Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger administrative medarbejdere til ledelsessekretariatet

3 weeks ago


Næstved, Næstved Kommune, Denmark Politi Denmark Full time

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger administrative medarbejdere til ledelsessekretariatet.

Har du sort bælte i sagsbehandling og service? - så er det lige præcis dig, vi står og mangler

Vi tilbyder

  • sjove, engagerede og pivdygtige kolleger
  • en arbejdsdag, hvor alt kan ske
  • en arbejdsplads, der aldrig sover
  • velordnede personaleforhold, flekstid og ind imellem mulighed for hjemmearbejde
  • relevant efter-/videreuddannelse

Vi er
et sekretariat, som består af 13 vidt forskellige mennesker med forskellig baggrund. Vores opgaver er at understøtte ledelsen, sagsbehandling af fx tilladelser, aktindsigtssager, klager, kommunikations- og projektarbejde.

Men vi er også en arbejdsplads, hvor alt kan ske – og vi er en politisk styret organisation. Vi kan grine højt og længe, men vi arbejder også i et hierarkisk system, som træder i karakter i en krisesituation.

Du skal indgå i et tæt samarbejde med 3 andre kolleger, som ud over sagsbehandling af ansøgninger om tilladelser og håndtering af vores centrale e-mailpostkasse også har en stribe andre opgaver som fx journalisering og mødeforberedende arbejde i form af bestilling af mødelokale, forplejning osv.

Din hverdag vil bestå af posthåndtering, journalisering og kvalitetssikring af forskellige sagstyper, sagsbehandling, borgerbetjening i telefonen og ikke mindst at hjælpe kolleger, som har behov for det. God service er et uomgængeligt nøgleord. Vi har et stærkt samarbejde med alle dele af vores politikreds, og vi vil gerne holde fast i vores ry som hjælpsomme. Nogle dage står på koncentreret sagsbehandling og en smule ad hoc-opgaver, mens andre dage byder på det modsatte.

Vi arbejder med en stribe it-programmer, som er helt specifikke for politiet, men hvis du har kendskab til WorkZone, vil det være en fordel.

Du er

  • engageret og ikke bange for at tage fat. Du kan se dig selv i en arbejdsdag, der til tider er hektisk, og hvor der nogen gange er korte tidsfrister til at nå opgaverne. Du kan holde næsen i sporet, selv om du bliver afbrudt af telefonen og af kolleger, der skal serviceres, og du får tingene til at ske og følger opgaverne til dørs.
  • god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt og møder ubesværet både direktøren og servicemedarbejderen i øjenhøjde.
  • samarbejdsorienteret men selvstændig og parat til at tage ansvar for din og dine kollegers indsats, for det er en fælles opgave.
  • detaljeorienteret med sans for det samlede billede.
  • i stand til at læse lovtekster og omsætte dem til brugbar viden.
  • slagfærdig og uhøjtidelig - men også struktureret og fokuseret på at få udført arbejdet præcist og korrekt til tiden.

Du har

  • en kontoruddannelse, så du ved, hvor vigtigt det er at have struktur i opgaveløsningen.
  • konkret erfaring med administrativt arbejde, måske erfaring fra politi, anklagemyndighed, domstole, andre offentlige myndigheder eller anden solid administrativ baggrund.
  • sans for, hvornår der arbejdes koncentreret, og hvornår der er tid til en kop kaffe med kollegerne.
  • måske kørekort, selv om det ikke er et krav, men du kan i sjældne tilfælde blive sendt ud på en køretur til andre lokationer eller til møder med andre myndigheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer i gennemsnit pr. uge. Der er flekstid, og når det giver mening for både kontoret og for dig, er der mulighed for hjemmearbejde.

Arbejdspladsen ligger på politistationen på Parkvej 50 i Næstved, hvor vi har til huse i en nyere bygning. Vi har gode medarbejderfaciliteter som fx kantine, frugtordning og motionsrum. Vi har røgfri arbejdstid.

Du ansættes på overenskomstvilkår efter den gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO-S-fællesoverenskomst. Gennem pensionsselskabet Sampension får du adgang til en sundhedsordning.

