Dagplejekonsulent

1 month ago


Aabenraa, Denmark Aabenraa Kommune Full time

Vi søger en engageret dagplejekonsulent til vores team i Dagplejen Aabenraa Kommune fra den 1. juni 2024.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvoraf 5 timer ugentligt vil være til administrative ledelsesopgaver.

Om stillingen og dine opgaver
Som dagplejekonsulent vil dine opgaver være varierede og inkludere alt fra pædagogisk tilsyn til administrative ansvarsområder. Vi lægger vægt på din brede erfaring inden for det pædagogiske felt og med børn i alderen 0-2 år.
Du kommer også til at spille en central rolle i implementeringen af politiske beslutninger og pædagogiske initiativer.
Evnen til at arbejde både selvstændigt og i teams er vigtig, ligesom din evne til at formidle information til kolleger og ledelse er en vigtig kompetence. Stillingen indebærer en del udviklings-, trivsels- og læringssamtaler, og du vil være en del af et team bestående af 3 erfarne kolleger samt andre medarbejdere, der alle arbejder for at skabe optimale rammer for børn, forældre og dagplejere.

Dine primære opgaver vil være

  • faglig ledelse og pædagogisk tilsyn hos dagplejere og legestuer
  • sparring, vejledning og rådgivning til dagplejere
  • samarbejde med forældre
  • koordinering af tværfaglige sager omkring børn
  • afholdelse af MUS-samtaler med dagplejere
  • hjemmebesøg hos familier inden start i dagpleje
  • morgenvagt fra kl. 5.45 til 7.30
  • ansættelse af nye dagplejere

Dine administrative ledelsesopgaver (5 timer ugentligt) vil være

  • godkendelse af nye dagplejehjem og private pasningsordninger
  • tovholder af de private pasningsordninger
  • vagttelefon fra kl. 16.00 til kl. 6.00 i lederens fravær
  • ad hoc-opgaver

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog
  • at du kan bedrive faglig ledelse
  • er loyal, fleksibel og omstillingsparat
  • har humoristisk sans
  • har et godt overblik og er systematisk
  • er en god kommunikator
  • forståelse for IT
  • har B-kørekort og stiller egen bil til rådighed

Hvorfor vælge os som din næste arbejdsplads?
Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med både erfarne og nye kolleger, hvilket skaber et spændende miljø præget af udvikling.
Der er altid mulighed for faglig sparring og udveksling af erfaringer blandt kolleger og ledelse.
Vi har en ”vi”-kultur, vi har fokus på det gode, vi forstørrer det som virker, ligesom vi er ressourceorienterede.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for individuel lønforhandling baseret på kvalifikationer og funktion. Vi følger overenskomsten mellem KL og FOA.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest, og ansættelse er betinget af, at de er tilfredsstillende.
Ansøgningsfrist er mandag den 1. april 2024, og samtaler afvikles tirsdag den 9. april 2024

Ønsker du nærmere oplysninger om stillingen som dagplejekonsulent, er du velkommen til at kontakte dagplejeleder Heidi Nielsen på telefon 2449 9165.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
1. april 2024

Tiltrædelse:
1. juni 2024

Arbejdssted:
Dagplejen

Timeantal:
37,00

Kontakt:
Dagplejeleder
Heidi Nielsen
Telefon 2449 9165