Familierådgiver

2 weeks ago


Holbæk, Holbæk Kommune, Denmark headspace Holbæk Full time
Familierådgiver til headspace Family Holbæk Har du erfaring med familiesamtaler og med at møde familien til et ungt menneske, der mistrives? Har du mod på og erfaringer med at arbejde med Peers-frivillige, og vil du være med til at udvikle headspace Family, så familien til unge, der mistrives, har nogen at tale med?

Så har du nu mulighed for at sætte dine kompetencer og erfaringer i spil i headspace Family Holbæk.

Når en ung har det svært, hænger det ofte sammen med, hvordan hele familien eller omgivelserne fungerer. Den unges liv er ikke isoleret fra familien, derfor er der behov for at stille skarpt på dynamikkerne i hele familien og i den unges relationer med omgivelserne samt at kunne tilbyde hjælp til familien og den nærmest kreds af omsorgspersoner, så relationen til den unge bliver bedre.

headspace Family er et nyt initiativ, der tilbyder rådgivning og støtte til alle pårørende med en relation til et ungt menneske i alderen 12-25 år, og som oplever, at det er svært at være pårørende. headspace Family er et pilotprojekt på 31⁄2 år, og som nu lanceres i fem af landets kommuner. Du vil komme med ombord i den spæde start og være med til både at udvikle, implementere, synliggøre og drifte headspace Family Holbæk.

Dine arbejdsopgaver

- Udvikle og implementere headspace Family
- Rekruttere, oplære og lede frivillige peers
- Indgå i samtaler med familier og andre pårørende
- Sikre kvaliteten i samtalerne
- Give sparring til de frivillige
- Samarbejde med Holbæk kommune og alle øvrige, relevante tilbud på området
- Udbrede kendskabet til headspace Family Holbæk
- Indgå i et nationalt samarbejde omkring headspace Family

Det er måske dig, vi leder efter, hvis du ...

- Har en socialfaglig, sundhedsfaglig eller humanistisk uddannelse
- Har solid erfaring og viden på området med familier og pårørende
- Har siddet i komplekse familie- og pårørendesamtaler
- Har viden og kendskab til ungeområdet
- Kan bringe din erfaring og viden i spil i samtalerne og i sparringer
- Har kendskab til eller erfaring med Peers-frivillige samt ledelse af frivillige
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider
- Som menneske er rummelig og imødekommende
- Er du struktureret og kan navigere i en vekslende hverdag, hvor udvikling af et nyt projekt er i fokus.

Vi tilbyder ...

Et rummeligt arbejdsmiljø med høj faglighed

- Engagerede kolleger, der brænder for unge, familier og andre pårørende
- Ingen dage er ens - og du får stor indflydelse på din arbejdsdag
- Fleksible arbejdstider
- I dette job kommer du til at gøre en reel forskel for målgruppen

Interesseret?

Der er tale om en projektstilling med ansættelse frem til 30. juni med mulighed for forlængelse. Stillingen er på 37 timer om ugen med udgangspunkt i en bruttoløn på kr. med mulighed for individuel lønforhandling.

Hvis vi har fanget din interesse, så send os din ansøgning og cv senest d. 21. juni 2024.

Vi forventer at holde 1. samtale den 26. juni og evt. en 2. samtale den 28. juni.

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte centerchef Mette Truesen på eller på

Du kan også kontakte projektleder Tine Broomé på eller på mail

Du kan læse mere om headspace på vores hjemmeside

Ansættelsen er pr. 1. august 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig