SAP Driftsspecialist

Found in: beBee S DK - 4 weeks ago


Svinninge, Denmark Andel Holding Full time

SAP Driftsansvarlig, der kan holde hovedet koldt og orkestrere vitale driftsprocesser
Har du erfaring med SAP og driftsplanlægning? Trives du i et miljø, hvor du udvikler, planlægger og gennemfører SAP driftsopgaver? Motiveres du af kompleksitet og et højt kvalitetsniveau? Så er stillingen som SAP Driftsansvarlig i vores SAP tekniske team måske noget for dig.

Du bliver en del af et team, hvor du er med til at sætte retning både for processer, det tekniske set up og dit eget arbejde
Som SAP Driftsansvarlig spiller du en nøglerolle for hele koncernen. Du har ansvar for opsætning, afvikling og fejlfinding af vigtige processer såsom afregning, fakturering og print kørsler i SAP. Du vil være med til at danne månedsplaner, opsætte nye jobs i SAP og overvåge afviklingen af batch jobs og print filer. Derudover vil du deltage i projektarbejde og indgå i vores SAP S/4Hana projekt. En kommende opgave vil være automatisering ved hjælp af SAP ALM.

”Samarbejdet her fås ikke bedre. Vi har nemlig ikke kun fokus på individuelle mål – for det er teamets succes, der kommer først. Derfor støtter vi altid hinanden. Samtidig er der en god stemning, hvor der også er plads til humor.” fortæller afdelingsleder Conny Thorsted

Vi holder til i Haslev og Virum, hvor vi mødes efter behov. Vi har tillidsbaseret arbejdstid og går op i at familieliv og arbejdsliv skal passe sammen.

Hvorfor er det lige netop det her job du skal søge?
Du får en nøglerolle i driften af centrale processer på vores SAP platforme på ECC og SAP S/4 Hana
Du er selv med til at sætte retningen for området og præge udviklingen, f.eks. for overvågning og automatisering
Du bliver en del af en team hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen.

For at få succes i rollen forventer vi at du har
Solid erfaring med SAP drift, gerne med værktøjer som Batchman eller Control-M.
Indsigt i SAPs forretningsprocesser.
En IT-teknisk baggrund med en generel forståelse for IT-landskabet.
Et systematisk og metodisk mindset kombineret med ro og overblik.
Fremragende samarbejds- og koordinationsevner.
Kompetencer til at tackle udfordringer, også når trykket stiger.
Flydende dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en naturlig del af dagligdagen.
Vores særlige andelskultur bygger på fællesskab og tillidsfulde relationer. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget unikt og værdifuldt.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Conny Thorsted på tlf. 25571422.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

Afdeling: Hovedgaden 36, Svinninge

Ansøgningsfrist: 28 Apr 2024