig og evner at favne det hele menneske
Du kan læse mere om stillingen og vores forventninger til dig i den uddybende job- og personprofil. Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse senest pr. 1. januar 2025. Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation med afsæt i dine kvalifikationer og gældende overenskomst. Ansøgning
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske ved upload af ansøgning med relevante bilag senest mandag den 11. november 2024.
Vi forventer at afholde første samtale torsdag d. 21. november 2024 og anden samtale onsdag d. 27. november 2024. For kandidater, der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført adfærdsprofiltest, og efter anden samtale vil der efter nærmere aftale blive indhentet referencer på den kandidat, som vi forventer at tilbyde stillingen. Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, kan du rette henvendelse til socialchef Britta Kempel på tlf. 20905347. Alle henvendelser behandles fortroligt.