Intern salgsassistent

Found in: beBee S DK - 4 weeks ago


Varde, Denmark Borup Full time

Intern salgsassistent

Er du en dygtig og initiativrig salgsassistent, der trives i et spændende, travlt og dynamisk miljø? Betongruppen RBR og RC Beton søger netop dig

Om stillingen

Som intern salgsassistent hos RBRC i Varde, er dit primære fokusområde salg af betonprodukter, som fliser, belægningssten og blokke til byggeri. Du kommer til at arbejde med salg til flere kundegrupper og indgår i et erfarent salgsteam med fire eksterne og seks interne sælgere. Der er fart på, og du skal derfor have en høj grad af selvstændighed, overblik og struktur.

Dine opgaver består af:

Registrering af og opfølgning på salgsordrer Rådgivning af kunder på telefon og mail Support til eksterne sælgere Udarbejdelse af salgstilbud Vedligeholdelse af stamdata Diverse administrative ad hoc-opgaver

Om dig

For at lykkes i stillingen som salgsassistent, er det en fordel at du:

Kan arbejde selvstændigt og målrettet Er relationsstærk og trives godt i dialogen med vores kunder Kan ”smile i telefonen” Er proaktiv, initiativrig, og brænder for salg og service Har kendskab til Business Central 365

Det er positivt hvis du har erfaring fra lignende stillinger, f.eks. salgssupporter eller intern sælger. Men er du omstillingsparat og lærenem, så skal vi gerne lære dig resten.

Vi tilbyder

Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen Spændende og selvstændig stilling i en travl men dynamisk virksomhed Gode ansættelsesforhold med sundhedsforsikring og pensionsordning Løn der matcher dine kvalifikationer Gode kolleger med mange års branchekendskab Et godt arbejdsmiljø, hvor tonen er uformel, og humøret er højt

Hvem er vi?

Betongruppen RBR A/S og RC beton A/S har kontorer i Varde og Rødkærsbro, og seks fabrikker fordelt over hele Danmark, og beskæftiger i alt 159 ansatte fordelt på de to selskaber.

Både Betongruppen RBR og RC BETON er i dag ejet af CRH Denmark A/S, som er en del af den verdensomspændende byggekoncern CRH plc. – verdens førende byggemateriale-forretning.

CRH producerer og distribuerer en bred vifte af højkvalitetsbyggematerialer, produkter og løsninger, som bruges flittigt i byggeprojekter af alle størrelser over hele verden. Vi er i dag 73.000 kolleger og er repræsenteret i 29 lande over hele kloden.

Yderligere informationer

Send din ansøgning snarest via knappen ”Ansøg”, da vi løbende afholder samtaler. Vi glæder os til at høre fra dig.


  • Salgsassistent til Nonfood

    Found in: Talent DK C2 - 3 weeks ago


    Varde, Denmark foetex Full time

    Salgsassistent til Nonfood Vil du have et job med fleksible arbejdstider og gode udviklingsmuligheder? Så er en stilling i føtex måske lige noget for dig. Her bliver du en del af et ungt og socialt miljø. Vi sørger for, at du får den rette oplæring til jobbet, og hvis du er klar på mere, er der masser af veje, du kan gå. Bliv en del af...