Lektorat i fagområdet 'velfærdsbyen'

1 week ago


Århus, Århus Kommune, Denmark Aarch Full time

Arkitektskolen Aarhus opslår et lektorat i fagområdet 'velfærdsbyen' med særligt fokus på sammenhængen mellem byrum og boligbyggeri. Lektoratet skal bidrage til den fortsatte udvikling og styrkelse af arkitektuddannelsens fokus på bæredygtige byrum og boligbyggeri af høj arkitektonisk kvalitet. Desuden skal lektoratet være med til at sikre de begrebsmæssige, metodiske og praktiske færdigheder, der er nødvendige, for at skolen kan vedblive med at uddanne fremragende arkitekter med en holistisk og stedsspecifik tilgang til byudvikling og boligbyggeri.

Lektoratet skal samtidig være med til at styrke og udvikle arkitektskolens forskning og kunstneriske udvikling inden for fagområdet 'velfærdsbyen' – med særligt fokus på byen som social organisme og bosted for mennesker, der skal leve i samklang med og i respekt for naturen og de landskaber, der sameksisterer med byerne. Dvs. at begreberne 'velfærd' og 'velfærdsarkitektur' må tages op til revision og inkludere forhold som biodiversitet og non-humane aktører. Med til dette hører emner som social ulighed, polarisering og ensomhed. Tilsammen skal disse temaer gerne kunne bidrage til nye måder at forstå, organisere, designe, transformere og bygge 'velfærdsbyen' på.

Vi søger en kollega, der kan bidrage til forskning og undervisning inden for dette vitale felt.

Vi ønsker stillingen besat fra den 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Om stillingen

Et lektorat er en varig stilling, hvor hovedopgaverne er forskning og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed med krav om publicering og videnskabelig formidling samt undervisning. Stillingen kan også omfatte projektledelse, strategisk arbejde og administration efter nærmere aftale.

Fordelingen mellem forskning og undervisning vil som udgangspunkt være 40/60. Fordelingen mellem de forskellige opgaver kan variere, og du kan blive bedt om at udføre andre opgaver på arkitektskolens vegne.

Vi søger profiler med stærk faglig integritet, der kan bidrage til at sætte dagsordenen i den arkitektoniske udvikling af vores samfund. Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har stor faglig viden om byudvikling og boligbyggeri og samtidig kan formidle denne viden til studerende og det omkringliggende fagmiljø og samfund.

Du kommer til at indgå i et dynamisk forsknings- og undervisningsmiljø, der spænder fra værkstedsbaseret praksis over tegnebordsundervisning til akademisk forskning og formidling. Der lægges særlig vægt på lyst og evne til at bidrage til teamwork og tværgående samarbejder med kollegaer og eksterne parter, ligesom relevante faglige netværk vil blive vurderet højt.

  1. Udvikling og ledelse af uddannelseselementer både på bachelor- (BA), kandidat- (KA) og efter- og videreuddannelsesniveau (EVU)
  2. Undervisning på BA, KA og EVU-niveau
  3. Udvikling af forskningen inden for velfærdsbyen og boligbyggeri
  4. Formulering af ansøgninger om ekstern forskningsstøtte
  5. Supervision af studerende og ph.d.-studerende
  6. Censoropgaver og eksamination
  7. Deltagelse i relevante råd og udvalg på skolen
  8. Udvikling og pleje af eksterne netværk
Vi forventer, at du har
  1. En uddannelsesbaggrund som arkitekt eller lignende.
  2. Ph.d.-baggrund med relevans for lektoratets fagområde.
  3. Forskningsproduktion på internationalt niveau, kunstnerisk forskning på internationalt niveau eller en karrierebaggrund inden for arkitekturpraksis eller et lignende felt – på et internationalt niveau.
  4. Relevant undervisningserfaring, gode kompetencer inden for samarbejde og pædagogik, et stærkt fagligt netværk og en omfattende erfaring inden for fagområderne velfærdsby og boligbyggeri.
  5. Gennemført pædagogikum.
Personlige kvalifikationer

