Økonomisk sagsbehandler

1 month ago


Kalundborg, Kalundborg Kommune, Denmark Borgerservice Full time

Om jobbet

Kalundborg Jobcenter søger 2 økonomiske sagsbehandlere til blandt andet udbetaling af ydelser efter pensionsloven og aktivloven samt beboerindskudslån efter boligstøtteloven.

Vi har brug for 2 kollegaer til udbetaling af helbredstillæg, enkeltydelser og beboerindskudslån.

Har du en professionel tilgang til myndighedsopgaven, samtidig med at du kan udvise empati og respekt for borgerne, så kunne dette job være noget for dig.

Stillingerne er forankret under afdelingen Ydelse og Administration, i teamet Pension og Enkeltydelse. Teamet består af 8 medarbejdere.

Teamet har et bredt samarbejde med bl.a. andre kommunale enheder som eksempelvis voksenspecialenheden. Vi har samtidig et nært og vigtigt samarbejde med boligforeninger, banker, osv.

De daglige opgaver vil spænde bredt men i hovedtræk bestå af:

Alt sagsbehandling omkring helbredstillæg og helbredskort
Alt sagsbehandling omkring enkeltydelser
Betaling og kontrol af regninger
Borgerkontakt både pr. telefon og fysisk
Beboerindskudslån

Din profil

Vi lægger vægt på, at du:

Er grundig
Det er et område med meget lovgivning, som er meget spændende, men også komplekst.
Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til lov om social pension, lov om en aktiv socialpolitik, forvaltningsloven, retssikkerhedsloven mv.
Vi har fokus på fagligheden og bruger lovgivningen tydeligt i vores vurderinger, partshøringer og afgørelser samt når vi behandler klager. Det forventes at du har en høj disciplin i forhold til at overholde notatpligten og sikre dokumentation i vores sager.

Kan udtrykke dig klart og tydeligt
Du formulerer dig i et enkelt, forståeligt sprog både på skrift og i tale. Du er bevidst om, at de mennesker, der skal forstå os, har vidt forskellige forudsætninger, og er i meget forskellige faser af deres liv. Det er både konkrete sager, hvor der skal træffes skriftlige afgørelser, men også vejledning pr. telefon, og i begge tilfælde er evnen til videreformidling vigtigt.

Har flair for IT
Det er ligeledes vigtigt, at du er en habil IT-bruger og har flair for at lære nye systemer at kende, da IT-systemer er dit primære arbejdsredskab. Det er en fordel, hvis du har kendskab til KP, KMD LEX og KY

Brænder for udvikling
Du bliver en del af et Jobcenter, som er i udvikling. Vi har fokus på løbende at optimere vores arbejdsgange både internt i afdelingen, men også på tværs i Jobcentret. For at vi kan sikre at vi leverer den bedste og mest effektive service til borgerne, er det vigtigt, at du vil være med til udvikle og forbedre, samt at forandringer i hverdagen af både stort og småt falder dig naturligt.

Kan samarbejde
I en travl og til tider uforudsigelig hverdag, er det er vigtigt, du kan arbejde struktureret og med deadlines både selvstændigt og tæt sammen med dine kollegaer, og at du bidrager positivt til den fælles opgaveløsning. Du er indstillet på at arbejde i fælleskontor sammen med dine nærmeste kollegaer.

Vi lægger vægt på det gode og hjælpsomme samarbejde, både med de tætte kollegaer og på tværs af fagcentre.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

Engagerede og kompetente kollegaer der sætter fagligheden højt
God faglig sparring
Et relativt nyt team og en forvaltning i udvikling, hvor du skal være med til at udvikle området
Et job med spændende udfordringer
Et godt arbejdsmiljø
Flekstid

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til:

Faglig koordinator Safia Naz, tlf

Eller afdelingsleder Nana Elvamann, tlf

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 23. april 2024

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere ), finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune (Flyt til Kalundborg) eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast )

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.


I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.