Bogholder

Found in: beBee jobs DK - 2 weeks ago


Middelfart Kommune, Denmark Erwin Andersen AS Full time
Ansvar for det samlede bogholderi

Jobbet:

Du er én af de få profiler, der trives med ansvaret for det samlede bogholderi og samtidig motiveres af et spændende samarbejde på tværs af organisationen.

Økonomifunktionen er placeret i Middelfart. Med reference til økonomichefen får du ansvaret for det samlede bogholderi, lige fra bogføring og debitor-/kreditorstyring, over afstemninger, fakturering og lønadministration (funktionærer), til indberetninger, herunder bl.a. moms og Intrastat.

For de udenlandske selskaber assisterer lokale eksterne revisorer med overholdelse af lovgivning og moms mv. Du vil derfor have et løbende samarbejde med revisorerne og står ligeledes for udarbejdelse og klargøring af materiale til selskabets revisorer i forbindelse med årsafslutning.

Herudover skal du assistere med en række ad hoc-opgaver, inden for administration, rapportering og systemoptimering.

Kvalifikationer:

Du er en erfaren og selvkørende bogholder, der trives med at arbejde selvstændigt, og du er vant til at løse dine opgaver i en høj og sikker kvalitet. Ligeledes har du en relevant teoretisk uddannelse, eventuelt været forbi et revisionskontor, og din praktiske erfaring har du måske høstet i en anden lignende koncern.

Det vigtige er, at du er en selvkørende profil, med styr på fagligheden og besidder en høj grad af ansvarlighed, ordenssans og præcision, ligesom du naturligvis har et udadvendt, robust, men også vindende væsen.

Du kommer til at have kontakt med kolleger i alle afdelinger i dit arbejde. Derfor er det vigtigt, at du trives med en bred kontaktflade og har et åbent og løsningsorienteret sind.

Du taler og skriver dansk og engelsk, og så er det et krav, at du har gode IT-kompetencer. Kendskab til Uniconta er en fordel.

Du tilbydes:

Et spændende administrativt job, hvor du både kan udfordre og udvikle dig selv, få ansvar, stå på egne ben og samtidig møde dine udfordringer i et solidt og godt miljø, hvor du aldrig kommer til at stå alene.

Koncernen er en dynamisk og meget innovativ arbejdsplads, som står på et solidt fundament, både målt på organisation, økonomi og markedspotentiale. Kulturen er præget af en uformel og ligefrem omgangstone, hvor frihed under ansvar og lysten til at skabe noget er bærende elementer. Du er således en profil, der har lyst til at komme med på en rejse og samtidig nyder denne i et godt og givende fællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt.

Virksomheden:

erwin andersen a/s søger for en mindre koncern beliggende i Middelfart med flere forskellige selskaber i Danmark og datterselskaber i udlandet – foreløbig Tyskland, Italien, Portugal og USA. Koncernen har 3 væsentlige, men meget forskellige forretningsområder.

Ansøg:

Er det dig, vi søger? Så send os din ansøgning og dit detaljerede CV mærket stillingsnummer " ". Du bedes venligst uploade dit materiale her på siden ved at klikke på knappen "Søg stillingen".

Al henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet. Så send os hellere dit CV i dag end i morgen.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Forventet ansættelsesdato er 1. september 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.


  • Bogholder

    Found in: beBee S DK - 2 weeks ago


    Middelfart, Denmark Erwin Andersen AS Full time

    Ansvar for det samlede bogholderi Jobbet: Du er én af de få profiler, der trives med ansvaret for det samlede bogholderi og samtidig motiveres af et spændende samarbejde på tværs af organisationen. Økonomifunktionen er placeret i Middelfart. Med reference til økonomichefen får du ansvaret for det samlede bogholderi, lige fra bogføring og...

  • Bogholderiassistent til Middelfart Apotek

    Found in: beBee S DK - 4 weeks ago


    Middelfart, Denmark Middelfart Apotek vTine Klingsten Nielsen Full time

    Har du erfaring med bogholderi og har passion for præcision og struktur? Har du kendskab til bogholderiprincipper og er vant til kontor- og administrationsarbejde? Så er dette måske jobbet for dig!  Middelfart Apotek er et af landets ældste - men det forhindrer os ikke i også at være et af de mest innovative. Vi er dedikeret til at levere...