To pædagogmedhjælpere til Kålormen
3 months ago
Brænder du for at arbejde med børn i alderen nul til seks år og hver dag gøre en forskel? Har du lyst til et arbejde som pædagogmedhjælper?
Vi søger to pædagogmedhjælpere med start 1. september 2024 og gerne før. Begge stillinger er på 37 timer.
Dine nye opgaver hos os – kom og vær med
Som pædagogmedhjælper bliver din primære opgave at være omkring børnene og igangsætte samt støtte børnenes lege og støtte dine kolleger i deres dagligdag med børnene.
Det forventer vi af dig
Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med børn i alderen nul til seks år. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig og har gåpåmod og interesserer dig for børns udvikling og trivsel, som absolut er meget andet end pasning.
Hvad tilbyder vi dig, og hvem er vi?
Kålormen er en institution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.
Vi har en aktiv og engageret forældregruppe og et forældreråd, der viser stor interesse for det gode liv i Kålormen og som gerne vil være en del af de gode løsninger i institutionen.
Vi er et hold af fællesskabsmindede, arbejdsomme og pligtopfyldende pædagoger og pædagogmedhjælpere samt et erfarent og stabilt køkkenhold, der laver mad til hele institutionen.
Kålormen er i gang med at sætte nye sejl og få styr på grejet. Kompasset er i høj grad den nye styrkede læreplan, der sætter retningen for os og pædagogikken, som folder sig ud over hele dagen.
Det gode arbejdsfællesskab og hvordan vi styrker og bevarer det gode arbejdsfællesskab er ligeledes et mål, vi pejler efter. Hvordan vi kommer hen til målene er det, vi skal udvikle sammen.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Tiltrædelse snarest muligt.
Stillingerne er på 37 timer om ugen.
Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Christa Fleron Juncker på
For mere information se Kålormen )
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV samt evt. andre relevante dokumenter.
Søg via linket senest tirsdag den 27. august 2024