Det er en forudsætning for at blive ansat, at du kan sikkerhedsgodkendes, og du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Claus Mohr Hansen på tlf. 4132 8260 eller sagsbehandler Charlotte Christensen på tlf. 2155 5176.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Du søger stillingen via vores rekrutteringssystem. Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i marts måned 2025, og vi vil gerne have stillingerne besat så hurtigt som muligt.

Ansøgningsfrist: 5. februar 2025.

#J-18808-Ljbffr

  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark Politi Denmark Full time

    Sydsjællands og Lolland-Falsters politi søger studentermedhjælper (stud.jur.) til Ledelsessekretariatet. Er du interesseret i et spændende og udviklende studiejob på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed og kvalitet? Har du lyst til at få indblik i, hvordan det er at arbejde med juridisk...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark Politi Denmark Full time

    På Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger vi en administrator, der kan støtte vores ledelse i arbejdet med at sikre, at politiet fungerer effektivt og på en måde, der er godt for samfundet. Vores idealte kandidat har erfaring med administrativt arbejde, såsom behandling af ansøgninger og dokumenter. Han/hun skal også kunne hjælpe kolleger,...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Som studentermedhjælper i ledelsessekretariatet vil din primære arbejdsopgave være lettere sagsbehandling af aktindsigts-, erstatnings- og klagesager. Du vil blandt andet bistå juristerne med informationsforelæsninger og andre opgaver.Jobbet indebærer også kopierings- og anonymiseringsopgaver, herunder i forbindelse med aktindsigtssagerne. Derfor skal...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark Frivilligcenter Næstved Full time

    Frivilligcenter Næstved søger en engageret projektmedarbejder til Gældsrådgivningen på deltid i en midlertidig stilling t.o.m. 2027. Brænder du for at støtte frivillige i deres rådgivning af borgere om økonomi og gæld, at drive og videreudvikle indsatser sammen med projektlederen og centrets ledelse, kunne det være dig.Som projektmedarbejder er...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Vi søger en engageret og detaljeorienteret administrativ koordinator til at understøtte vores ledelsessekretariat. Din hverdag vil bestå af posthåndtering, journalisering og kvalitetssikring af forskellige sagstyper, sagsbehandling og borgerbetjening i telefonen.Du skal være i stand til at hjælpe kolleger med opgaverne, holde næsen i sporet og følge...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Full time

    Du vil indgå i et team på 6 medarbejdere, der på skift varetager ansvaret for vagtcentralen døgnet rundt, i henhold til en fastlagt vagtplan. Det betyder at man det meste af tiden sidder alene på vagtcentralen.Hver medarbejder bringer sine unikke kompetencer i spil, og sammen løfter vi opgaverne som et stærkt team, så borgere og samarbejdspartnere...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark Politi Denmark Full time

    Jurist til afdelingen for Økonomisk kriminalitetEr du typen, der kan knække koden, skabe overblik og se sammenhænge i et ofte kompliceret materiale? Vil du være med til at efterforske og bremse fremtidens kriminalitetsform? Så har vi en spændende stilling i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet.Om jobbetBerigelseskriminalitet flytter sig i disse år...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark Politi Denmark Full time

    Jurist til afdelingen for Økonomisk kriminalitet Er du typen, der kan knække koden, skabe overblik og se sammenhænge i et ofte kompliceret materiale? Vil du være med til at efterforske og bremse fremtidens kriminalitetsform? Så har vi en spændende stilling i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet. Om jobbet Berigelseskriminalitet flytter sig i disse...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark Ungekriminalforsorgen Næstved Full time

    Vi søger en ungetilsynsførende til en fast stilling, så har du interesse inden for området med udsatte børn og unge, og vil du være en del af os, som fører tilsyn med, at børn og unge følger den afgørelse, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet? Så er chancen her.Om OpgavenUngdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelser om forbedringsforløb...


  • Næstved, Næstved Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Studentermedhjælper i LedelsessekretariatetI dette spændende studiejob på en dynamisk arbejdsplads søger vi studenter til at bistå juristerne med forskellige opgaver. Arbejdet vil indebære lettere sagsbehandling af aktindsigts-, erstatnings- og klagesager, samt at bistå med informationssøgning.Opgaver:Bistå juristerne med eksempelvis...