Erfaren byggepladsleder
3 months ago
Vær med til at sikre højt fokus på kvalitet og arbejdsmiljø på nogle af vores store anlægsprojekter. Du er med fra projektering; til første spadestik; til idriftsættelse af projekter, som bidrager til, at vi når vores 2030-mål for den grønne omstilling.
Som dine kolleger i afdelingen, får du primært din gang på byggepladserne. Dine kolleger i afdelingen tæller to gruppeledere, otte arbejdsmiljøkoordinatorer og en byggepladsleder – alle med tilknytning til vores kontor i Ballerup.
Vi synes, at det er verdens bedste job fordi: "... vi er en fantastisk afdeling, som er velkonsolideret og løser opgaverne sammen som et team. Samtidig kan du se frem til at få en meget erfaren byggepladsleder-kollega, som du kan sparre med, og et job, hvor der er vide rammer for at udfordre dig selv og prøve ting af," fortæller gruppeleder Charlotte Gjørup Ægidius.
Velkommen til HSE-koordinering Øst
Energinet udbygger transmissionsnettet for el, så vi kan transportere mere grøn strøm og undgå flaskehalse i elnettet. Strømmen skal transporteres fra der, hvor strømmen produceres, til de områder, hvor elforbruget er størst, blandt andet i og omkring København.
Du bliver en del af et projekt, hvor vi fremtidssikrer kabler og tilhørende stationer som et led i forstærkningen af elnettet i København. Efterfølgende ser vi ind i en forstærkning af elnettet fra den københavnske vestegn og ca. 30 km sydover.
Som den gennemgående person på byggepladsen fra opstart til idriftsættelse bidrager du til, at projektet gennemføres med et højt fokus på kvalitet og ikke mindst arbejdsmiljø, hvor du arbejder i tæt parløb med projektets arbejdsmiljøkoordinator. Vi forventer, at du
Bidrager til at optimere arbejdsgange og finde løsninger i tæt samarbejde med interne som eksterne interessenter.
Sikrer kontinuiteten fra delprojekt til delprojekt og mellem entreprenører over tid.
Deltager og bidrager aktivt som delprojektleder på arbejdsmiljø i projekteringsfasen, herunder indretning af byggepladserne og review af arbejdsbeskrivelser.
Erfaring med arbejdsmiljø og sikkerhed på byggepladser
Du har indgående erfaring med at koordinere og styre af arbejdsmiljø og sikkerhed på byggepladser, og du har den lovpligtige arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse. Du løser dine opgaver på en struktureret og vedholdende måde og har en god evne til at planlægge og følge op. Igennem tilsvarende roller har du opnået:
Ideelt kendskab til kontrakter, forhandling og tilsyn
Som person er du en stærk kommunikator, på dansk og engelsk, der besidder diplomati og gode samarbejds- og forhandlingsevner, som er nødvendig i kontakten med entreprenører og leverandører. Du er i stand til at gå til folk på en konstruktiv måde, når udfordringerne opstår, og du evner altid at bevare overblikket og initiativet i en til tider hektisk hverdag, hvor du aldrig går på kompromis med vores sikkerhedskrav
"Jeg lægger vægt på, at du er en holdspiller, som kan og vil gå foran som ambassadør for Energinets adfærdsprincipper, som handler om at forpligte os på fællesskabet, læne os ind forandringer og holde hinanden op på beslutninger," pointerer afdelingsleder Lone Hauschildt.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 27. august. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 2. september, hvor vi holder 1. samtale online, og 10. september, hvor vi holder 2. samtale i Ballerup.
Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Charlotte Gjørup Ægidius på tlf eller Lone Hauschildt på tlf
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.