Kommunikationsmedarbejder til Psykiatrien

1 month ago


Midtjylland, Denmark Region Midtjylland - Regionshuset Viborg Full time

I hjertet af Midtjylland ligger en unik mulighed for dig, der er nysgerrig, kreativ og brænder for at gøre en forskel med dine kommunikationsevner. Psykiatrien i Region Midtjylland søger en dygtig kommunikationsmedarbejder til et barselsvikariat.

Dette er din chance for at sætte dit præg på, hvordan vi formidler de vigtige og gode historier fra psykiatriens verden, og hvordan vi sammen skaber et positivt og stærkt brand omkring vores arbejdsplads og hospital.

Dit arbejde vil spænde bredt – fra udvikling af indhold til vores sociale medier og interne kommunikationsindsatser, til produktion af videoindhold og vedligeholdelse af dele af vores intranet og hjemmeside. Du vil også få en særlig opgave med at hjælpe vores afdeling i Gødstrup med intern kommunikation.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der er fyldt med initiativ og kvalitetsbevidsthed. Du tager naturligt ansvar for dine projekter og koordinerer dem fra start til slut.

Du er dygtig til at samarbejde på tværs af faggrupper, og du bringer en positiv energi ind i de rum, du træder ind i.

Du er god til at formidle – uanset medie – og du har en kommunikationsfaglig baggrund, der gør dig i stand til at levere resultater, vi sammen kan være stolte af.

Vi lover dig...
- rare og engagerede kollegaer med humor og en uhøjtidelig omgangstone (synes vi selv)
- en chef med tillid som kerneværdi
- et stærkt kommunikationsfagligt miljø, hvor vi gerne sparrer med hinanden og deler ud af vores specialistviden
- mulighed for hjemmearbejde
- læring og nye kompetencer

Med en arbejdsplads, der får opmærksomhed fra politikere, medier og offentligheden, er dette en unik chance for at bidrage til noget større og udvikle dine færdigheder inden for kommunikationsfaget.

Er du klar til at tage skridtet?
Dit tjenestested er todelt, så du arbejder både fra vores kontor i Viborg og på den psykiatriske afdeling i Gødstrup. Det er derfor en fordel, at du har din egen bil.

Din fremtidige leder ser frem til at få dig med på holdet med dine kompetencer og din personlighed.

Interesseret? Kig forbi vores sider på Facebook, LinkedIn og Instagram for at få et indblik i vores arbejde, eller besøg for mere information.

Ansøg nu
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og eventuelt en kort introduktionsvideo, hvor du fortæller os lidt om dig selv.

Det er et fuldtidsbarselsvikariat til besættelse den 1. juni.

Send din ansøgning afsted senest tirsdag den 23. april. Vi afholder ansættelsessamtaler den 2. maj i Viborg.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Jens Hanøy Flensted-Jensen på tlf

Vi ser frem til at byde dig velkommen i teamet og sammen gøre en forskel

Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 2900 ansatte behandler årligt over borgere og modtager mere end ambulante besøg. Psykiatristaben er psykiatriens administration og består af Ledelsessekretariat, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation, Kvalitet og Udvikling samt Sundheds-IT og Digitalisering. Psykiatristaben har kontorer i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup. Vi lægger vægt på at give nyansatte en god introduktion - uanset om man er nyuddannet eller har mange års erfaring.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.



  • Midtjylland, Denmark Region Midtjylland - Regionshuset Viborg Full time

    Er du en stjerne på den kommunikative himmel, klar til at lyse op for Psykiatrien? Vi leder efter dig – vores nye barselsvikar til et spændende vikariat som kommunikations- og pressemedarbejder.I Psykiatriens kommunikationsteam venter vi på dig med åbne arme og spændte forventninger. Vi er et energisk og dedikeret team, der brænder for vores interne...


  • Midtjylland, Denmark Region Midtjylland - Regionshuset Viborg Full time

    Psykiatrien er på jagt efter en proaktiv kommunikationspraktikant med gåpåmod Vi er en praktikplads, hvor du kan sætte præg og have indflydelse på det daglige digitale arbejde, og hvor der er masser af spændende udfordringer, som kan forberede dig på dit fremtidige arbejdsliv inden for det kommunikative felt.Hvis det lyder som noget for dig, melder...


  • Midtjylland, Denmark Region Midtjylland - Regionshuset Viborg Full time

    Vil du bidrage til at skabe fremtidens sundhedsvæsen? BaggrundRegion Midtjylland har sat ambitiøse mål for koncernens arbejde med bæredygtighed og sundhedsinnovation. Region Midtjylland er en organisation med flere end ansatte, et stort ressourceforbrug og dermed et stort CO2-aftryk. Regionsrådets "Strategi for bæredygtighed 2030" har sat ambitiøse...