Uddannelsesvejleder

4 weeks ago


Odense, Odense Kommune, Denmark Social- og sundhedsskolen Fyn Full time
Vil du bidrage aktivt til at sikre uddannelse af fremtidens varme hænder? Er du nysgerrig på mennesker, har du øje for deres potentialer, og ikke mindst hvordan de kan udnytte det til at blive dygtige velfærdsmedarbejdere? Så er du måske vores nye uddannelsesvejleder på Social- og Sundhedsskolen Fyn.

Vores vejlederteam, der består af i alt seks vejledere, er med til at rammesætte drømmen om at være noget for andre for kommende SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og pædagogiske assistenter. Vi møder både stærke elever, der skal betrygges i deres uddannelsesvalg, andre der skal finde modet til at komme i gang, mens nogle skal vises videre mod andre mål. Vores nye kollega skal derfor kunne møde vores elever med åbenhed og varme, men også have blik for uddannelsernes krav og muligheder.

Vores nye uddannelsesvejleder bliver medlem af et fagligt alsidigt team, hvor vi bakker hinanden op og prioriterer faglig sparring. Vi er en del af en skole med store ambitioner - både for vores uddannelser, vores elever og os selv. Vi går nye veje og afprøver nye metoder for at få flere til at vælge vores uddannelser og få alle dem, der vælger os, til at gennemføre deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at du trives med udvikling og forandringer og har fokus på at levere et højt serviceniveau for aktuelle og potentielle elever.

På Social- og Sundhedsskolen Fyn går vi op i, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi stræber efter at være modige sammen, fordi vi tror på, at vi altid - ALTID - kan blive bedre.

Vores nye uddannelsesvejleder skal varetage opgaver som fx:
udvikling af gennemførelsesvejledning på hele Social- og Sundhedsskolen Fyn gennem læring, trivsel og højere gennemførelse
vejledning af nye elever til EUD og EUX- herunder udarbejdelse af realkompetencevurderinger
samarbejde med skolens rekrutteringsteam om at finde nye veje til at skabe positiv opmærksomhed omkring vores uddannelser
samarbejde med eksterne aktører fx UU-vejledning, Jobcenter, de fynske kommuner og Region Syddanmark om elever, der søger brancheskift eller har indgået uddannelsesaftale.

Vi forventer, at du:

er uddannet vejleder - diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning (DUEK) eller lign. - eller har en relevant uddannelse og mod på at gennemføre vejlederuddannelsen sideløbende med arbejdet
er en professionel og kvalitetsbevidst drivkraft, som har fokus på, at eleverne får den bedst mulige vejledning inden optag og gennem hele uddannelsesforløbet
trives i en dagligdag præget af højt tempo og kontakt til mange forskellige elever, undervisere samt interne og eksterne samarbejdspartnere
er god til at prioritere din arbejdsdag
indgår aktivt i skolens uddannelsesvejledningsteam og bidrager til at løse vejledningsopgaven på tværs af Social- og Sundhedsskolen Fyn med udgangspunkt i skolens værdigrundlag, hvor den bærende værdi er professionalisme.

Det vil være en fordel at have pædagogisk undervisningserfaring med elever.

Ansættelse
er pr. 1. august 2024. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Stillingen vil blive med primært tjenestested på vores skole i Odense, men der vil være arbejdsdage i Svendborg og Middelfart.

Løn og ansættelsesvilkår
i henhold til gældende overenskomst og aftaler: LC/CO10 fællesoverenskomsten
Organisationsaftale for ledere og lærere ved SOSU-skoler

Vil du vide mere om stillingen
er du velkommen til at kontakte administrationsleder Thorbjørn Hertz Jensen på telefon eller på e-mail:

Vil du vide mere om skolen
, kan du besøge skolens hjemmeside

Ansøgningsfristen er torsdag de 30. maj 2024
kl Din ansøgning med CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på denne side.

Ansættelsessamtaler
forventes afholdt mandag den 10. eller tirsdag den 11. juni 2024
på Social- og Sundhedsskolen Fyn, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ.

Generelt om skolen

Social- og Sundhedsskolen Fyn er en statslig selvejende erhvervsskole med aktiviteter i Odense, Middelfart og Svendborg. Vi udbyder de SOSU-faglige uddannelser, den pædagogiske assistentuddannelse, den gymnasiale uddannelse EUX Velfærd og videreuddannelse til social- og sundhedsprofessionelle. Skolen har ca. 200 medarbejdere og forventer i 2024 en aktivitet på omkring 1100 årselever. På Social- og Sundhedsskolen Fyn er arbejdsdagen røgfri, og vi forventer, at alle medarbejdere bidrager aktivt til, at vi er en røgfri skole. Social- og Sundhedsskolen Fyn ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle kvalificerede - uanset personlig baggrund - til at søge stillingen.