See more Collapse

Forsker søges til RehabiliteringsCenter for Muskelsvind

1 month ago


Aarhus, Denmark Rehabiliteringscenter for Muskelsvind (fond) Full time

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind søger en engageret og erfaren forsker  

Bliver du motiveret af at lave forskning, der omsættes i praksis? Vil du arbejde for at styrke rehabiliteringen af mennesker med muskelsvind og amyotrofisk lateral sklerose (ALS) på nationalt og internationalt niveau? Er du ph.d. med forskningserfaring og en baggrund i en sundhedsuddannelse og klinisk erfaring? Vil du være en del af en ambitiøs, kreativ og spændende arbejdsplads med plads til forskelle? Så er er det dig, vi leder efter. 

 

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) er et landsdækkende specialhospital uden senge, der drives som en selvejende institution med selvstændig økonomi og en bestyrelse, der udpeges af Muskelsvindfondens repræsentantskab. RCFM støtter sundheds- og socialvæsenet med højt specialiseret viden om rehabilitering af personer med sjældne neuromuskulære sygdomme (muskelsvind og Amyotrofisk lateral sclerose/ALS). Det gør vi gennem rådgivning, undervisning og forskning.  

RCFM tilbyder specialistviden til mennesker med muskelsvind og ALS, deres pårørende samt fagpersoner i regioner og kommuner. Vores opgave er fastlagt i Sundhedslovens §79 stk. 2 og Sundhedsstyrelsens specialeplan for neurologi. Pt. har RCFM ca. 3700 brugere henvist, fordelt på over 40 forskellige diagnoser. Brugerne er henvist til RCFM fra egen læge, speciallæge eller sygehusafdeling. 

RCFM er landsdækkende og har hovedkontor i Aarhus og en Øst afdeling i Høje Taastrup. Der er samlet set ansat ca. 42 medarbejdere bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer, læger, socialrådgivere, forskere, kommunikationsmedarbejdere og koordinatorer. 

Vi bor i hus med medlemsorganisationen Muskelsvindfonden, og man bliver en del af en arbejdsplads, hvor alle arbejder mod det samme formål: En bedre hverdag for mennesker med muskelsvind. 

 

Om muskelsvind 

Muskelsvind er den danske fællesbetegnelse for den gruppe af sygdomme, man overordnet betegner neuromuskulære sygdomme. Diagnoserne kan have meget forskellige forløb, men fælles for dem alle er, at muskelkraften er påvirket, og at sygdommen udvikler sig over tid. De fleste muskelsvindsygdomme er arvelige og progredierende. ALS er en alvorlig hurtig fremadskridende sygdom, som påvirker de fleste muskler i kroppen med tidlig død til følge. Sygdommenes kompleksitet rammer oftest hele familien og kræver tæt tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.  

RCFMs visioner, værdier og strategi 

Samarbejde og brugeren i centrum er kernen i vores arbejde. Vi møder vores brugere og deres pårørende i deres eget hjem, på kurser og i vores muskulatorie. Brugerinvolvering er helt centralt i RCFM og derudover forståelsen for, at brugerne er "ekspert på eget liv", og at læringen mellem brugere og fagprofessionelle derfor er gensidig. 

RCFM er drevet af en stærk overbevisning om, at kun ved at behandle folk forskelligt, kan vi behandle dem ens. Lighed i sundhed skabes, når der er plads til forskelle i rehabiliteringen. Alle mennesker har forskellige erfaringer og livsbetingelser og deraf også forskellige behov og ønsker. Anerkendelsen af denne forskellighed er afgørende for god rehabilitering,  

Samtidig er der en opmærksomhed på, at ingen fagpersoner kan være eksperter i alt, da muskelsvind griber ind i mange forskellige dele af brugernes liv og tilværelse.  Derfor tilrettelægges rehabiliteringen sammen med brugerne med en høj grad af tværfaglighed. I den forbindelse er det afgørende, at rehabiliteringen så vidt muligt foregår i brugerens eget hjem og nærmiljø, da det giver fagpersonerne den bedste indsigt i, hvordan den enkelte brugers hverdag fungerer. 

Med dette afsæt, hat RCFM gennem mere end 45 år udviklet viden og kompetencer i tæt samspil med mennesker med muskelsvind, deres pårørende og i et netværk med nationale og internationale fagpersoner. Vi bruger vores viden i rehabiliteringen, og vi formidler viden nationalt og internationalt, gennem vores forskning og gennem vores mange samarbejdsnetværk. 

