Annoncens overskrift
4 months ago
Horsens, Horsens Kommune, Denmark
Daginstitution Langmark, Børnehuset Rytterkilden
Full time
Vil du med en tur i skoven? Rytterkildens skovbørnehave søger en uddannet pædagog.Er du til udeliv, bål og bevægelse er du måske den rette. Vi søger en pædagog på 37 timer med opstart 1. september 2024, eller hurtigst muligt derefter.
Skovbørnehaven er en afdeling under Rytterkilden og kører hver morgen fra Rytterkilden kl.8.15 ud til vores fantastiske ramme i Hansted skov og vender tilbage igen kl Vi har både gode og moderne rammer i vores 2 huse, hvor det ene hus er nybygget og det andet hus er renoveret samt i vores nærmiljø og selvfølgelig i Hansted skov. Tag gerne en tur forbi vandmøllevej 31 og se vores rammer Der er plads til 40 børn i skovbørnehaven.
Skovbørnehaven startede i januar 2021 og så du får mulighed for at præge et nystartet tilbud. Du bliver en del af et team, hvor der er en høj faglighed. Du får erfarne og dygtige kolleger. Opgaverne er alsidige og du får rig mulighed for at bruge din uddannelse. Vi har et mentorprogram og du får tilbudt læringsdialoger.
Vi har et godt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og trivsel. Der er en god stemning, masser af humor og villighed til at hjælpe nye kolleger godt på vej.
Nuværende medarbejder siger om deres arbejdsplads:
"Der er et højt fagligt niveau og du bliver udfordret både på din faglighed og dine værdier".
"Et hus med masser af liv og afveksling i opgaveløsningen". "Der er medindflydelse og frihed til at eksperimentere". "Supergode og hjælpsomme kollegaer". "Faglig stærk og synlig ledelse med god humor, døren er altid åben".
Vi er optaget af at tilrettelægge et hverdagsliv for børnene præget af sjov, leg, fællesskab, læring og udvikling. Vi vil være et dagtilbud, hvor børnene har deltagelsesmuligheder, trives og udvikles i meningsfulde læringsmiljøer, og hvor nysgerrighed og lyst til at lege og lære understøttes. Vi arbejder systematisk og målrettet med den pædagogiske læreplan og evaluering.
Som vores nye kollega skal du have lyst til:At lege, lære og have det sjovt sammen med børnene
At se børnenes potentiale og muligheder
At arbejde systematisk med børnegruppens trivsel og læringsmål samt være en tydelig gruppeleder
At have et tæt samarbejde med forældrene og eksterne samarbejdspartnere
At gå nye veje og afprøve nye muligheder
At bidrage med en god stemning og en god tone
At reflektere over praksis og udvikle din faglighed
Vi glæder os til at høre fra dig
Yderligere information:
Vi anbefaler, at du orienterer dig på vores hjemmeside: Langmark | Dagtilbud Horsens
For yderligere information kontaktes Lise Hansen på eller Lone Brøndum på Ansøgningsfrist er mandag den 19. august. Vi holder løbende samtaler i uge 35.
Ansøgningen med eksamensbevis og cv. sendes elektronisk. Når der er ansat personale, gives tilbagemelding via e-mail. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.