Landmåler til HM Entreprenør

2 weeks ago


Tilst, Århus Kommune, Denmark Humantrust AS Full time

Er du ekspert i kortlægning og opmåling af grunde og arealer? Og stortrives du i et ungt og energisk miljø, hvor der er fart på i dagligdagen og en uformel tone blandt kollegerne? Så skal du helt sikkert kigge nærmere på stillingen som landmåler, hvor du bliver ansvarlig for dine egne sager i det matrikulære og tekniske område hos HM Entreprenør i Horsens.

Specialiseret og professionel entreprenørvirksomhed

HM Entreprenør A/S har 50 års erfaring med kerneområderne jordarbejde, byggemodning, kloak, beton og belægning – og med en årlig trecifret millionomsætning er virksomheden en betydelig aktør i branchen.

Til stillingen som landmåler er vi nu på udkig efter dig, som er motiveret af at have ansvaret for egne sager, kan arbejde selvstændigt og være bindeleddet mellem kunde og formand. Mere specifikt kan du se frem til følgende arbejdsopgaver:

Udføre opgaver inden for matrikulære og tekniske områder
Matrikulære sager, skelfastlæggelse, situationsplaner, bygningsafsætning, rækkehuse, lokalplaner, deklarationer, udarbejde design til udførelsen af opgaven osv.
Kommunikere mellem forskellige parter og skabe løsninger under hensyn til regler og økonomi
Fastsætte og ændre skel mellem ejendomme
At omlægge jord mellem ejendomme generelt

Drive, struktur og teknisk indsigt

Struktureret, proaktiv og energisk er absolutte nøgleord, når det kommer til din arbejdsstil og personlighed. Du er nemlig motiveret af at få noget fra hånden i en travl og alsidig hverdag, hvor du evner at tilpasse dig situationen og få lagt en plan, så opgaverne føres hele vejen i mål.

Din ekspertise ligger inden for kortlægning og opmåling af grunde og arealer, og kombineret med din juridiske viden og dine gode kommunikationsevner er du den helt rette til at rådgive kunderne om, hvordan de ultimativt udnytter arealerne til at opføre deres bygningsdrømme.

Baggrundsmæssigt har du erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet i en både udførende og rådgivende rolle. Derfor kan man også stole på, at du har helt styr på tekniske IT-systemer og kendskab til relevant måleudstyr såsom GPS, drone osv.

Det skal være i orden

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så er det måske dig, der kan se frem til at blive en del af en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed, som tør udfordre, hvad der er muligt i branchen. Virksomheden er kendetegnet ved at være fleksibel, ordholden og ambitiøs. Organisationen er flad, medarbejderne involveres, initiativ påskønnes, og succeserne fejres i fællesskab. Det vil du hurtigt opdage, hvis du bliver den nye landmåler, der slutter dig til de 110 engagerede kolleger.

Læs mere om HM Entreprenør A/S på deres hjemmeside, LinkedIn og Facebook.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde og ved at søge jobbet, giver du samtykke til, at vi hos HumanTrust A/S har mulighed for at vise dit CV og andet medsendt materiale til HM Entreprenør.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.



  • Tilst, Århus Kommune, Denmark Humantrust AS Full time

    Er du proaktiv, energisk og selvstændig? Og kunne du tænke dig at blive en del af tilbudsafdelingen hos en velkonsolideret entreprenørvirksomhed med base i Horsens? Så står der måske tilbudsberegner hos HM Entreprenør på dit næste visitkortSpecialiseret og professionel entreprenørvirksomhedHM Entreprenør A/S har 50 års erfaring med...

  • Intern sælger

    4 weeks ago


    Tilst, Århus Kommune, Denmark Kastrup AS, Tilst Full time

    Har du lyst til at blive en nøglespiller på vores salgsteam i Tilst. Så har vi en spændende stilling til digEN TYPISK ARBEJDSDAGModtagelse af forespørgsler som kommer fra vores kunder på mail, fysisk fremmøde og telefon. Kunderne er B2B-kunder, primært tømrermester og entreprenører. Tilbudsberegning af vinduer, døre og skydedøre i vores...


  • Tilst, Denmark Humantrust AS Full time

    Er du proaktiv, energisk og selvstændig? Og kunne du tænke dig at blive en del af tilbudsafdelingen hos en velkonsolideret entreprenørvirksomhed med base i Horsens? Så står der måske tilbudsberegner hos HM Entreprenør på dit næste visitkort! Specialiseret og professionel entreprenørvirksomhed HM Entreprenør A/S har 50 års erfaring med...

  • Intern sælger

    4 weeks ago


    Tilst, Denmark Kastrup AS, Tilst Full time

    Har du lyst til at blive en nøglespiller på vores salgsteam i Tilst. Så har vi en spændende stilling til dig!   EN TYPISK ARBEJDSDAG Modtagelse af forespørgsler som kommer fra vores kunder på mail, fysisk fremmøde og telefon. Kunderne er B2B-kunder, primært tømrermester og entreprenører. Tilbudsberegning af vinduer, døre og skydedøre i...