Vision: 

Vi har den nyeste viden om neuromuskulære sygdomme og deres behandlings- og rehabiliteringsmuligheder. Vi skaber rehabilitering i samarbejde med brugerne og er førende i forskning og udvikling af rehabilitering inden for neuromuskulære sygdomme både nationalt og internationalt. 

Mission: 

Vi sikrer mennesker med neuromuskulære sygdomme højt specialiseret rehabilitering.  

Strategi: 

Vores strategi definerer centrets vision og mission og udarbejdes for en 5-årig periode. I den gældende strategi er der udarbejdet fem strategispor, som hvert år omsættes i en række konkrete fokusområder. I strategien har vi bl.a. fokus på lighed i sundhed og rehabilitering og på at udvikle, optimere, prioritere og tilpasse vores ydelser til det enkelte menneske. Vi ønsker derfor at undersøge om og hvordan, anvendelsen af patientrapporterede oplysninger (PRO) kan være en metode til at opnå viden om det enkelte menneskes behov for rehabilitering, og hvordan indsatsen kan evalueres og implementeres.  

Som forsker i RCFMs Forskning-Udvikling vil udvikling, anvendelse og implementering af PRO data være et af de fokusområder, du skal arbejde med.  

 

RCFMs Forskning-Udvikling  

Formålet for Forskning-Udvikling er forankret i RCFMs mission om at sikre mennesker med neuromuskulære sygdomme højt specialiseret rehabilitering. 

Siden 1985 hvor RCFMs Forskning og Udvikling blev oprettet, har RCFM genereret og formidlet viden om de fysiske, psykiske og sociale følger af muskelsvind og ALS, om hjælpemidler, uddannelse, dagligliv, behandlingsmetoder samt brugerperspektivet i rehabilitering. Forskningen har medvirket til at højne vidensniveauet om mennesker med muskelsvind og ALS\\' levevilkår og de rehabiliteringsindsatser og biopsykosociale faktorer (ICF), der har betydning for funktionsevnen.  

Vi vægter samarbejde og vidensdeling højt, og der indgår altid flere kolleger i Forskning-Udviklings forskningsprojekter. Vores brugere og kolleger fra konsulentfunktionen inddrages i alle faser af projektforløbet for at sikre relevans og efterfølgende implementering. Alle projekter publiceres i internationale peer-reviewed tidsskrifter, og vi har en høj publiceringsrate. 

Vi vægter samarbejde med andre forskere og forskningsinstitutioner højt, og vi indgår i mange nationale og internationale forsknings-netværk, ligesom vi inviterer eksterne samarbejdspartnere til at bidrage i vores projekter.  

Forskning-Udvikling har gennem mange år arrangeret og afviklet skandinaviske, nordiske og internationale konferencer og netværksmøder. 

Vi arbejder strategisk med vores forskning og udvikling, og udarbejder hvert 4. år en forskningsplan, hvor vi beskriver de indsatsområder og aktiviteter, der i den pågældende periode skal medvirke til at sikre og udvikle RCFMs position som det nationale videnscenter inden for neuromuskulær rehabilitering.  

 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte: 

Iværksætte en undersøgelse af anvendelsen af patientrapporterede oplysninger (PRO) til at opnå viden om vores brugeres behov for rehabilitering, og hvordan dette kan evalueres og implementeres.  Igangsætning og ledelse af tværfaglige og tværsektorielle forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter.  Forskning af høj kvalitet med publicering i videnskabelige tidsskrifter.  Mundtlig formidling på konferencer, i nationale og internationale netværk, til RCFMs brugere og til kolleger i konsulentfunktionen.  Fundraising.  Vejledning af ph.d., master- og specialestuderende, som en del af vores talentudvikling. 

Dine personlige og faglige kompetencer er: 

Du er en etableret forsker med erfaring fra at drive forskningsprojekter, evt. adjungeret lektor.  Du har en sundhedsfaglig baggrund med klinisk erfaring.  Du har en velfunderet viden i forskellige metodologier og metoder og kan arbejde med kvantitative og kvalitative data.  Du har erfaring fra udarbejdelse og bearbejdning af spørgeskemaer.  Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.  Du har et bredt netværk og stærke samarbejdskompetencer, som du kan bruge internt i RCFM og i nationale og internationale samarbejder.  Som person er du dedikeret og har gode kommunikative evner og kan sætte dig ind i den nyeste viden og formidle den på en klar og forståelig måde.  Du har lyst til at bidrage til afdelingens forskning af høj international karakter og bidrage til et godt arbejdsmiljø.  Du motiveres af at arbejde i et tværfagligt miljø. 