Du kan genkende dig selv i det følgende

  1. Du er visionær og passioneret i dit arbejde og i stand til at omsætte dine visioner til konkrete resultater.
  2. Du brænder for igennem forskning og uddannelse at videreudvikle 'velfærdsbyen' og dens arkitektur og har en særlig interesse for det overlappende felt imellem byen og boligen.
  3. Du kan agere udadrettet, har fokus på samarbejde og ser videndeling som fundamentet for et godt forskningsmiljø.
  4. Du vægter tværfaglige input og kan prioritere blandt eksterne perspektiver.
  5. Du holder af at motivere og bygge studerende op til stærke selvstændige fagpersoner – og tager gerne ansvar for at skabe et inkluderende studiemiljø.
  6. Du trives i et akademisk miljø, hvor respekten for andres faglighed og åbenhed for nye perspektiver er livsnerven i arbejdslivet.
  7. Du har lyst til at videreudvikle en stærk læringskultur i uddannelsen og et godt fælles kollegialt arbejdsmiljø.
Lektoratets tilknytning

Lektoratets forskningsdel vil blive tilknyttet et af skolens forskningslaboratorier efter nærmere aftale. Lektoratet skal bidrage til den videre udvikling af laboratoriets forskning og gerne tilføre nye perspektiver til eksisterende fokusområder.

Stillingens undervisning vil med udgangspunkt i fagområdet 'velfærdsbyen' komme til udfoldelse på bachelor- og kandidat- samt efter- og videreuddannelsesniveau.

Hvad vi tilbyder

På Arkitektskolen Aarhus kan vi tilbyde et kreativt og innovativt forsknings- og undervisningsmiljø. Du vil få et medansvar for den videre udvikling af skolens forskning og undervisning inden for fagområdet velfærdsbyen, med ovennævnte fokusområder som omdrejningspunkt.

Vi er har til huse i Danmarks første nybyggede arkitektskole fra 2021 i hjertet af Aarhus med stærkt udvidede værkstedsfaciliteter, og med en åben struktur, der appellerer til samarbejde på kryds og tværs af skolens mange fagmiljøer.

Som ansat på Arkitektskolen Aarhus får du mulighed for at arbejde sammen med mennesker i forskellige aldersgrupper fra mange forskellige kulturer. Vi arbejder sammen på kryds og tværs, og vi spiller alle en vigtig rolle og har derfor en stemme uanset stilling. Vi tror på, at vi med gensidig anerkendelse og fokus på samarbejde kan skabe de bedste rammer for en attraktiv og levende arbejdsplads.

Ansøgning

Send os din ansøgning med en beskrivelse af dine visioner for forskning og undervisning og for udvikling af stillingens emneområde, samt dine tanker om samarbejde med eksterne vidensmiljøer og interessenter.

Ansøgningen må højst fylde seks A4-sider i alt og kan være på dansk eller engelsk.

Desuden skal du uploade følgende dokumenter (som PDF-filer)
  1. Eksamensbeviser på kandidat- og ph.d.-niveau
  2. Et opdateret CV
  3. En portfolio indeholdende udvalgte eksempler på din professionelle, akademiske og/eller undervisningsmæssige praksis (højst 20 MB)

Indsend din ansøgning elektronisk senest den 26. marts 2025.

Arkitektskolen Aarhus er en alsidig arbejdsplads med plads til forskellighed, og vi opfordrer alle interesserede ansøgere med de relevante kvalifikationer til at søge stillingen.

Arkitektskolen benytter sig af shortlisting. Shortlisting betyder, at kun de ansøgere, der ud fra en samlet vurdering bedst matcher arkitektskolens behov, sendes videre til en faglig bedømmelse. Sorteringen sker i henhold til opslagets formelle og faglige krav til ansøgerne. Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt deres ansøgning er blevet shortlistet til bedømmelse.

Derefter vil et ansættelsesudvalg bedømme de udvalgte ansøgere i relation til den specifikke stilling.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i overensstemmelse med overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) for akademikere i staten med mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.

Sideløbende beskæftigelse vil i begrænset omfang blive accepteret, hvis den er forenelig med varetagelse af arbejdet som lektor.

For ikke dansktalende kandidater forventes en tilegnelse af det danske sprog på brugerniveau inden for en treårig horisont.

Yderligere oplysninger

På Arkitektskolen Aarhus mener vi, at arkitektur skal påvirke verden og skabe bæredygtige rammer for de mennesker, der lever i den. Derfor uddanner vi arkitekter, der med nye ideer og relevante løsninger kan skabe værdi for fællesskabet i en foranderlig verden. En verden, der i stigende grad udfordrer os til at tænke kreativt for at eksistere, for at bo og for at trives.

