Ingeniør, automatiktekniker, elektroniktekniker eller lignende

1 month ago


Tjele, Viborg Kommune, Denmark Aarhus Universitet, Foulum Full time
Har du altid nydt at lege med LEGO klodser, samt at forbinde motor- og elektronikdele til dit design? Er du klar til at sidde med en loddekolbe på værkstedet og lave nyt forsøgsudstyr? Er du klar til at montere/vedligholde avanceret måleustyr i felten? Er du den der kan holde mange bolde i luften, og samtidig have overskuddet til at hjælpe en kollega? Så har vi jobbet til dig.

Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet søger en dygtig og engageret ingeniør eller tekniker med ekspertise indenfor elektronik og automatikteknik eller relaterede områder til at indgå i et team der arbejder med løsninger til den grønne omstilling i landbruget. Arbejdspladsen er AU Viborg ved Foulum, hvor ca. 200 af instituttets ca. 300 medarbejder arbejder. Vi er 13 medarbejdere på AU Foulumgård med forskellige færdigheder, herunder tre elektronikteknikere/automationsteknikere. Stillingen er på fuld tid og er til besættelse fra 15. juni 2024 eller snarest derefter.

Jobbeskrivelse

Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være:Udvikling og vedligeholdelse af instituttets udstyr til fysisk måling og monitering i forsøg med planter og jord. Fx udstyr til måling af klimagasser (bl.a. CO2, CH4 and N2O), udvaskning af næringsstoffer, forsøgsopstillinger i laboratorier m.m.Udvikling og vedligeholdelse af instituttets sensorteknologi, fx kameraer, NIR, termisk udstyr, LIDAR m.m., herunder ny markrobotteknologiKoordinering af vedligeholdelse af udstyr i samarbejde med øvrige teknikere
Arbejdsopgaver/projekter planlægges ofte i teams, men udførsel af opgaverne varetages med meget stor autonomi.

Kvalifikationer

Vi ønsker en medarbejder der:Har en uddannelse som ingeniør, automatiktekniker, elektroniktekniker eller lignendeHar erfaring med konstruktion, fejlsøgning og reparationer på elektriske og mekaniske anlæg.Har teknisk snilde og ordenssansHar kørekort BBehersker engelsk i skrift og tale

Personlige færdigheder:

Du er generelt interesseret i elektronik, teknik og programmeringHar gode kommunikationsevner og evnen til at arbejde i et tværfagligt miljøDu har et stort engagement og kan tage ansvarKan håndtere flere projekter samtidigtDu er struktureret og forstår at prioritere dine opgaver i hverdagen

Hvem vi er

På Institut for Agroøkologi er vores primære mål at bidrage til bæredygtige løsninger på nogle af verdens største problemer inden for områderne jord, planter, dyr, mennesker og miljø. Vi ønsker at gøre en forskel ved at bidrage til både grundlæggende videnskabelig viden og opnåelsen af bæredygtige produktionsmetoder gennem innovativ forskning, myndighedsbetjening og uddannelse. Vi tilbyder professionelle laboratorier, drivhuse, semifieldanlæg og markskalaforskningsfaciliteter, komplekse computermuligheder samt et omfattende nationalt og internationalt forskernetværk.

Afdelingen består af otte forskningssektioner med cirka 320 meget engagerede medarbejdere, hvoraf cirka 50% er videnskabeligt personale. Yderligere information kan findes på:

Vi tror på at fremme inklusion, accept og forståelse ved at ansætte mennesker, der bringer unikke perspektiver til vores afdeling.

Hvad vi tilbyder

Et uformelt og multikulturelt forskningsmiljø med høj professionalisme, hvor ansvarlighed, engagement, hjælpsomhed, motivation og tæt samarbejde er en forudsætning for at løse kerneopgaverne.Et godt socialt miljø med aktiviteter og rutiner, der gør det muligt at tale på tværs og udvikle det inkluderende forhold, og hvor gensidig tillid, respekt, venlighed og faglig sparring vægtes.En fleksibel arbejdsplads med en god balance mellem arbejde og fritid.En arbejdsplads, hvor vi aktivt arbejder med mangfoldighed, lighed og inklusion.Et spændende og varieret arbejdsmiljø, hvor to dage sjældent ligner hinanden. Vi er ofte travlt optaget, og vi arbejder kreativt på løsninger til samfundsmæssige opgaver.Fem ugers betalt ferie om året.I forbindelse med barsel: retten til at have i alt 52 ugers delt barselsorlov med fuld eller delvis løn.

Ansættelsesområde og tjenestested

Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet, og tjenestestedet er indtil videre Institut for Agroøkologi, Blichers Allé 20, Foulum, 8830 Tjele.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til driftsleder Jens Bonderup Kjeldsen
Find mere information om sektionen her:

Deadline

Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 30. april 2024

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på



  • Tjele, Viborg Kommune, Denmark Danske Andelskassers Bank Full time

    Kreditkonsulent med erhvervsvinkel til Andelskassens kreditafdelingHar du lyst til at arbejde i en bank i vækst, hvor din faglighed på kreditområdet kommer til sin ret, og hvor samarbejde, kvalitet og sammenhængskraft er vigtige værdier? Så er det netop dig, vi søger til Andelskassens kreditafdeling. KreditafdelingenI kreditafdelingen er vi i dag 11...


  • Tjele, Denmark Danske Andelskassers Bank Full time

    Kreditkonsulent med erhvervsvinkel til Andelskassens kreditafdelingHar du lyst til at arbejde i en bank i vækst, hvor din faglighed på kreditområdet kommer til sin ret, og hvor samarbejde, kvalitet og sammenhængskraft er vigtige værdier? Så er det netop dig, vi søger til Andelskassens kreditafdeling. KreditafdelingenI kreditafdelingen er vi i dag 11...