Skadebehandler til Nordea Pension

1 month ago


KøbenhavnS, Denmark Nordea Bank Full time

Job ID: 20235 
 

Vil du have ansvaret for egne kundesager, stor frihed og plads til fordybelse i et virkelig godt team? Og er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Så er det dig vi leder efter
 

Brænder du for personskadebehandling, og har du erfaring med skadebehandling af tab af erhvervsevne forsikringer, behandling af ulykkesskader eller arbejdsskader, og kunne du tænke dig et job, hvor du har sagerne fra start til slut? Så tilbyder vi et job, hvor du får friheden til selv at planlægge dit arbejde og ikke mindst til at fordybe dig opgaver med stor detaljegrad. Derudover kan du glæde dig til at komme ind i et meget velfungerende team med meget passionerede kollegaer, der tilsammen har mange års erfaring med vurdering af nedsat erhvervsevne, og hvor der altid er plads til faglig sparring, udvikling, og at have det sjovt sammen. 

Om jobbet

Selvstændigt ansvar for egne kundesager på tab af erhvervsevne og kritisk sygdom

Dit fokus bliver sager vedrørende tab af erhvervsevne og kritisk sygdom, hvor du håndterer dine egne sager gennem hele kundens skadesforløb. De fleste anmeldelser kommer på telefon fra kunder, der står i en svær situation og som derfor skal mødes af din forståelse, empati og evne til at forstå deres udfordringer. I dette job gør vi en forskel for kunder i meget svære situationer. 
 
Dine arbejdsopgaver er:

  • Modtage anmeldelser fra kunderne på telefon og eje sagen i hele kundens skadesforløb
  • Læse de relevante kommunale og lægelige akter
  • Varetage den løbende dialog med kunden
  • Udarbejde sags- og lægeoplæg med dine vurderinger, konklusioner og anbefalinger
  • Bringe eksterne samarbejdspartnere på banen, når du vurderer, der er behov for det. Du kan fx koble en socialrådgiver på en sag, hvis du mener, at det er det rigtige
  • Foretage beregninger og sikre korrekte udbetalinger

 

Din nye arbejdsplads er Nordea Pension, og fra maj 2024 holder vi til i Nordeas hovedkontor ved DR Byen, Grønjordsvej 10, 2300 København S. Her er der gode muligheder for transport, da vi er nabo til DR Byens metrostation, og kører du i bil, er der offentlige parkeringspladser i området.

 

Hos os møder du et velfungerende og positivt team bestående af erfarne skadebehandlere som dine nærmeste kolleger. Vi har respekt for og tillid til hinanden, vi er hjælpsomme og sparrer med hinanden og vi har en fælles lyst til at give hver enkelt kunde en rigtig god oplevelse.


Om dig

Erfaring med skadebehandling af tab af erhvervsevne forsikringer / personskadesager

Vi er her for at hjælpe, og du er den, der kommer med hjælpen Vi leder derfor efter dig, der er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation. Du har overblik og sans for detaljer, og du kan træffe beslutninger uden at ryste på hånden. Du evner at sætte dig i kundens sted og med empati møde kunden ved at spørge ind, forklare og lytte – med telefonen som dit arbejdsredskab. Derudover kan du sætte kryds ved: 

Din erfaring og baggrund: 

  • Erfaring med skadebehandling af tab af erhvervsevne forsikringer eller anden erfaring med behandling af personskadesager
  • Evnen til at sætte dig ind i nye IT-systemer og værktøjer
  • Stærk til både mundtlig og skriftlig kommunikation 
  • Evnen til at arbejde struktureret 
  • Flair for tal
  • Lyst til at lære mere og udvikle dig – vi er klar til at investere i dig


Hvis det lyder som dig, så kontakt os

 

Næste skridt

Send din ansøgning senest 02/04/2024.

 

Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Lajla Marie Gaarden, afdelingschef på telefon 2283 1157 eller Susanne Vorup, skadebehandler på telefon 4474 4441.

I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.

 

#Associate



  • KøbenhavnS, Denmark Nordea Bank Full time

    Job ID: 23968    Brænder du for at medvirke til forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet?   Har du erfaring med compliance og særligt Financial Crime-området? Og ser du dig selv som en teamplayer, der også kan arbejde selvstændigt, når opgaverne kræver det? Hvis du kan svare ja til ovenstående, så kan vi tilbyde en...


  • KøbenhavnS, Denmark Nordea Bank Full time

    Job ID: 24060    Er skarp i at gøre komplekse budskaber enkle? Og får du energi af at have fingeren på pulsen hos kunderne og i forretningen? Så er du måske vores nye seniorkommunikatør i Nordeas kommunikations- og marketingsafdeling i Danmark. Om jobbetSom seniorkommunikatør hos os vil du arbejde tæt sammen med teamet og forretningen for at...


  • KøbenhavnS, Denmark Nordea Bank Full time

    Job ID: 24060    Har du det sorte bælte i at gøre komplekse budskaber enkle? Og får du energi af at have fingeren på pulsen hos kunderne og i forretningen? Så er du måske vores nye seniorkommunikatør i Nordeas kommunikations- og marketingsafdeling i Danmark. Om jobbetSom seniorkommunikatør hos os vil du arbejde tæt sammen med teamet og...


  • KøbenhavnS, Denmark Nordea Bank Full time

    Job ID: 20417  Vil du være med til at forme det nye TeamAmager?Om jobbet   Velkommen til Nordea TeamAmager. Vi er et nyt, energisk og mangfoldigt team, skabt gennem en sammenlægning af vores to tidligere filialer på Amager.   Vi lever for gode kundeoplevelser til såvel nye som eksisterende kunder. Du spiller en vigtig rolle i at møde...