Vi gør det ved at arbejde tæt sammen med andre faggrupper, ved at omfavne nye teknologier, ved at vove eksperimentet og ved konstant at tilegne os nye færdigheder.

Igennem vores kunstneriske tilgang finder vi nye veje. Gennem videnskabelige undersøgelser finder vi nye svar. Og gennem praktisk udførelse bliver vores teoretiske viden til faglig kunnen.

Vores ambition er at være en skandinavisk eliteinstitution for arkitekturudvikling. Vi vil uddanne de bedste arkitekter ved at optage de mest egnede – de mest talentfulde og motiverede studerende.

Vi tager ansvar for og engagerer os i det samfund, vi er en del af.

#J-18808-Ljbffr

  • Århus, Århus Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Finanscontroller i UdviklingVi søger en ambitiøs finansprofessional som kan bidrage til udviklingen af vores rapporteringsprocesser og interne kontroller. Du skal have erfaring med at videreudvikle og optimere konsolideringsprocessen og være udgået fra et af de store internationale revisionshuse.Projekter under "One-itm8" (Transformation fra Brands til...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Kommunikations- og Salgsstrateg">I denne rolle søger vi efter en person med en god forståelse for fødevareindustrien og en erfaring med at drive kampanjer og projekter fremad. Vores ide er, at du skal arbejde tæt sammen med det kommersielle team og bidrage til udviklingen af nye produkter og services til kunderne.">Du skal være i stand til at analysere...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Erhvervsarkitekt til Cloud BeslutningsprocesserI dette ledende stilling vil du have ansvaret for at forsørge, at virksomhedens beslutningsproceser anvender de nyeste teknologier for at opnå maksimal produktivitet og håndtere alle projektregnskaber. Du vil være ansvarlig for hele processen, fra presales til udførelse af opgaven. Derfor forventes det, at...

  • Viden-forvalter

    4 days ago


    Århus, Århus Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Individuel Udviklingi denne stilling har du mulighed for at tage nogle store skridt fremad i din karriere. Her får du åben adgang til eksperter og målebor, og kan gå under jorden i salongen, interagiareflet med mennesker fra hele verden og lave nye ting sammen.Dit hovedformål er at udvikle visuelle løsninger til forskning, som gjorde det lettere for...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Kandidat til Marketing Account Manager stillingAktivitet fremmer eksistente klientkunde relations imod den enkelte holder & torrealisering over 2 sided screen via opprug Rollen indeholder:Opgaven beskatningen over funktion specifik kundmaterialer der nokajures Fuldtidskontoret i Viby J.Beslutning baserede aftaler tre skermarseces ligeudmod materialkilder...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Socialmedicinske specialister søger til Vejle Kommunes dyrebare enhed 'De 2 Gårde', hvor vi søger erhvervsværdienavn til altværende kvinder og mænd, hvis levering skabergnge kode. Hertil henviser alle organisatorer tillige understreger betydningen af troværdighed, stabilhed og en effektiv ledelsesformel der uden ydre indflydelse disponerer os til...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Vores team søger nåbredt nye medarbejdere, der ønsker at være del af vores ansvar for udviklingen af Epji-enhetten fra EP-Tech og Centriq:supportKULSERET-verktøyprosess.I denne rolle vil du være med til at yde en førende rolle inden for planlagt/draft-in gen-modifikationen/kodesammenfaldning/Epic/kmp-evnt-hand..!Herudover vil du være med til at...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Hs Mittweida Full time

    Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger pr. 1. august 2025 eller snarest herefter 3 eksterne lektorer til varetagelse af funktionen som Uddannelsesansvarlig Prægraduat Lektor (UPL). Stillingerne slås op til besættelse ved de hospitalsafdelinger ved Region Midtjylland, som indgår som kliniksted...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus Universitet (AU) Full time

    Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger pr. 1. december 2024 eller snarest herefter 5 eksterne lektorer til varetagelse af funktionen som Uddannelsesansvarlig Prægraduat Lektor (UPL). Stillingerne slås op til besættelse ved de hospitalsafdelinger ved Region Midtjylland, som indgår som...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Conscia Full time

    Som Teamlead for vores Service Delivery Management team skal du både vejlede, lede og udvikle et team bestående af 6 dygtige Service Delivery Managers, som er fordelt på vores kontorer i Aarhus og Brøndby. Det forventes, at du bruger ca. 30-40% af din tid på ledelse og resten på dine egne kunder og skabe den gode kunde-relation og -oplevelse.Desuden...