Korleder til to børnekor

1 month ago


Solrød Strand, Denmark Solrød Pastorat Full time

Korleder til to børnekor

Solrød Sogns menighedsråd søger en korleder til to børnekor, som øver torsdag eftermiddag efter skoletid i Solrød Strandkirke, Mosevej 1, 2680 Solrød.

Aspirantkoret er for børn/unge i 4-6. klasse og øver kl. 15.30-16.30. Her arbejder vi med at lære at udtrykke os musikalsk, få kendskab til noder, rytme, melodi, harmonik, klang og form.

Spirekoret er for børn i 1.-3. klasse og øver kl. 16.30-17.15. Her arbejder vi på at opleve den umiddelbare glæde ved sang/dans/sangleg, musikalsk udvikling med fokus på basale færdigheder som rytme og intonation.

Begge kor medvirker i årets løb ved familiegudstjenester og ved børnekoncerter til sommer og jul, hvor forældre mv. kommer og oplever børnene.

Børnegudstjenesterne tilrettelægges i samarbejde mellem organist og sognepræster.

Vi har brug for:

et musikalsk menneske med et godt tag på børn. en, som har visioner for udviklingen af kirkens børne- og ungdomsmusikprofil. en, som mestrer både det rytmiske og det mere klassiske repertoire. et kreativt menneske, som gennem sangen kan være med til at formidle kristendom. en, som sammen med vores organist varetager musikledsagelse ved børne- og familiegudstjenester og ved koncerter.

Vi kan tilbyde:

to grupper børn, som er glade for at synge. et godt samarbejde med organist, præster, daglig leder og menighedsråd. tre timer hver torsdag i sæsonen kl. 15-18 og deltagelse ved familiegudstjeneste og 2 korkoncerter om året. løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist 7/4 og forventet samtaler ultimo uge 15.

Yderligere informationer fås hos organist Ove Mathiesen på mobil 2660 1216 eller mail ove@solrodkirker.dk.

Vi ser frem til at kunne byde en dygtig medarbejder velkommen.

På vegne af Solrød Sogns Menighedsråd

Trine Rasmussen

Daglig leder

 

Ansøgningen sendes til Solrød Sogns menighedsråd fortrolighedspostkasse 7203fortrolig@sogn.dk.



  • Solrød Strand, Solrød Kommune, Denmark Aof Greve Full time

    AOF Solrød søger dygtig og engageret underviser til kor "Ladies First". Koret synger et blandet rytmisk repertoire som Jazz, rock og pop. Men indimellem også klassiske danske satser. Herudover er der også mulighed for at kursister vil gå til undervisning i individuel sang inden koret starter. På holdet er det ikke en forudsætning at kunne læse noder,...