IT-indkøbs & processpecialist i Danmarks Eksport & Investeringsfond (barselsvikariat)
Gem dette job og hold din søgning organiseret
Opret en gratis konto for at gemme job, oprette underretninger og vende tilbage til denne fortegnelse fra dit dashboard.
Ved at fortsætte accepterer du vores Vilkår & Privatlivspolitik.
Har du erfaring med sourcing, kontraktstyring eller indkøb på anden vis, og motiveres du af at skabe værdi gennem gode leverandøraftaler og effektive processer? Vil du have en rolle, hvor du håndterer IT-indkøb og udbud, samtidig med at du bidrager til governance, compliance og udvikling af arbejdsgange? Så er du måske vores nye IT-indkøbs- og processpecialist.
EIFO tilbyder et tidsbegrænset barselsvikariat med spændende opgaver og dygtige kollegaer. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og som minimum til og med 30. juni 2027.
Dit nye team
Du blir en del af Data & Digitalisering, og herunder IT Operations, der består af 12 specialister med forskellige kompetencer og ansvarsområder. Teamet leverer effektiv og rettidig support på tværs af IT-landskabet.
Vi er en del af Finance & Digitalisation, der samler stabsfunktioner som Finance, People & Culture og IT i EIFO.
Om rollen
Du får en central rolle i at varetage EIFOs IT-indkøb, leverandørstyring og kontraktarbejde. Sammen med kolleger i IT og Legal sikrer du, at vi indgår de rigtige aftaler, gennemfører udbud og udvikler processer, der understøtter EIFOs fortsatte vækst og digitalisering.
Du blir en vigtig sparringspartner på tværs af organisationen og får en bred kontaktflade til både IT, Legal, forretningen og eksterne leverandører. Samtidig får du mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi arbejder med leverandører, aftaler og governance fremadrettet.
Din hverdag vil byde på både faste driftsopgaver og udviklingsinitiativer, hvor du bidrager til at skabe struktur, fremdrift og værdi i en organisation med stort fokus på digitalisering og effektiv drift.
Dine primære ansvarsområder vil være følgende:
- Indkøb, udbud og kontraktstyring: Være nøgleperson i IT ved indkøbs-, udbuds- og kontraktrelaterede aktiviteter. Du vil løbende i tæt samarbejde med Legal gennemføre udbud og diverse større IT-indkøb, og du får en central rolle i at indsamle, strukturere og koordinere det nødvendige materiale, så processerne gennemføres effektivt og rettidigt. Du vil samtidig bidrage til løbende opfølgning på kontrakter, leverandører og aftaler.
- Kommerciel rådgivning og forhandling: Bidrage til markedsafdækning, vurdering af tilbud og forhandling af priser og kontraktvilkår med fokus på kvalitet, risiko og samlet økonomisk værdi.
- Compliance og revision: Indsamling af dokumentation, klargøring til revision samt opfølgning på anbefalinger og forbedringstiltag.
- Forretningsgange og processer: Udvikle, dokumentere og vedligeholde processer og arbejdsgange, der understøtter en effektiv og struktureret IT-organisation.
- Governance og IT Operations: Understøtte governanceaktiviteter og sikre dialog, koordinering og kommunikation på tværs af organisationen.
- Projekt- og initiativkoordinering: Understøtte gennemførelsen af mindre projekter og initiativer gennem planlægning, opfølgning og koordinering af interessenter, leverandører og leverancer.
Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor f.eks. erhvervsøkonomi, jura, compliance, governance eller tilsvarende.
- Har 3-5 års erfaring fra eksempelvis en rolle som sourcing manager, contract manager, indkøbskonsulent eller tilsvarende, hvor indkøb, udbud, kontraktstyring og leverandørsamarbejde har været centrale opgaver.
- Har et kommercielt blik og kan vurdere priser, vilkår, risici og leverandørers tilbud med fokus på at skabe den bedste samlede værdi for organisationen.
- Har interesse for eller erfaring med procesarbejde, compliance og koordinering.
- Har gode kommunikative evner og kan samarbejde med både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
- Arbejder systematisk, detaljeorienteret og formår at skabe overblik og fremdrift i komplekse processer.
- Trives med at være ansvarlig for og koordinere opgaver på tværs af fagområder.
- Det er en fordel at kende til offentlige udbud.
Som barselsvikar får du mulighed for hurtigt at sætte dit præg på området og arbejde tæt på centrale beslutninger om IT-indkøb, leverandørstyring og governance.
Det tilbyder vi – stærkt formål og attraktive vilkår
I EIFO arbejder du for dansk erhvervslivs fremtid – og du får mulighed for at skabe reel værdi for virksomheder, der driver vækst, grøn omstilling og innovation.
Du får:
- Et spændende og udfordrende job med et klart formål og stor samfundsmæssig betydning
- En arbejdsplads præget af forretningsfokus, enkelhed og tillid i en uhøjtidelig kontekst
- Attraktive vilkår, fleksibilitet og plads til både ambition og balance i arbejdslivet
- Engagerede og fagligt dygtige kolleger i en mangfoldig og inkluderende kultur, hvor forskellighed ses som en styrke.