Nyoprettet stilling som socialfaglig rådgiver i Social Indsats Voksne
Gem dette job og hold din søgning organiseret
Opret en gratis konto for at gemme job, oprette underretninger og vende tilbage til denne fortegnelse fra dit dashboard.
Ved at fortsætte accepterer du vores Vilkår & Privatlivspolitik.
Har du lyst til at gøre en helt konkret forskel for voksne borgere, der står midt i en stor livsforandring – og samtidig være med til at udvikle en nyoprettet funktion i Gribskov Kommune?
Som socialfaglig rådgiver i Social Indsats Voksne bliver du omdrejningspunktet for borgere uden netværk, når de skal flytte i handicapvenlig bolig eller plejebolig, og har brug for støtte til både økonomi, jura og praktiske opgaver i flytteprocessen.
Du bliver ikke ansat til at administrere paragraffer. Du bliver ansat til at gøre dem brugbare for mennesker. Hos os er det mennesket – ikke sagen – der er omdrejningspunktet.
Vi arbejder med unge og voksne med handicap, psykiske lidelser og komplekse sociale udfordringer. Det kræver høj faglighed, gode relationer og mod til at tænke på tværs. Og det kræver, at vi ikke står alene.
Dit daglige arbejdssted bliver Social Indsats Voksne i Center for Beskæftigelse og Social på Østergade 62 i 3200 Helsinge – i et stærkt, tværfagligt miljø, der favner hele det specialiserede voksenområde. I hverdagen samarbejder vi tæt med både beskæftigelsesområdet men også sundhed- og omsorgsområdet.
Dine vigtigste kompetencer som socialfaglig rådgiver
- Du er socialrådgiver eller socialformidler
- Du har solid erfaring inden for socialområdet, gerne med voksne borgere med sindslidelser, handicap og sociale problemer
- Du har kendskab til lovgivning om boligstøtte, pension, værgemål, boligindskud, hjælpemidler m.m. – og gerne til arbejde med økonomi, takster og den juridiske del omkring kontrakter
- Du har stærk tværfaglig forståelse og trives i samarbejde på tværs af myndighed, drift, ydelse og andre relevante aktører
- Du kan navigere i komplekse sager og korte tidsfrister og samtidig bevare overblikket og en ordentlig dialog med borgeren
- Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner – både skriftligt og mundtligt og er en holdspiller, der tager medansvar for den fælles opgaveløsning
Dine centrale arbejdsopgaver i borgernes flytteproces
Formålet med din funktion er at sikre, at borgere uden netværk får den nødvendige støtte til økonomiske, juridiske og praktiske opgaver i forbindelse med indflytning i handicapvenlig bolig eller plejebolig – på tværs af Center for Social og Omsorg (CSO) og Center for Beskæftigelse og Social (CBS).
Du får en bred opgaveportefølje, hvor du blandt andet skal arbejde med:
Økonomi og ydelser
- Ansøgning om indskudslån
- Ansøgning om boligstøtte
- Ansøgning om personlige tillæg / enkeltydelser
- Etablere og følge op på afdragsordninger i samarbejde med Opkrævningen
- Samarbejde med Team Ydelse om administrationssager (husleje, medicin, servicepakker m.m.)
- Hjælp til oprettelse af PBS aftaler
- Aflevering af regninger til betaling med borgerens samtykke
- Ansøgning om varmetillæg, helbredstillæg og fritagelse for digital post
Bolig, flytteproces og særlige opgaver
- Underskrift af lejekontrakt og opsigelse af tidligere bolig
- Besøg i hjemmet og hjælp til at markere møbler, herunder beslutning om restbohave
- Indhentning af flyttetilbud og booking af flyttefirma samt ansøgning om tilskud til flytning
- Aflevering af nøgler og adresseændring
- Kontakt til advokat ved bolig salg, hvis det er relevant
- Koordinering med plejecenter og boligforening, herunder indflytningssyn og modtagelse af lejemål
- Vurdering af behov for værgemål
- Tidlig advisering ved nye plejeboligsager og særlig opmærksomhed på borgere, der er fritaget for digital post
- Vejledning af ægtefælle om økonomiske muligheder ved flytning
Du får dermed en nøglefunktion, hvor du binder økonomi, jura, praktiske detaljer og omsorg sammen til en sammenhængende indsats for borgeren.
Derfor vil du være glad for at vælge os
Du træder ind i en nyoprettet stilling, hvor du får reel mulighed for at præge indhold, arbejdsgange og samarbejdsflader. Vi har rammen og opgaven, men vi glæder os til, at du bringer dine erfaringer og idéer i spil, så vi sammen kan udvikle området.
Du bliver del af et center, hvor tværfaglighed ikke bare er et ord, men noget vi organiserer os efter i faste strukturer og mødefora. Det betyder, at du ikke står alene med de svære problemstillinger – der er altid kolleger og faglig sparring tæt på.
Samtidig tilbyder vi en arbejdsplads med:
- en uformel omgangstone og plads til humor
- et stærkt fagligt miljø på tværs af myndighed, drift og økonomi
- fokus på både faglig kvalitet og ordentlighed i mødet med borgerne
- fleksibilitet, blandt andet i form af mulighed for hjemmearbejde
Kort sagt: Du får mulighed for at bruge din socialfaglige værktøjskasse fuldt ud – og se en meget konkret effekt af din indsats i borgernes liv.
Det praktiske
Har du spørgsmål eller generelt bare lyst ti