Quality Coordinator

1 month ago


Odense, Denmark Peoplelink ApS Full time

Dan-Foam er Tempur Sealys centrale produktionsenhed til det internationale marked. Virksomheden udvikler, producerer og håndterer et enestående produktprogram bestående af puder, madrasser, sengesystemer og accessories, som sælges i mere end 90 lande.


Du supporterer og koordinerer reklamationsbehandlingen fra start til slut

Som Quality Coordinator bliver du en del af Quality Assurance teamet, hvor du sammen med dine kolleger har en central rolle i at understøtte brandet ved at sørge for, at kun absolut topkvalitetsprodukter når de bevidste forbrugere. Sammen med resten af reklamationsteamet bliver det din opgave at supportere og koordinere reklamationsbehandlingen på tværs af produktporteføljen. Du varetager koordineringen af udvalgte reklamationer fra start til slut, og undervejs kommunikerer du med og involverer de øvrige afdelinger, leverandører og andre samarbejdspartnere.

Dine hovedopgaver omfatter:

Koordinering og facilitering af reklamationsbehandling og afledt problemløsning

Analyse og rapportering af reklamationsdata

Samarbejde med Manufacturing Quality, Sourcing, Product Development, Customer Service og øvrige parter i forhold til problemløsning og korrigerende handlinger

Kommunikation til interne kolleger, distributører og salgsselskaber omkring status og afklaring på reklamationer

Diverse ad hoc-opgaver i QA-afdelingen

Din arbejdsplads bliver det danske hovedkontor i Aarup på Fyn.


Har du øje for detaljen og fokus på kvalitet?

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har opbygget din erfaring i en lignende rolle i en produktionsvirksomhed. Det er en fordel, at du har erfaring med QA, reklamationsbehandling, systematisk problemløsning og dataanalyser, men du kan også have opbygget din erfaring i andre typer virksomheder og funktioner, hvor du har arbejdet med reklamationer og leverandørkvalitet.

Det vigtigste er, at du er en stærk koordinator, og at du arbejder systematisk, struktureret og vedholdende med dine opgaver. Du kommer til at arbejde med både rutinesager, større kvalitetssager og diverse ad hoc-prægede QA-opgaver, der alle kræver omhyggelighed, analytiske evner og sans for detaljen – uden at miste overblik.

Du får en meget bred kontaktflade til både danske og internationale kolleger, og derfor er det vigtigt at du er relationsskabende, samarbejdende og kommunikerende – og ikke mindst at du trives i en hverdag med mange daglige kontakter. Du bliver den samlende og koordinerende figur i reklamationsarbejdet, og du bidrager til både koordineringen, den praktiske gennemførelse af opgaver samt til at holde alle parter opdateret om fremdrift og status.

Du skriver og taler dansk og engelsk, og du er generelt stærk på IT-systemer, som du bl.a. anvender til analyse, dokumentation og rapportering af data og tendenser på produkternes performance.  


En spændende mulighed i en succesfuld, international koncern

Du får en spændende mulighed for at blive en del af en global, succesfuld virksomhed med en førende position på sit felt og med stærke kvalitetsbrands. Du bliver en del af et veletableret og professionelt kvalitetsset-up med engagerede og fagligt dygtige kolleger. Du får derfor gode rammer for at bruge og udvikle din kvalitetsfaglighed i en koncern, der arbejder fokuseret og professionelt med kvalitetssikring.

Du får en central rolle i QA-arbejdet, og du får mange både danske og internationale samarbejdsrelationer. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved ambition og højt tempo, men også godt kollegaskab, hjælpsomhed og et godt humør – og ikke mindst gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag, eller kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på 6610 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig


  • BMS Specialist

    1 month ago


    Odense, Denmark COWI Full time

    Full-time Hybrid Do you aspire to advance your expertise within one of Denmark's largest electrical departments in Buildings and Industry? Are you driven by well-thought-out buildings, as well as the interaction between mechanical plants and disciplines? And are you experienced with building automation? Then, become part of COWI and bring your skills into...


  • Odense, Denmark University of Southern Denmark Full time

    Job Description At the Department of Law, one or more Ph.D. fellowships will be available as of 1 January 2025 or by further agreement. The place of work is at the University of Southern Denmark, Odense. The primary task in the positions is research and, as a result, to prepare a Ph.D. thesis within the three-year employment. As a Ph.D. fellow at...