Oversygeplejerske til Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

2 weeks ago


Århus, Århus Kommune, Denmark Region Midtjylland Full time
Ansøger til "Oversygeplejerske til Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital"Oversygeplejerske til Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

Børn og Unge søger en kompetent, visionær og samarbejdsstærk oversygeplejerske til Børn og Unge 1 (BU1) pr. 1. april 2025 eller efter aftale. Du ansættes i sideordnet ledelse med en anden oversygeplejerske, og skal lede i tæt samarbejde med en ledende overlæge.

I Børn og Unge har vi justeret og robustgjort vores ledelsesorganisering, og har i den forbindelse valgt at ansætte flere oversygeplejersker for at skabe bæredygtige afsnit for fremtidens patienter og medarbejdere. Vi tror på, at stærk ledelse gør en forskel.

Vi har i Børn og Unge en ambition om at skabe en ledelsesmodel og organisering som:

  • understøtter faglig udvikling og transformation inden for fagområderne, og som styrker fagområdeledelsen og øger fokus på patientforløb.
  • sikrer passende kompleksitet i vores afsnit, der giver mulighed for faglig specialisering.
  • sikrer nærværende ledelse for medarbejderne samt mindre kompleksitet og ledelsesspænd for ledere i Børn og Unge, med henblik på et godt arbejdsmiljø og bæredygtigt arbejdsliv for alle.

Om afdelingen

Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Afdelingen er organiseret i fire afsnit – BU1, BU2, og BU3 og en stor klinik (BUK) hvor der kun foregår ambulant aktivitet. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling med mange snitflader og samarbejdspartnere.

I BU1 behandles børn og unge blandt andet inden for specialerne reumatologi, onkologi, neurologi, socialpædiatri, endokrinologi og neurokirurgi. Ligeledes er Døgn EEG funktion, socialpædiatrisk klinik, onkologisk klinik/dagafsnit, Enhed for lindrende behandling til børn og Unge (BUL) også organiseret i BU1.

I afsnittet er der ansat cirka 60 sygeplejersker (inddelt i to teams), mange med stor erfaring i Børn og Unge, men også en del sygeplejersker er relativt nyansatte. Flere varetager nøglefunktioner herunder klinisk koordination, klinisk vejledning, introduktion og oplæring samt udvikling og implementering. Ledelsen af det samlede BU1 sker i tæt fællesskab blandt andet omkring den daglige drift, prioriteringer og overordnet retning.

Den del vi søger en ny oversygeplejerske til er inden for områderne: Onkologi, reumatologi og immunologi. En meget stor del af dine ledelsesopgaver er relateret til Center for børn og unge med kræft, hvor behandlingsforløbet for børn og unge med kræft er forankret. Sammen med den ledende overlæge og de faglige specialister, skal du være med til at understøtte den fortsatte udvikling inden for dette område.

Du bliver en del af ledelsesteamet i Børn og Unge, der består af oversygeplejersker, ledende overlæger, sundhedsadministrativ leder, forskningsleder, professorer, projektleder for Børn og Unge Hospitalet og afdelingsledelsen.

I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder.

Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt, og du vil som en del af ledergruppen i Børn og Unge blive en vigtig del af den fremadrettede proces.

Vi søger

Vi søger en udviklingsorienteret og organisatorisk stærk oversygeplejerske, der sammen med sideordnet oversygeplejerskekollega og ledende overlæge kan stå i spidsen for et afsnit med et engageret og dedikeret personale, der brænder for at yde den bedste pleje og behandling til børn, unge og deres familier. En oversygeplejerske der i fællesskab med andre ledere og faglige eksperter kan være med til at understøtte faglig udvikling og gode patientforløb inden for fagområderne onkologi, reumatologi og immunologi.

Du skal være med til at sikre

  • Arbejdsglæde, motivation og et godt arbejdsmiljø
  • en høj sygeplejefaglig kvalitet og fokus på fortsat udvikling af denne – både internt i afdelingen og nationalt
  • sammenhængende patientforløb præget af høj faglighed
  • et godt tværfagligt samarbejde
  • et godt og smidigt samarbejde med øvrige afsnit og eksterne samarbejdspartnere
  • en kultur med fokus på udvikling, forskning og uddannelse.

Vi søger en oversygeplejerske der

  • praktiserer ordentlighed og rummelighed i sin ledelsesstil
  • arbejder inddragende og involverende, men som samtidig tør træffe nødvendige beslutninger
  • formår at skabe lydhørhed og få følgeskab
  • har lyst til at indgå i samarbejdet i en tværfaglig ledelsesgruppe
  • har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse – vi vægter en stærk ledelsesprofil som også gerne har kendskab til specialet
  • kan kommunikere tydeligt og effektivt.

