Produktchef - Lægeartikler

4 months ago


Aabenraa, Aabenraa Kommune, Denmark Abena AS Full time

Er du en dygtig produktchef, der vil have ansvar for en af vores store Medico kategorier, hvor vi er markedsleder? Så er det måske dig, ABENA søger som ny produktchef. Har du indkøbsmæssig erfaring og lyst til at være en del af et professionelt team med engagerede og kompetente kollegaer, hvor tingene går stærkt og ikke to dage er ens, hører vi gerne fra dig.

Vi søger en produktchef med ansvaret for kategorien målrettet mod Læger. ABENA er førende i dette segment, og der er store muligheder for udvikle og optimere kategorien.

Du bliver en del af indkøbsafdelingen, som består af 40 medarbejdere, hvor du kommer til at sidde i vores Healthcare-team og referere til kategorichefen. Du får det daglige ansvar for 3 medarbejdere.

Som produktchef bliver du bl.a. ansvarlig for:

Drift og udvikling af kategorien indenfor områderne diagnostica, klinikudstyr, sprøjter og kanyler og andet udstyr, som primært bruges hos praktiserende læger
Ansvarlig for indkøb af varer til det danske marked
Varetagelse af produktforespørgsler og behandling af reklamationer
Understøtte salgsafdelingen vedr. produktforespørgsler, -træning og -materiale samt konceptudvikling
Ansvarlig for udarbejdelse og implementering af licitationer og tilbud i samarbejde med kategorichefen og salgsafdelingen

Da der er tale om medicinsk udstyr, er det meget vigtigt, at du holder dig ajour med relevant lovgivning og sikrer korrekte leverandørcertifikater, datablade og varestamdata.
Du vil arbejde tæt sammen med salgsafdelingen (herunder vores salgskonsulenter), kundeservice og compliance. Derfor vægtes gode kommunikations- og samarbejdsevner højt.
Om dig forventer vi, at du har følgende kompetencer:
Erfaring fra en lignende stilling eller en del års erfaring med indkøb og leverandørforhandling
Gerne erfaring med medicinsk udstyr
Gerne erfaring med udbud
Udviklingsorienteret med fokus på fremdrift af kategorien
Detaljeorienteret, struktureret og optimeringssøgende
Konstruktiv og løsningssøgende og god til at opbygge relationer både med kollegaer og samarbejdspartnere
Er handlekraftig og har et godt overblik

Vi tilbyder en dynamisk hverdag præget af en positiv, uformel omgangstone blandt engagerede og hjælpsomme kollegaer. Vi tilbyder et job, som du i høj grad selv kan være med til at forme gennem engagement, vilje og faglig viden. For den rette person vil der være gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Der vil naturligvis blive givet en grundig oplæring og løbende support både fra leverandører og fra sundhedsfaglige eksperter internt i ABENA.
Du kan glæde dig til at blive en del af en succesrig virksomhed, der tager ansvar. Vi lægger meget vægt på vores værdier, som er Tillid, Retfærdighed og Samarbejde.

Arbejdsstedet er Egelund 35 i Aabenraa. Der skal forventes 10-15 årlige rejsedage i Danmark og EU.
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Indkøbschef Jacob Rasmussen på telefon eller pr. mail
Ansøgning
Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker stillingen, når vi har fundet vores kommende medarbejder – så send din ansøgning snarest via linket til højre.

Vi glæder os til at høre fra dig

Om Abena
ABENA er en dynamisk, dansk, familieejet koncern med hovedsæde i Aabenraa. Vi efterlever vores værdier: Tillid – Retfærdighed – Samarbejde. Samtidig mener vi, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi beskæftiger ca. 2000 medarbejdere og arbejder primært med healthcare og daglige forbrugsvarer, der sælges i 90 lande.
ABENA producerer og sælger en lang række kvalitetsprodukter, og vores kunder er hovedsageligt sygehuse, plejehjem, kommunal hjemmepleje, skoler, daginstitutioner og private erhvervsvirksomheder. Udover vores egenproduktion i Danmark, Sverige og Frankrig, sourcer vi fra producenter over hele verden.
Du kan læse mere om os på