Pre-Graduate - Cyber Defence Center

1 month ago


Herning, Denmark itm8 Full time

itm8
Pre-Graduate - Cyber Defence Center
Bliv en del af vores Pre-Graduate Program:
Kickstart din IT-karriere som studentermedhjælper hos itm8 – Cyber Defence Center

I itm8 er vi på udkig efter unge talenter indenfor IT, som ønsker at booste deres faglighed i en organisation med både udviklingsmuligheder og med fokus på teamwork. Vores Pre-Graduate Program er designet til at give ambitiøse studerende som dig den nødvendige støtte, vejledning og praktisk erfaring for at sikre en gnidningsløs overgang fra uddannelse til erhvervslivet.

Bliv en del af itm8

Itm8 er en global IT-virksomhed, med et stærkt iværksættermindset. Vi udvider grænserne for IT-løsninger med fokus på fire forretningskritiske områder: Cloud Services, Digital Transformation, Application Services og Cyber Security.

Itm8 er et IT-power house repræsenteret med mere end 1.700 dedikerede medarbejdere fordelt på 28 kontorer i 4 lande. Hos os handler det om at arbejde sammen: Samarbejde er nøglen til at skabe den bedste arbejdsplads i IT-branchen - Today. Tomorrow. Together.

Hos itm8 er vi drevet af en passion for teknologi og en ambition om at skabe innovative løsninger, der skaber en reel værdi for vores kunder og samfundet som helhed.

I itm8’s Cyber Defence Center søger vi lige nu en pre-graduate til vores Advisor team. Det kunne være dig

For at understøtte vores spændende vækstrejse har vi brug for dig, som kan sætte dit personlige præg i dialogen med vores kunder. Som en Cyber Security Advisor vil du hjælpe itm8’s kunder med deres sikkerhedsbehov ved at skabe en service på verdensklasseniveau, der vil hjælpe virksomheder med at højne deres compliance- og sikkerhedsniveau.

Som en del af vores Pre-Graduate Program vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:

  • Kontrol af konfigurationer og indstillinger
  • Oprettelse og analyse af sikkerhedsrapporter til kunder, som vil blive sendt én gang om måneden
  • Hjælpe kunder med indholdet af sikkerhedsrapporter
  • Rådgivning af kunder om, hvordan de kan forbedre deres sikkerhedsposition baseret på deres unikke miljø, især inden for:
  • MDM (Mobile Device Management)
  • Sårbarhedsstyring
  • SIEM (Security Information and Event Management)
  • Interne og eksterne sårbarhedsscanninger
  • Samarbejde med vores Security Operations Center om håndtering af incidents

Hvad kan du forvente hos os

Som en del af Pre-Graduate Programmet i itm8 vil du blive en del af en dynamisk og innovativ arbejdskultur, hvor dine færdigheder vil blive udfordret og styrket gennem spændende projekter.

Hos os får du ikke kun mulighed for at anvende din teoretiske viden i praksis, men også for at bidrage til reelle projekter og løsninger, der har en betydelig indvirkning på vores virksomhed og vores kunders.

Vi kender værdien af hver enkelt medarbejder, og derfor prioriterer vi dine mål og ambitioner. Vi tror på, at når vi samarbejder er vi mere innovative og glade.

Som medarbejder bliver der investeret i din udvikling og trivsel, og du får et væld af muligheder for faglig og personlig vækst gennem hele din karriere. Du bliver en del af engagerede teams, som arbejder tæt sammen for at skabe fremtidens løsninger i dag.

Vi tror på at investere i vores talenter og skabe en stærk bro mellem uddannelse og erhvervsliv. Derfor er dette program også målrettet en fastansættelse efter endt uddannelse.

Hvem leder vi efter

Vi søger én studentermedhjælper, der har 1 – 2 år tilbage af en relevant uddannelse inden for IT, såsom Softwareingeniør, Datalogi, Data Science eller anden relevant videregående uddannelse. Vi har kontorer spredt over hele Danmark, og som studentermedhjælper vil du have mulighed for at arbejde fra vores kontorer enten i København, Århus, Herning, Kolding eller Aalborg.

Vi foretrækker, at du kan være til stede et par dage om ugen svarende til 8–16 timer og at du kan starte omkring den 1. maj 2024.

