Bostedsleder til Tjørnehøj

4 weeks ago


København K, Denmark Genitor ApS Full time

Vi er et velfungerende og ambitiøst bosted, med dygtige og engagerede medarbejdere og ledere, der konstant bidrager til, at de mest udsatte borgere får et godt, langt og sundere liv.

Vil du være en del af Plus Sundhed, en stærk specialiseret social- og sundhedsleverandør, der insisterer på at livet trods store vanskeligheder, skal leves helt og fuldt med meningsfulde og sunde fællesskaber? Motiveres du af et stort og forpligtigende ledelsesrum og af muligheden for reelt at gøre en stor forskel for vores beboere, medarbejdere og samarbejdspartnere? Så søg stilling som bostedsleder for Tjørnehøj.

Tjørnehøj er et bosted, med gode fysiske rammer, der ligger i smukt i naturrige omgivelser i Odsherred. Bostedets målgruppe er borgere, der med svær psykisk sygdom har brug for intensiv støtte i forbindelse med deres liv. Det er Plus sundhed og Tjørnehøjs store ambition, at skabe et trygt hjem, et nærværende miljø, hvor de specialiserede indsatser skal sikre at beboerne oplever et fællesskab der flytter livet i en bedre, sundere og mere positiv retning og hvor energi og lyst til livet kan præge dagligdagen uagtet de udfordringer den enkelte har. Ambitionen er at inddrage beboerne på en måde, der giver dem lyst til at inkludere os i deres liv. Tjørnehøj har 25 beboere og 50 medarbejdere. Tjørnehøj modtager borgere, visiteret efter Servicelovens §107 og §108.

Som ny bostedsleder har du relevant ledelseserfaring med både faglig ledelse og personaleledelse. Du er fagligt velfunderet inden for det socialpsykiatriske område, og du har en god forståelse for, hvordan man driver et bosted ansvarligt både fagligt og økonomisk. Vi lægger vægt på, at du udøver ledelse tæt på medarbejdere og nær ved opgaven. Og at du optræder som en tydelige rollemodel, og ambassadør for Tjørnehøj og Plus Sundhed.

Du kan se en uddybende job- og personprofil her (PDF). Se også hjemmesiden Du er velkommen til at kontakte Plus Sundheds direktør Jan Toftholm eller partner i Genitor Henning Meldgaard på tlf eller for yderligere information.

Plus Sundhed tilbyder en kontraktansættelse og en god løn, der forhandles på baggrund af kvalifikationer og en bilordning. Du kan søge stillingen via ansøgningsknappen nedenfor.

Ansøgningsfristen er den 5. juni. Vi glæder os til at høre fra dig.