HR Studentermedhjælper

Found in: beBee S DK - 3 weeks ago


Fredericia, Denmark Bureau Veritas Group Full time

Studentermedhjælper søges til HR-opgaver hos Bureau Veritas i Fredericia

Studerer du HR og har du mod på at prøve kræfter med det i den ”virkelige” verden? Vil du samtidigt være med til at gøre en forskel i en global virksomhed? Så er det dig vi søger til en spændende og lærig stilling som studentermedhjælper til vores HR-afdeling på vores kontor i Fredericia.

Velkommen til Bureau Veritas

Med et af verdens stærkeste brands i ryggen får du muligheden for at gøre en forskel i en global virksomhed. Vi er Danmarks førende inspektions- og certificeringsvirksomhed. Vi gennemfører årligt mere end 7.500 virksomhedsbesøg. Vi drives af at gøre en forskel for den verden, vi lever i og er på udkig efter dig, der drømmer om at sætte dit aftryk.

Vær bindeledet mellem forretningen og vores medarbejdere

Vi er på udkig efter dig, som har lyst til og flair for at arbejde med HR-administration, og syntes det er fedt når opgaver kører efter en snor. Du vil komme til at referere direkte ind til vores Head of HR Nordics, som er ansvarlig for alle HR-aktiviteter i Nordics, og arbejde tæt sammen med vores lille, men dedikeret team.

Du vil blive involveret i forskellige typer af HR opgaver, hvor der er mulighed for, at sætte dit eget aftryk. Derfor kræver rollen som HR-Studentermedhjælper en stor potion nysgerighed, gå-på-mod og ikke mindst reflektion.

For at give dig så god en start som muligt, vil du blive tildelt en mentor, der sørger for at introducere dig til virksomheden, og sikrer at du kommer godt ind i det faglige og samtidigt lærer dine nye kollegaer at kende. Endvidere, vil din introduktion og opgaveløsning være i tæt samarbejde med Head of HR Nordics.

Hvad tilbyder vi dig?

Hos Bureau Veritas vil du få et spændende studie-relevant job, hvor du har mulighed for at udvikle dig professionelt, fagligt og personligt. Du vil blive holdt i hånden og få den fornødne hjælp, indtil du selvstændigt er klar til at løse de stillede opgaver.

Med reference til Head of HR Nordics tilbyder vi et spændende studiejob i en global virksomhed med mere end 80.000 dygtige og hjælpsomme kollegaer fordelt i 140 lande. Vi har et afvekslende, udviklende og ikke mindst fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på den gode faglighed.

Arbejdstiden er 10-15 timer ugenligt, med plads og forståelse for, at din uddannelse kommer først.

Hvad vil gøre dig successfuld hos Bureau Veritas?

Vi ser gerne, at du er i gang med en bachelor eller kandidat inden for HR eller lignende. Vi forestiller os, at du måske har to år eller mere tilbage af din uddannelse, men er dette ikke tilfældet og er du den helt rette, finder vi også ud af det.

Som person forventer vi, at du er åben overfor alsidige opgaver inden for HR og intern kommunikation, og samtidigt kan forholde dig kritisk til opgaver og situationer, og komme med ideer, hvis du ser plads til forbedringer. Kvalitet er et af forretningens nøgleord, og vi er bevidste om det, i alt vi gør. Derfor ser vi gerne, at du har en sans for detaljer og arbejdsmoral til at levere høj kvalitet. Ikke mindst værdsætter vi evnen til at tage ansvar, og føre en opgave fra A-Å.

Er du vores nye kollega?

Er du interesseret og klar til at gribe udfordringen? Så send din ansøtning og dit CV hurtigst muligt ved at trykke ”Apply”. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Head of HR Nordics, Britt Gindeberg på e-mail: