Vagtholdsleder til Fire

Found in: beBee jobs DK - 2 weeks ago


Vojens, Haderslev Kommune, Denmark Flyvestation Skrydstrup Full time
Vil du være med til at styrke beredskabet mod brand og ulykker ved Danmarks kampflykapacitet? Er du en dygtig leder på oversergentniveau, som kan holde hovedet koldt, når det hele brænder? Så er det dig, vi leder efter.

Om os

Fire & Rescue (FR) opgaver er mange og meget forskellige. Opgaverne rækker fra indsats ved hændelser/havari med fly, ulykker og akut sygdom, ulykker med fastklemte, indsats ved bygningsbrand, uheld med farlige stoffer, indsættelse ved forurening til en lang række andre opgaver, der relaterer sig til flysikkerhed. Det er f.eks. opgaver som renholdelse af manøvreområdet, snerydning/glatførebekæmpelse af manøvreområdet og Bird Control.

FR er en enhed, som er stærk fokuseret mod fremtiden. Vi deltager aktivt i fagligt udviklingsarbejde.

Vores fornemmeste opgave er at løfte i fællesskab. Vi har derfor et stærk og udbytterigt samarbejde med beredskaberne og andre statslige og kommunale aktører i nærområdet.
Vi ønsker derfor også at afspejle det omkringliggende samfund.

Diversitet og tolerance er en af vores mærkesager.

Om stillingen

Stillingen er en vagtholdslederstilling ved FR under Operations Group ved Fighter Wing Skrydstrup på oversergentniveau.

Vi søger en velkvalificeret kollega. FR er en enhed, hvor vi er afhængige af hinanden m.h.t. samarbejde, uddannelse og dygtiggørelse, hvorfor der lægges særlig vægt på din personlighed, herunder specielt samarbejdsevner og menneskeforståelse. Ligeledes lægges der stor vægt på dine faglige kvalifikationer.

Du vil løbende blive tilført de nødvendige kompetencer. Du får medansvar for den del af den vedligeholdende uddannelse, som foregår i forbindelse med vagten. Du skal assistere uddannelseslederen med at uddanne internt og eksternt personel og kunne forestå undervisning af eksterne samarbejdsparter i ind- og udland.

Tjenesten bestrides fortrinsvis som kontinuerlig tjeneste samt lejlighedsvis ved almindeligt dagligt arbejde i tidsrummet 07:30 – 15:30.

Bestået indsatslederuddannelse og en militær befalingsmandsuddannelse er en forudsætning for at kunne udnævnes og forblive i stillingen.

Om dig

Du er oversergent, eller sergent og er bedømt egnet til udnævnelse til oversergent.

Du opfylder kravene til helbredsprofilen og du er egnet til udsendelse.
Dit faglige niveau er højt. Du har bestået den brandmæssige grund- og funktionsuddannelse og er uddannet som brandmand-FLY og indsatsleder-Redningsberedskab.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsergent Lars Andersen, på mail FW-O-.DK eller på telefon

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 7. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 15. april 2024 eller hurtigst muligt herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FIGHTER WING
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.:
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW's ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.


  • Vojens, Haderslev Kommune, Denmark Flyvestation Skrydstrup Full time

    Forsvaret er parat til at udfordre dig. Er du parat til at tage udfordringen op?Er du hjemsendt eller i reserven, og kunne du tænke dig relevant tjeneste og videreuddannelse? Så er en stilling som hjælpeinstruktør ved Fighter Wing reserven (FW RES) i Skrydstrup måske noget for dig.Om osReserven ved Fighter Wing i Skrydstrup (FW) består aktuelt af ca....


  • Vojens, Denmark Plejecenter Bregnbjerglunden Full time

    Brænder du for ledelse og motivation af medarbejdere? Vil du være med til at skabe et værdifuldt hverdagsliv for beboerne med fokus på høj faglighed og kompetenceudvikling. Så er det dig vi leder efter!Spændende hverdag med stor mangfoldighed, hvor vi lykkes i fællesskabPlejecenter Bregnbjerglunden ligger i den vestlige del af Vojens by og har i alt...


  • Vojens, Denmark Flyvestation Skrydstrup Full time

    Forsvaret er parat til at udfordre dig. Er du parat til at tage udfordringen op?Er du hjemsendt eller i reserven, og kunne du tænke dig relevant tjeneste og videreuddannelse? Så er en stilling som hjælpeinstruktør ved Fighter Wing reserven (FW RES) i Skrydstrup måske noget for dig.Om osReserven ved Fighter Wing i Skrydstrup (FW) består aktuelt af ca....


  • Vojens, Denmark Flyvestation Skrydstrup Full time

    Forsvaret er parat til at udfordre dig. Er du parat til at tage udfordringen op?Er du hjemsendt eller i reserven, og kunne du tænke dig relevant tjeneste og videreuddannelse? Så er en stilling som hjælpeinstruktør ved Fighter Wing reserven (FW RES) i Skrydstrup måske noget for dig.Om osReserven ved Fighter Wing i Skrydstrup (FW) består aktuelt af ca....