Kundeservicemedarbejder til turismevirksomhed

4 weeks ago


Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Campaya ApS Full time

Er du servicemindet til fingerspidserne, og elsker du ferier og rejser? Så har vi jobbet til dig

Hos Campaya hjælper vi hver eneste dag et stort antal danske og udenlandske feriegæster med at finde den helt rigtige indkvartering til næste ferie. Mange finder selv deres feriebolig eller sommerhus på en af vores udlejningsportaler, mens andre har brug for hjælp og assistance i processen.

Det er her, du kommer ind i billedet

Lige nu leder vi nemlig efter den næste stjerne til vores kontor i Glostrup. Herfra får du til opgave at hjælpe feriehungrende danskere og tyskere med at finde det helt rigtige sommerhus eller den helt rigtige feriebolig til deres næste ferie. Der er således tale om et job, hvor du hver dag har mulighed for at hjælpe og gøre en positiv forskel for folk, der er i feriemode og drømmer om den næste skønne ferie.

Det er en forudsætning, at du er flydende i både skrift og tale på dansk. Kan du ligeledes begå dig på engelsk og tysk vil det være en fordel.

Vi tilbyder

Et afvekslende fuldtidsjob med base på vores kontor i Glostrup.

En hverdag med fuldt fokus på noget af det bedste her i livet - nemlig ferie og rejser

Du indgår i et fælles kundeserviceteam med koncernens øvrige rejseselskaber, herunder

Vi sætter en ære i at være hjælpsomme og positive i al vores dialog med kunder og samarbejdspartnere

Et job, der kan balanceres til dit øvrige liv. Arbejdstiden ligger hovedsageligt i hverdagene i dagtimerne og med weekendvagter hver tredje weekend.

Al den hjælp og assistance du har brug for og vi hjælper med at du bliver klædt godt på i jobbet.

Vi drømmer om, at
Du er god til at kommunikere med alle slags kunder både mundtligt og skriftlig

Du møder mennesker med et åbent og positivt sind og er handlings- og løsningsorienteret

Du er passioneret omkring rejser og sætter en ære i at hjælpe folk med at få den bedst mulige ferie

Du har en god forståelse for IT og er vant til at arbejde i forskellige programmer

Vi forventer IKKE, at du har et alenlangt CV med læssevis af erfaring

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende.
Det vigtigste for os er, at du virkelig ønsker at gøre en positiv forskel for vores mange kunder og besøgende på vores udlejningsportaler, der hver eneste dag leder efter og har brug for hjælp til at finde den helt rette indkvarteringsløsning.
Hvis du har erfaring fra et sammenligneligt kundeservicejob, er det en fordel.
Om Campaya

Som én af de eneste udbydere af sommerhusudlejning i Danmark er Campaya 100% dansk ejet. Virksomhedens stifter og direktør Claus Petersen har drevet selskabet i mere end 10 år.

Campaya oplever stor succes og vækster kraftigt – helt enkelt fordi vi tilbyder laveste pris og bedste full service løsning på markedet. Vores ambitionen er at gøre udlejning af sommerhus så simpelt og enkelt som muligt samt sikre at hovedparten af indtægten forbliver hos dig som husejer.



  • Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Randstad AS Full time

    Er du klar til at være helten i den anden ende af telefonen? Vi leder efter en serviceminded medarbejder, der elsker at hjælpe andre og kan jonglere med både opkald, koordinering af teknikere og besvarelse af e-mails. Jobbet kan være hektisk til tider, men det er altid med et smil og fokus på at efterlade kunderne glade og tilfredse.På vegne af en...