Grøn forvalter til kommunale arealer

1 month ago


Solrød Strand, Denmark Solrød Kommune Rådhuset Full time
p { margin: 0 0 15px important;} Drømmer du om at arbejde med Grøn drifts forvaltning, i en meget alsidig kommunal kontekst? Så har vi i Drift og Anlæg et selvstændigt og alsidigt job i særklasse ledigt lige nu. 

 Hvem er vi?

Drift og Anlæg er en afdeling under Center for By og Bæredygtighed, hvor vi er ca. 80 medarbejdere fordelt på 4 forskellige afdelinger.

Drift og Anlæg varetager alle opgaver omkring drift og vedligehold på alle kommunale ejendomme og arealer. Vi er delt op i 4 teams der i tæt samarbejde løser vores bidrag ind i kerneopgaven. 

Du vil blive tilknyttet teamet ”Planlægning og kontrakter”. Vi arbejder med: planlægning og bestilling af opgaver (kontraktstyring & driftsplaner) inden for områderne: Bygninger, veje, stier og grønne områder m.m. 

Afdelingen fungerer også som vejmyndighed og arbejder bl.a. også med trafikplanlægning og trafiksikkerhed. Vores Håndværk og Teknik team tager sig af intern bygningsvedligeholdelse og interne samt eksterne håndværkerydelser. Teknisk Service og Drift tager sig af brugerservice på ejendommene samt drift af bygninger, og ikke mindst drift af grønne områder. Derudover består vi af Anlægs teamet, der arbejder med alle anlægssager primært på bygninger og nybyggeri, men også i det åbne land og kommunale matrikler generelt. 

Vi er i alt ca. 15 medarbejdere på Rådhuset samt ca. 25 medarbejdere i den udførende drift.Din Profil

Den ideelle kandidat har en naturvidenskabelig baggrund, gerne fra landbohøjskolen, eksempelvis som Have- og parkingeniør eller Urban Landskabsingeniør.  Det er ikke den eksakte uddannelsesbaggrund, der er afgørende. Du har meget gerne nogle års erfaring fra forvaltning og/eller drift af urbane grønne områder. Du har beskæftiget dig med myndighedsrollen, og har erfaring fra en offentlig/politisk organisation.

Som grøn generalist er udvikling af træpolitik og involvering i kystsikringsopgaver eksempelvis ligeså interessant for dig, som forhandling med en entreprenør om opsamling af afklip efter en slåningsopgave. Du begår dig nemt og smidigt, i en dynamisk organisation, og du er indforstået med, at bredt tværfagligt samarbejde er en forudsætning for, at vi kommer i mål med vores meget brede portefølje af opgaver.Opgaverne

Dine opgaver vil være mange og alsidige og kan bl.a. indeholde:

Bidrage som sparringspartner og rådgiver på al grøn drift både in house og udliciteretBidrage til kortlægning af vores vandrette arealer på alle institutioner og idrætsanlæg sammen med vores driftsmedarbejdere og geoinformatikereOpdatere og ajourføre vores digitale driftskort i samarbejde med kontraktholderfunktionen på vores udliciterede opgaverBidrage til udarbejdelse af udbudsmateriale og kvalitetssikring af dettePlanlægning af grønne projekter i alle størrelserI samarbejde med Natur og Klima bidrage til udmøntning af konkrete initiativer og projekter inden for biodiversitetAgerer myndighedsperson på det grønne område, f.eks. ved håndhævelse af privatvejsloven og byggetilladelser til vore egne anlægsopgaver, omlægning af vejanlæg mv.

Derfor er det vigtigt, at du besidder:

Samarbejdsevner i verdensklasseEn glæde ved en travl og varieret hverdagKendskab til det at arbejde i en politisk styret organisationEn velfunderet faglighed inden for det grønne område

Derudover er det en fordel hvis du:

Er fortrolig med QGIS og gerne LE34Har konkret erfaring med implementering af biodiversitetsprojekter i alle størrelserHar erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale inden for det grønne områdeHar erfaring med styring af driftskontrakter

Vi tilbyder dig

Fantastiske og engagerede kollegaer, som sammen skaber god trivsel og et godt arbejdsmiljøFlextid mandag til torsdag og mulighed for at arbejde hjemmefra en dag ugen. Herudover har vi ”Fleksibel Fredag", som betyder, at du selv bestemmer, om du vil arbejde på Rådhuset, hjemmefra eller holde flexfriGode muligheder for personlig og faglig udviklingEn varieret arbejdsdag som du aldrig helt kender på forhåndEn arbejdsplads med sociale arrangementer, idrætstilbud, frugt- og kantineordningLøn

Stillingen indplaceres efter anciennitet og på den relevante faglige overenskomst. Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Forhandling vil tage udgangspunkt i en årsløn på ca. 510.000 kr. + pension.Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, eller blot vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Martin Lunde Hansen på mobil 29 63 64 04 eller fagkoordinator Lars Würtz på mobil 29 33 68 09.Ansættelsesforløb

Ansøgningsfristen er søndag den 21. april 2024 kl. 12.00. 

Vi forventer at holde samtaler den 24. og 25. april 2024.

Tiltrædelse den 1. juni 2024.


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.