 

Ansættelsesforhold 

Du vil blive ansat i vores Forskning-Udviklings afdeling med seks fastansatte kolleger og derudover ph.d.-studerende og andre studerende.  Du vil have fast arbejdsplads i Aarhus, men skal være indstillet på at deltage i møder, aktiviteter og kurser, som foregår på tværs af landet - ligesom din forskning kan føre dig rundt til alle dele af landet og udlandet. En del rejseaktivitet i forbindelse med konferencer og møder må forventes.  37 timer med fleksible arbejdsdage  Løn efter kvalifikationer  Tiltrædelse 15. august/1. september 2024 

 

Ansøgning 

Ansøgningsfrist 16. juni 2024.   Ansættelsessamtaler: Første samtale onsdag d. 19. juni 2024, evt. test fredag d. 21. juni, og anden samtale mandag d. 24. juni 2024.   Ansøg via linket i toppen og bunden. Spørgsmål kan rettes til forskningsleder Ulla Werlauff på tlf. 22652442  For flere informationer om RCFM henvises til  www.rcfm.dk 

We have other current jobs related to this field that you can find below


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    I DEFACTUM søger vi en forsker til forskergruppen Som forsker iDEFACTUM vil du indgå i forskningsarbejde i et mindre, tværvidenskabeligt team, hvor vi har særlig fokus på organisering af sundhedsvæsnet, herunder særlig udvikling af det nære sundhedsvæsen. Forskeren bliver projektleder for et nyt større forskningsprogram vedr. det nære...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) søger en erfaren og selvstændig forsker, som har en ph.d. eller tilsvarende, til en tidsbegrænset 1½ årig forskerstilling med fokus på forebyggelsesprojekter rettet mod voksne.  Tiltrædelse 1. september 2024 eller snarest derefter. Som forsker bliver du en del af et dynamisk og tværfagligt forskningsmiljø. ...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Vi ønsker at ansætte en eller flere videnskabelig forskningsmedarbejdere til stillinger der bidrager til tre forskelige projekter.  Det ene fokuserer på at undersøge antistof neutraliseringsevne til forskellige akutte og kroniske virale infektioner. Det andet vil understøtte udviklingen af ny sekventeringsteknologi til at karakterisere virus...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Vil du være med til at udvikle innovationskultur og -mindset, samt skabe viden, værdi og kompetenceudvikling blandt ledere og fagfolk med det formål, at styrke vores spirende innovationsmiljø? Vil du være en del af vores nationale BETA.HEALTH platform og accelerator for tidlig fase innovationsprojekter og spinouts? I starten af 2022 lancerede vi en...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Vi søger en medarbejder til varetagelse af administrative opgaver i afdelingens forskningsgruppe. Led- og Bindevævssygdomme er en medicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Vi varetager både almindelige og komplicerede forløb af disse sygdomme samt forskning og undervisning i sygdommene og deres behandling. Den kliniske lærestolsprofessor...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Vi søger en uddannelsesansvarlig sygeplejerske med funktion som klinisk vejleder på fuld tid pr. 1. september 2024, eller efter aftale.  Stillingen vil være delt mellem uddannelsesansvarlige opgaver, kliniske vejlederopgaver, og en driftsdag om ugen. Som uddannelsesansvarlig sygeplejerske er du ansat i stabsfunktion, og refererer til...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Forskningsprogrammet ICU-CogHab ved Intensiv søger sygeplejerske med ph.d.-grad, til en tidsbegrænset stilling i et år som klinisk specialist/post doc. 37 timer pr. uge. Tiltrædelse 1. juli 2024 . Professor Pia Dreyer ved Intensiv Aarhus Universitetshospital søger til forskningsprogrammet ICU-CogHab en sygeplejerske med ph.d.-grad, som har...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, søger en faglig leder til Academic Clinical Trial Office til ansættelse pr 1. august 2024 eller snarest derefter.  Academic Clinical Trial Office (A-CTO) varetager i samarbejde med kliniske forskere fra hæmatologiske afdelinger i Danmark og Norden lægemiddelforsøg inden for maligne hæmatologiske sygdomme,...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Vil du være videnskabelig assistent på et randomiseret kontrolleret studie omhandlende træning til patienter med akillesseneruptur i Danmark? Er du struktureret, grundig og ansvarsbevidst – så er jobbet muligvis noget for dig. Jobbeskrivelse Jobbet tager afsæt i et kommende projekt, der undersøger et systematisk træningstilbuds effekt på...