Vi forventer at

Din positive tilgang, humor og evnen til at se styrken i fællesskabet, vil være drivkraften for at vi når vores fælles mål. Hvis du har ambitioner, ild i øjnene og vægter samarbejde højt, passer du perfekt ind hos os. Derudover ser vi at du har følgende kvalifikationer:

  • Er glad, humoristisk og hjælpsom kollega
  • Flydende dansk, både mundtligt og skriftligt
  • Professionel på engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Stærke analytiske evner
  • Evnen til at forstå, hvad kunderne har brug for, på en per-kunde basis
  • Evnen til at fastslå, om der er et problem, hvad der forårsager det, og hvordan man skal fortsætte, afhængigt af kundens miljø
  • Evnen til at formidle tekniske problemer på forskellige niveauer for kunderne
  • En bred forståelse af forholdet mellem cloud og endpoint
  • En bred forståelse af Microsoft Windows-baserede problemer
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og i et mindre team

Vi tilbyder

Som studentermedhjælper i Cyber Defence Center vil du blive en del af et Pre-Graduate Program på tværs itm8. Du vil få muligheden for at møde og samarbejde med pre-graduates fra andre divisioner i itm8.

Herudover tilbyder vi:

  • Fokus på faglig udvikling
  • Konkurrencedygtig løn
  • Frokostordning
  • Verdens bedste kollegaer

Vores vision er at blive den mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse IT-personer. Vi ønsker helt grundlæggende at itm8 bliver den bedste arbejdsplads i IT-branchen.

Hvis du er klar til at tage det næste skridt mod din karriere og ønsker at blive en del af et team, der værdsætter innovation, læring og vækst, så ansøg om vores Pre-Graduate-program i dag. Vi ser frem til at møde dig og hjælpe dig med at forme din fremtidige succes.

Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når vi har fundet de rette kandidater.

#LI-EMNIE

Bliv en del af Danmarks mest ambitiøse IT-virksomhed
Er du klar til at blive vores nyeste teammate?
itm8 er et fællesskab bestående af mere end 1700 IT-specialister, der arbejder inden for Cloud & Infrastructure, Cyber Security, Digital Transformation og Application Services. Vi er på en vækstrejse og opererer pt. i Danmark, Sverige, Tjekkiet og på Filippinerne.

Nogle af os er hardcore kodere, mens andre er veltalende konsulenter eller projektledere. I bund og grund er vi alle forskellige, men fælles er vores passion for at skabe god IT, gøre det sammen – og have det sjovt, mens vi gør det.

Vores vision er at blive den mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse IT-professionelle. Vi stræber ganske enkelt efter at være den bedste arbejdsplads for alle itm8'ere. Har du lyst til at lære mere om at være en itm8?

Et helt særligt fællesskab
Hos IT Relation har vi stor fokus på at styrke det sociale sammenhold i virksomheden. Vi har en dygtig personaleforening, som hvert år arrangerer diverse firmaarrangementer - både i vores egne lokaler og ude af huset. Det kan være alt lige fra koncerter og sportsarrangementer til temafester og julehygge, hvor medarbejdernes familier også er inviterede.

En sund hverdag
Vi er en virksomhed med fokus på sundhed og trivsel. Hvert år deltager vi blandt andet i diverse motionsarrangementer, som for eksempel DHL-Stafetten.

Vores sundhedspolitik går også igen i den kantineordning, som vi tilbyder ansatte. Vi har tilknyttet vores eget kokketeam, som hver dag laver lækre sunde retter. Herudover tilbyder vi en række øvrige personalegoder, såsom massage, betalt telefon, arbejdstøj samt en gunstig pensionsordning og sundhedsforsikring.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Erik M. L. Bandholm
Head of Cyber Defence Center
emlba@itrelation.dk

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Arbejdssted: København Ø, Kolding, Herning, Aalborg SØ, Aarhus C



  • Herning, Denmark Region Midtjylland Full time

    Drømmer du om at lede en dedikeret og meget kompetent gruppe af sygeplejersker, i en velfungerende klinik med høj faglighed, udvikling og gode patientforløb, så er vores stilling som oversygeplejerske i kræftklinikken, Regionshospitalet Gødstrup, måske lige noget for dig. Vi søger dig , som brænder for at arbejde med ledelse i en afdeling, hvor...


  • Herning, Herning Kommune, Denmark Regionshospitalet Gødstrup Full time

    Et job med muligheder...Drømmer du om at lede en dedikeret og meget kompetent gruppe af sygeplejersker, i en velfungerende klinik med høj faglighed, udvikling og gode patientforløb, så er vores stilling som oversygeplejerske i kræftklinikken, Regionshospitalet Gødstrup, måske lige noget for dig. Vi søger dig, som brænder for at arbejde med ledelse i...