E-commerce Manager

3 months ago


Holbæk, Denmark Plus-Plus Full time

Plus-Plus er skabt til børn og kreative sjæle i alle aldre. Vi sætter legen fri med én enestående form, i en verden af farver forankret i dansk kvalitet og design. Plus-Plus A/S er en internationalt orienteret vækstvirksomhed, som har ambition om at komme tættere på forbrugerne og udvikle kunderejsen.

Vi søger nu en engageret og drivende E-Commerce Manager, der vil være med til at tage vores digitale salgsarbejde til næste niveau.

Som E-Commerce Manager vil du spille en central rolle i vores digitale strategi. Du vil have ansvaret for at drive og udvikle vores egen DTC-webshop, vores B2B-webshops og vores tilstedeværelse på Amazon. Du vil arbejde tæt sammen med vores marketing- og salgsteam for at sikre en smidig og effektiv kunderejse samt maksimere vores onlinesalg.


Ansvarsområder og opgaver

·       Ansvar for udviklingen og salget på vores DTC-webshop med målet at øge tilstedeværelsen af Plus-Plus som Brand online samt direkte salget til slutkunder globalt.

·       Overvågning, forbedring og udvikling af vores B2B-webshop for at optimere kundeoplevelsen for vores forhandlere og distributører.

·       Håndtere og udvikle vores salg på Amazon, primært i Norden men også i andre dele af verden.

·       Samarbejde med internationale distributører for at koordinere og optimere vores tilstedeværelse på Amazon.

·       Videreudvikle vores digitale økosystem og kunderejse for at forbedre kundeoplevelsen.

·       Planlægge og gennemføre salgsaktiviteter i samarbejde med marketingteamet gennem forskellige digitale kanaler (web, app, sociale medier og e-mailmarketing).

·       Implementere virksomhedens strategi for at øge onlinesalget og styrke relationen med vores kunder.

·       Være projektansvarlig for nye initiativer og bidrage til virksomhedens overordnede vækststrategi.


Faglige og personlige kvalifikationer

·       Stærk kommerciel forståelse og erfaring med at håndtere trafik, konvertering og gennemsnitlig kundekurvstørrelse.

·       Solid erfaring med at udvikle og ekspandere en e-commerce forretning.

·       God viden om værktøjer inden for digital marketing og e-commerce, herunder Google Ads, Google Analytics, etc.

·       Erfaring med at arbejde med systemer som NAV, Shopify er en fordel.

·       En bachelor- eller kandidatgrad inden for digital marketing og kommunikation fra eksempelvis CBS, KEA, RUC eller et teknisk universitet.

·       Fremragende sprogfærdigheder i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

·       Stærke kommunikationsevner og personlig gennemslagskraft.

·       Struktureret, proaktiv og trives med at arbejde i mindre teams, hvor du kan få stor indflydelse på virksomhedens succes.


Plus-Plus er en dansk legetøjsvirksomhed. Produktionen af det originale og kreative legetøj sker på vores egen fabrik ved Holbæk.

Vi er 50 medarbejdere globalt. Plus-Plus sælges internationalt gennem et solidt netværk af distributører rundt om i verden.

Plus-Plus A/S er en vækst-virksomhed, med en positiv og løsningsorienteret tilgang til hverdagens opgaver. Vi er beliggende med udsigt til skønne omgivelser med ro og grøn idyl.