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Har du lyst til ledelse i en afdeling med høje ambitioner og med et hold af tværfaglige personaler, som i fællesskab har fokus på de bedste patientforløb? Ved Nuklearmedicin og PET afsnit 1 søger vi en overbioanalytiker pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Nuklearmedicin og PET er inddelt i...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Vi tilbyder en fuldtidsstilling som hospitalsfysiker i Medicinsk Fysik på Kræftafdelingen, AUH. Som hospitalsfysiker er du med til at sikre et strålebehandlingsforløb af høj teknisk og klinisk kvalitet til patienten, nu og i fremtiden. Arbejdet er en kombination af kliniske og tekniske driftsopgaver, kvalitetssikring samt udvikling af nye...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Er du en velfunderet og skarp generalist med kompetencer inden for sekretariatsbetjening og projektledelse? Har du lyst til at være en del af en tværfaglig organisation, der arbejder for at give mennesker med diabetes et godt liv? Så skal du søge denne stilling og blive en del af vores velfungerende Strategi- og Projektteam i staben ved Steno Diabetes...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Ved AUH Fysio- og Ergoterapi afsnit 2 søger vi pr. 1. november 2024 til 31. maj 2026 en fysioterapeut til ansættelse i foreløbigt 1 år og 7 måneder. Stillingen er til dækning for en fastansat i gang med Ph.d. forløb.  Samtidig søger vi pr. 1. august 2024 til 28. februar 2025 en fysioterapeut til ansættelse i foreløbigt 6 måneder. Stillingen...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Vi søger en læge til en stilling på 37 timer pr. uge fra den 1. september 2024 til og med den 31. august 2025. Stillingen er oplagt til dig, der overvejer psykiatri, almen medicin, intern medicin, neurologi, reumatologi eller samfundsmedicin som speciale, men uanset specialeønske vil opnåelse af større klinisk erfaring om patienter med funktionelle...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Vi søger en afdelingslæge 37 timer/ugen eller efter aftale. Stillingen er med tiltrædelse fra d. 1. oktober 2024. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i psykiatri med interesse for funktionelle lidelser, smerter og vores behandlingsformer med psykoterapi, herunder gruppeterapi, samt supervision.  Interesserer du dig for:  snitfladerne mellem...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Ved Fysio- og Ergoterapi, afsnit 5, søger vi pr. 1. august 2024 til 2 faste stillinger på 37 timer pr. uge: 1 ergoterapeut med kandidatuddannelse til udviklingsfunktion 1 ergoterapeut med bacheloruddannelse Om afsnit 5 Afsnit 5 er ét af 6 afsnit i Fysio- og Ergoterapi. Vores afsnit består af 20 fysioterapeuter og 16 ergoterapeuter, med blandet...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Er du til en afvekslende hverdag med højtspecialiserede opgaver? Så har du nu chancen for at søge en stilling som anæstesisygeplejerske på Ortopædkirurgisk operationsafsnit, OP Nord 2, B&O Nord Har du lyst til at arbejde i et speciale ud over det sædvanlige? Trives du med høj faglighed, udfordringer, og hurtig omstilling fra planlagte til akutte...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Universitet Full time

    Institut for Biomedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, tilbyder en dyrepasserelevstilling ved gnaverstaldene pr. 1. oktober 2024 eller snarest muligt derefter.Om institut for BiomedicinInstitut for Biomedicin prioriterer diversitet og godt arbejdsmiljø, da det er en forudsætning for banebrydende forskning. I et dynamisk og...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Vil du være med til at uddanne fremtidens ergoterapeuter og samtidig være en del af en dynamisk afdeling? Så er denne stilling lige noget for dig! Hvem er vi? Vi er en afdeling, hvor vi hele tiden udvikler os og har fokus på både faglig og personlig udvikling. Du kommer til at arbejde sammen med et stærkt team af kliniske undervisere,...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Er du en erfaren IT-projektleder, og brænder du for at udvikle digitale værktøjer der understøtter den transformation som sundhedsvæsenet står overfor? Særligt med fokus på datadeling på tværs af sektorer. Så kan du være den nye IT–projektleder vi søger til Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA).  Ved SDCA går vi forrest og udvikler digitale...