Vi kan tilbyde

  • mulighed for at lede i sideordnet ledelse med en anden oversygeplejerske
  • tværfagligt lederskab sammen med ledende overlæge
  • mentormøder med ledelseskollegaer
  • introduktion og supervision for nyansatte ledere på AUH

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til chefsygeplejerske Lone Fredensborg på 5150 0194.

Ansøgningsfristen er den 29. januar 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 7. februar 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

#J-18808-Ljbffr

  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus Universitetshospital Full time

    Ansøger til 'Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til mave-tarm-speciale i Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital'Da vores mangeårige kollega går på velfortjent pension, søger vi en dedikeret og ansvarsfuld specialesekretær til vores højt specialiserede mave-tarm-speciale i Børn og Unge, hvor du vil være én af to...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus Universitetshospital Full time

    Ansøger til 'Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til mave-tarm-speciale i Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital' Da vores mangeårige kollega går på velfortjent pension, søger vi en dedikeret og ansvarsfuld specialesekretær til vores højt specialiserede mave-tarm-speciale i Børn og Unge, hvor du vil være én af to...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Aarhus Kommune søger en talentfuld og dynamisk person til at bistå vores arbejde med børn og unge. I denne stilling vil du være ansvarlig for at understøtte rådmand, direktør og andre chefer i deres arbejde, samt for at hjælpe med at udvikle nye strategier og procedurer.Vores sekretariat er det centrale punkt i Børn og Unges forvaltning, og her...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus Universitetshospital Full time

    Aarhus Universitetshospital søger en erfaren lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til en ledende stilling i Neurologisk Klinik. I denne rolle vil du være ansvarlig for at støtte lægerne i deres daglige arbejde, samt hjælpe med at opbygge et godt samarbejdsklima mellem teammedlemmerne.Dine funktioner vil omfatte følgende:Booking og...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus Universitetshospital Full time

    Virksomhedsbeskrivelse:Aarhus Universitetshospital er et af Danmarks ledende universitetshospitaler med et bredt spektrum af kliniske specialiseringer og forskningsaktiviteter. Hospitalset er hjemsted for mere end 30.000 medarbejdere og budbringer til mange patienter og tilbud på grund af sin store forsamlingslokaler. Dertil gives videreføring af kampagnen...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus Universitetshospital Full time

    Ansøger til "Ledende overlæge søges til Intensiv Øst, Aarhus Universitetshospital"Ledende overlæge søges til Intensiv Øst, Aarhus UniversitetshospitalVi søger en ledende overlæge ved Intensiv Øst, Aarhus Universitetshospital med tiltrædelse 1. maj 2025 eller snarest derefter.Vi søger en overlæge, som er fagligt velfunderet og interesseret i...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus Universitetshospital Full time

    Aarhus Universitetshospital søger en kompetent og erfaren ledende overlæge til Intensiv Nord. I rollen som ledende overlæge vil du være ansvarlig for selvredigerende tjenester, supervising af unge læger fra hele landet, samt udvikling af nye behandlinger og metoder. Vi søger en overlæge, som kan og vil yde ledelse i den kliniske hverdag og sikre...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus Universitetshospital Full time

    Vi søger en dedikeret SAK, der ønsker at arbejde tæt sammen med vores team af kolleger, læger og sygeplejersker. Du vil være én af to specialesekretærer i vores højt specialiserede mave-tarm-speciale i Børn og Unge.">Du vil være ansvarlig for patientadministrative opgaver, inklusive booking og indkaldelse af patienter, samt telefonbetjening af...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    AC-fuldmægtig til Sekretariatet i Børn og Unge (Rådhuset)Synes du, at børne- og ungeområdet er spændende og vigtigt? Vil du være med til at gøre en forskel for børnene og de unge i Aarhus? Og brænder du for god ledelsesunderstøttelse, facilitering og betjening af politikere? Så er du måske den AC-fuldmægtig, vi søger til Børn og Unges...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    AC-fuldmægtig til Sekretariatet i Børn og Unge (Rådhuset) Synes du, at børne- og ungeområdet er spændende og vigtigt? Vil du være med til at gøre en forskel for børnene og de unge i Aarhus? Og brænder du for god ledelsesunderstøttelse, facilitering og betjening af politikere? Så er du måske den AC-fuldmægtig, vi søger til Børn og Unges...