Overtjener,

1 month ago


Skørping, Rebild Kommune, Denmark Comwell Rebild Bakker Full time

Dedikeret ildsjæl med lederambitioner

I Comwell har vi fokus på værtskab, service og god gæstekontakt, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten af det, vi leverer, selvom det nogle gange går rigtig stærkt. Det stiller store krav til vores medarbejdere og ledere, og derfor søger vi kun de bedste. Vi lover til gengæld, at du får et spændende og udfordrende job, hvor du får mulighed for at gøre en forskel.

Som overtjener på Comwell Rebild Bakker vil du få en spændende hverdag med masser af gæster, udfordringer og gode kolleger.

Vi afvikler både møder og konferencer, større events og livets store mærkedage.

Arbejdsopgaver:

  • Professionel selskabsservering såvel som servering for møde- og konferencegæster
  • Vejledning til gæster i valg af menu og vine
  • Oplæring af nye kollegaer
  • Deltage i den daglige ledelse af medarbejderne i afdelingen
  • Deltage i vagtplanering og optimering af denne
  • Bindeled mellem restaurant og køkken på det operationelle plan i driften
  • Fokus på at skabe mersalg og gøre det til en del af kulturen
  • Være medvirkende faktor til en høj trivsel i afdelingen

    Vi tilbyder:

    Som overtjener på Comwell Rebild Bakker bliver du en del af en organisation, hvor du får mulighed for selv at sætte dit præg på tingene, og hvor der er stor fokus på samarbejde og medarbejdertrivsel.

    Du tilbydes en selvstændig stilling, hvor du sammen med dit team forventes at skabe unikke resultater, som kan ses og mærkes. Vi har fokus på at opretholde et helstøbt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden, og hvor den enkeltes sundhed og trivsel sættes højt.

    Du bliver en del af en flad organisation med fokus på gensidig feedback og kort vej fra idé til handling. Vi er inde i en spændende udvikling, hvor vi dagligt arbejder med at levere det bedste for både mennesker og miljø – og vi er stolte af det.

    Personprofil:

    Vi foretrækker, at du er udlært tjener og er fagligt stolt. Du har nogle års erfaring og gerne fra større steder, og du kan køre selskaber. Du er sælgende og kontaktskabende, velsoigneret og smilende og har en god fysik.

    Du har en intention om at gøre en positiv forskel og yde et godt værtskab over for hotellets gæster og dine kollegaer. Du lader nærvær og præcision kendetegne din arbejdsindsats, så du kan være med til at skabe harmoniske oplevelser. I Comwell løfter vi altid i flok, og vi har fokus på samarbejde på tværs af organisationen.

    For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende restaurantchef Henriette Pedersen Please notice that if you speak and write english flutently, we are happy to accept your aplication too, all nationalities are more than wellcome to applay.

    Ansøgning

    Vi modtager kun ansøgninger online.

    Klik på 'Søg stillingen', udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning, CV og evt. bilag.