To energirådgivere til fjernvarmekunder

3 months ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Hofor AS Full time

HOFOR investerer i disse år massivt i store varmepumper. Vi søger to nye kollegaer, der kan vejlede kunderne og hjælpe dem med at tilpasse deres ejendomme til fremtidens fjernvarme.

Hvem er vi?

Som vores nye Energirådgiver bliver du en del af Team Forbrugsrådgivning, som tæller ni dygtige og engagerede kolleger. Teamet er en del af området Kundeløsninger og Fjernkøling, som blandt andet arbejder med data og services over for vores mange kunder. Vi oplever efterspørgsel på, hvad den enkelte ejendom eller virksomhed kan gøre for at få et lavere energiforbrug til gavn for økonomi, miljø og klima. Det er her, at du kan være med til at gøre en forskel.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter, at du:

  • Yder energirådgivning til vores fjernvarmekunder med fokus på varmecentralen, fortrinsvist større ejendomme
  • Motiverer kunden til at udføre forbedringer i ejendommens varmecentral
  • Rådgiver på andre forbrug, fx vand og vandbesparelser

    For ansøgeren med de rette kompetencer vil der være mulighed for at varetage energigennemgange på HOFORs egne lokationer og arbejde med dataanalyser i tæt samarbejde med andre dygtige HOFOR kollegaer.

    Der er tale om en udadvendt og selvstændig funktion. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kunder, og du er drivkraften bag indsatsen for, at kunden kommer til at gennemføre dine råd om at fremtidssikre deres varmecentral samt spare på energien. Du vil desuden have et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor specialistviden inden for driftsoptimering af varmecentraler deles og udveksles bredt.

    En del af jobbet omfatter også at udarbejde mindre rapporter, der gør kunden klar til at handle på det, du skriver. Arbejdet vil derfor være alsidigt med både besøg hos kunderne og på kontoret med stor fleksibilitet i hverdagen.

    Venlig og kompetent energirådgivning

    Vi forestiller os, at du har en baggrund, hvor du har erfaring med at finde fejl og optimere varmecentraler. Du forstår, hvad der skaber god afkøling i et varmeanlæg, og du er bekendt med begreber som Kvs-værdi og differenstryk. Du er også vant til at justere varmekurven i forskellige klimastater/vejrkompenseringer. Du har beskæftiget dig med varme- og energianlæg og har måske også arbejdet med analyser af data. Vi bedriver en kompetent og datadrevet rådgiverindsats, hvorfor kendskab til dataarbejde, herunder PowerBI, vil være en stærk kompetence, men ikke et krav.

    Du har fra jobstart forståelse for teknikken, men vi tilbyder naturligvis oplæring, så vi sikrer, at du kommer til at trives i jobbet.

    Du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B, så du kan komme rundt i byen på besøg hos kunder. Virksomhedssproget er dansk, som du behersker i både skrift og tale.

    I HOFOR vægter vi vores medarbejderes trivsel højt, og tilbyder derfor fleksible rammer, hvor der er mulighed for hjemmearbejde, efter aftale med din nærmeste leder.

    Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

    Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel

    Vi vil naturligvis støtte dig bedst muligt ved at lære dig op i de forskellige arbejdsopgaver. Vi kan tilbyde et miljø, hvor vi både har det sjovt, og hvor det faglige er i top.

    Arbejdsadressen er Ørestads Boulevard 35 i København. Du vil få mulighed for flextid og hjemmearbejde, når opgaven gør det muligt. HOFOR vil også kunne tilbyde dig kurser og efteruddannelse, så du fortsat udvikler dig selv og dine kompetencer.

    Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Erna Nyvang på telefon Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage dit CV senest den 25. august 2024. Vi behøver ikke en ansøgning, men skriv gerne en kort tekst om din motivation for at arbejde i HOFOR i begyndelsen af dit CV. Det gør du ved at klikke på "Søg stillingen" i højre side og udfylde spørgeskemaet. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 36 og 38.

    Er jobbet ikke det rette match for dig?

    Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.