Ernæringassistent til botilbuddet Strandhjem

3 weeks ago


Broager, Denmark SI Strandhjem Full time

Strandhjem søger en ernæringsassistent til en fast stilling på 32 timer ugentligt. Arbejdsområdet er i køkkenet med fremstilling af kost, indkøb, planlægning og rengøring m.m. Arbejdstiden vil være i dag tiden på hverdage, samt hver 2. weekend.

Om Strandhjem

Strandhjem er et botilbud for voksne med psykiske lidelser, som har behov for et længerevarende ophold i et trygt og udviklende omsorgsmiljø. På Strandhjem bor der 16 beboere, typisk i alderen fra 30 år og opefter. Vi bestræber os på at give hver enkelt beboer en hverdag med indhold og gode oplevelser med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og interesser. Det er vigtigt for os, at Strandhjem er et hjem for alle, og fællesskabet har stor betydning for os. Køkkenet har en vigtig funktion for beboernes trivsel og for fællesskabet på Strandhjem.

Personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, pædagogisk assistent, pædagog, aktivitetsmedarbejder, husassistent, ernæringsassistent, pedel og pedelmedhjælper. Vi er i alt 17 engagerede mennesker som arbejder for fællesskabet på Strandhjem.

Du kan læse mere på www.strandhjem.dk 

Om jobbet

Strandhjem søger en ernæringsassistent der har lyst til, at:

Være ansvarlig for planlægning og tilberedning af kost og eventuelle diæter på Strandhjem Udarbejde madplaner, som sikrer beboerne en sund og varieret kost Vejlede det øvrige personale i kostsammensætning og diæter Foretage indkøb af de nødvendige fødevarer til køkkenet Være medansvarlig for hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer, herunder overholdelse af Strandhjems fødevarebudget Være ansvarlig for hygiejne i køkkenlokaler

Om dig

Vi ønsker en engageret og dygtig kollega, som:

Er god til at lave mad og kan tage hensyn til beboernes ønsker Er anerkendende og omsorgsfuld overfor beboerne, pårørende og kolleger Er stabil, loyal og samarbejder i forhold til fælles beslutninger Trives med at tage ansvar og kan samarbejde med andre faggrupper Vil blive en del af fællesskabet og arbejde ud fra Strandhjems værdier, politikker og retningslinjer

Vi tilbyder

En lille, men spændende arbejdsplads med mange forskelligartede arbejdsopgaver Et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskelligheder At blive en del af et fællesskab og et hjem fyldt med omsorg Faglig engagerede kolleger og ledelse, der vil åbenhed, dialog og sammenhold Grundig introduktion Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring Mulighed for deltagelse i relevante kurser

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for ernæringsassistenter mellem KL og Kost- og ernæringsforbundet.

Ansøgningsfrist er den 20. maj 2024.

Tiltrædelse 1. juli 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 27. maj 2024.

Send ansøgning med tilhørende CV og øvrige relevante bilag til: akg@strandhjem.dk

Vil du vide mere?

Vil du vide mere og har spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder Ann Kristin Granli på tlf.nr. 74 44 13 75 eller mail: akg@strandhjem.dk