IT supporter

5 days ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Netic AS Full time

Har du en passion for at sikre driftsstabilitet og professionelt levere den bedste kundeservice? Og leder du efter en stilling, hvor du både kan få ansvar og blive motiveret af samarbejde i teams? Så har Netic jobbet til dig

Netic er en førende virksomhed inden for drift af kritiske IT-infrastrukturer og -løsninger. Vi arbejder med avancerede teknologier og værktøjer for at levere stabile services til vores kunder. Vi tror på innovation, samarbejde og konstant læring, og vi søger en engageret og erfaren IT-supporter, der deler vores passion for teknologi.

Som IT-supporter bliver du tilknyttet vores Service Desk i Aalborg. Du har ekspertise inden for teknisk support og en passion for at lære fra dig. Som en del af vores Service Desk vil du ikke kun være ansvarlig for at levere professionel teknisk support, men også for at træne og oplære nye medarbejdere og elever samt løbende udvikle vores eksisterende team.

Service Desk består af erfarne konsulenter og dygtige elever, som holder driften af kritiske IT-systemer kørende hos både offentlige og private kunder. Som IT-supporter i vores Service Desk vil du komme til at sikre håndtering af incidents og service request samt være en del af et større læringsmiljø, hvor fokus på vidensdeling, samarbejde, trivsel og godt arbejdsmiljø er i højsædet.

Som vores nye IT-supporter, kommer du bl.a. til at:

  • Træne og oplære nye medarbejdere i tekniske færdigheder, processer og best practise.
  • Identificere, analysere og prioritere incidents og sikre, at der sker en implementering af en effektiv løsning.
  • Udarbejde incidentrapporter.
  • Udarbejde driftsrapporter og fremlægge disse.
  • Udvikle og vedligeholde dokumentation relateret til ændringer og problemer.
  • Skabe overblik ved incidents på såvel interne systemer, som kundesystemer.
  • Påtage dig rollen og ansvaret som incident manager.
  • Løse incidents og service requests.

    Hvem er du?
    • Du har en teknisk relevant faglig uddannelse, gerne med 2-3 års erhvervserfaring med teknisk IT-support.
    • Du har stærke analytiske evner og kan løse problemer.
    • Du er god til at arbejde struktureret og er løsningsorienteret. Du er god til at optimere processer og workflows.
    • Du har fremragende kommunikations- og samarbejdsevner både på dansk og engelsk, og du evner at forklare tekniske koncepter til ikke-tekniske brugere.
    • Du har evnen til at arbejde effektivt under pres og kan håndtere flere opgaver samtidig.
    • Du har kendskab ITSM-rammeværk og er villig til at tage certificering ITIL 4.
    • Du har lyst til at være en del af et læringsmiljø, hvor du selv kan blive klogere, mens du også lærer fra dig.

      Som IT-supporter hos Netic får du:

      Hos Netic er medarbejdernes faglige udvikling og interesse omdrejningspunktet for det, vi laver. Vi arbejder selvfølgelig for at levere de bedste løsninger til vores kunder, men vi ønsker at gøre det på en måde, der sikrer vores kollegers faglige udvikling. Det vil sige, at du som medarbejder hos os har mulighed for at deltage på de kurser, konferencer og events, der er interessante for dig, eller tage den certificering, som du så længe har tænkt på. Det lyder måske som en kliché, men vi mener det nu alligevel.

      Du vil som medarbejder hos Netic få del i vores medarbejdergoder, der blandt andet dækker over en sund og nærende frokostordning og øvrig forplejning, årlig sommerfest og julefrokost, sundhedsforsikring, tandforsikring, tøjordning og meget andet.

      På den sociale side har vi en aktiv personaleforening, der tit arrangerer fede arrangementer, hvor humøret er helt i top. Alt lige fra VIP-arrangement på Nibe Festival til brætspil og LAN-parties. Og så er vi så heldige at have et positivt og inkluderende miljø, hvor der er plads til alle.

      Har du lyst til at blive en del af Netic?

      Hvis du tænker, at der er et match mellem dine interesser og mulighederne hos os, så send os din ansøgning og CV.

      Tiltrædelsesdato er snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Samtaler afholdes på vores hovedkontor på Alfred Nobels Vej 25, 9220 Aalborg Ø.

      Forud for ansættelse vil der blive indhentet straffeattest. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse hos Netic.



  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Create It Real AS Full time

    Located in central Aalborg, Create it REAL is at the forefront of 3D printing technology, focusing on solutions that make a difference in people's lives with solutions for custom orthopedic products. We develop both hardware and software to support this. We are currently scaling up and offer an exciting opportunity for a firmware engineer to join our team....


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Create It Real AS Full time

    Located in central Aalborg, Create it REAL is at the forefront of 3D printing technology, focusing on solutions that make a difference in people's lives with solutions for custom orthopedic products. We develop both hardware and software to support this. We are currently scaling up and offer an exciting opportunity for a firmware engineer to join our team....


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark It Center Nord Full time

    IT Center Nord har en vision om at blive større, derfor mangler vi digIT Center Nord (ITCN) er et administrativt fællesskab som driver alle aspekter af IT for flere uddannelsesinstitutioner i Danmark. ITCN har til formål at sikre support, drift samt udvikling af uddannelsesinstitutionernes IT. Vi er pt. 65 medarbejdere, der arbejder sammen om at løse...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark It Center Nord Full time

    IT Center Nord har en vision om at blive større, derfor mangler vi digIT Center Nord (ITCN) er et administrativt fællesskab som driver alle aspekter af IT for flere uddannelsesinstitutioner i Danmark. ITCN har til formål at sikre support, drift samt udvikling af uddannelsesinstitutionernes IT. Vi er pt. 65 medarbejdere, der arbejder sammen om at løse...


  • Aalborg, Denmark It Center Nord Full time

    IT Center Nord har en vision om at blive større, derfor mangler vi dig! IT Center Nord (ITCN) er et administrativt fællesskab som driver alle aspekter af IT for flere uddannelsesinstitutioner i Danmark. ITCN har til formål at sikre support, drift samt udvikling af uddannelsesinstitutionernes IT. Vi er pt. 65 medarbejdere, der arbejder sammen om at løse...