Forskningsassistent til banebrydende projekt om børn og unges trivsel

3 weeks ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Lifescience job Full time

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke. Klik her Forskningsassistent til banebrydende projekt om børn og unges trivsel

Hvis du har en socialfaglig baggrund og virkelig godt kunne tænke dig at være med til:

  • at forbedre hjælpen til børn og unge med behandlingskrævende psykisk mistrivsel og psykisk lidelse og deres familier
  • at koordinere et tæt samarbejde mellem sektorer i afprøvningen og implementeringen af Familiens Team modellen i Region Nordjylland
  • at dokumentere den nye model og udbrede viden gennem forskningsartikler

Så læs videre – for måske er du lige netop den forskningsassistent, vi mangler i Bedst for Os – projektet.

Om projektet
Bedst for Os er et missionsdrevet, 5-årigt forskningsprojekt finansieret af Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond. Målet er at sikre hurtigere, bedre og mere sammenhængende behandling af børn og unge med behandlingskrævende psykisk mistrivsel og lidelse.
Projektet består af 7 sammenhængende arbejdspakker. Du vil blive en del af den tværsektorielle arbejdspakke (pakke 2) som udvikler og implementerer Familiens Team, der er en netværksbaseret model, der skal styrke samarbejdet og koordineringen mellem forskellige faggrupper på tværs af sektorer. Et centralt element i modellen er, at børn, unge og deres familier involveres aktivt i hele behandlingsprocessen og ses som centrale videns-personer. Du kan læse mere om modellens elementer her.

Om stillingen
Der er tale om en deltidsstilling på 32 timer om ugen. Stillingen er tidsbegrænset fra 1. juni 2025 til 31. december 2027 og er placeret i Center for Recovery og Samskabelse, der ligger i Psykiatriens Hus i hjertet af Aalborg.

Du vil blive en del af et center med 10 medarbejdere og en leder, og en del af et hus hvor du sidder dør om dør med kolleger fra Aalborg Kommune. I det daglige vil du have tæt parløb med projektlederen for Familiens Team. Du får en central rolle i implementeringen samt den løbende udvikling og tilpasning af Familiens Team modellen i praksis. Derudover vil du varetage forskningsrelaterede opgaver, primært af kvalitativ karakter.

Dine primære opgaver vil inkludere:
  • Planlægning og koordinering af møder, brugerinvolvering og implementeringsaktiviteter: Du vil være ansvarlig for at sikre, at de forskellige aktører er involveret på de rette tidspunkter, og at aktiviteterne forløber planmæssigt. Dette inkluderer også opfølgning på tidligere beslutninger og handlinger.
  • Udarbejdelse og dokumentation af arbejdsgangsbeskrivelser: Du vil udvikle og dokumentere arbejdsgange og processer, der understøtter implementeringen af Familiens Team modellen i praksis. Dette indebærer at dokumentere testede prøvehandlinger og justeringer, som sker løbende, når de enkelte modelkomponenter afprøves i praksis.
  • Indsamling og analyse af kvalitative data: Du vil gennemføre interviews, observationer og andre kvalitative metoder for at indsamle data, som kan give indsigt i implementeringsprocessen og mulige forbedringer. Data vil blive anvendt både til at informere den løbende udvikling af modellen og til forskningsformidling.
  • Bidrage til forskningsformidling og artikelskrivning: Du vil være med til at udarbejde forskningsartikler på både dansk og engelsk, hvor resultaterne af implementeringsarbejdet bliver præsenteret. Dette kan inkludere analyser af de afprøvede arbejdsgange og den praktiske implementering af modellen.
  • Løbende samarbejde med tværfaglige aktører: Du vil samarbejde tæt med fagprofessionelle fra psykiatrien, almen praksis og de kommunale aktører i Aalborg, Thisted, Mariagerfjord og Vesthimmerland omkring implementeringen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er socialrådgiver med en relevant kandidatuddannelse. Derudover ser vi gerne, at du:
  • Er stærk i tværfagligt samarbejde og implementeringsprocesser
  • Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt i en hverdag med mange skift og højt tempo
  • Har erfaring med eller stor interesse for forskning
  • Har flair for kvalitative metoder og dataanalyse
  • Er IT-stærk og vant til at arbejde med Office 365 – gerne også NVivo
  • Behersker engelsk skriftligt og mundtligt på højt niveau
Vi tilbyder
  • En stilling i et ambitiøst forskningsprojekt, der vil forme fremtidens børne- og ungdomspsykiatri
  • Et fleksibelt job med mulighed for hjemmearbejde
  • Samarbejde med forskere og fagprofessionelle på tværs af sektorer
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og plads til både faglig fordybelse og et godt grin
Praktisk information
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, dokumentation for relevant uddannelse, dit CV og en beskrivelse af et projekt du har udarbejdet (max én A4-side).
Projektbeskrivelsen kan f.eks. indeholde erfaringer med metoder og beskrivelse af hvordan du benyttede nogle af dine stærkeste kompetencer.

Har du spørgsmål?
Kontakt centerleder Malene Terp på 40128333 eller projektleder Rikke Kirstine Kristensen på mail: rk.kristensen@rn.dk

Ansøgningsfrist: 20. april 2025.
Samtaler: Afholdes 24. april 2025. Der indkaldes til samtaler d. 22.april
Ansættelse: 32 timer om ugen fra 1. juni 2025 (eller hurtigt muligt derefter) til 31. december 2027
Arbejdssted: Center for Recovery og Samskabelse. Psykiatriens Hus, Aalborg
Kørekort: Påkrævet, da du vil have mødeaktiviteter i flere kommuner
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men hvis et andet timetal ønskes, kan det aftales
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
#J-18808-Ljbffr

  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Lifescience job Full time

    Vi søger en erfaren Forskningsassistent, der kan støtte os i vores arbejde med at udvikle og implementere nye metoder for at hjælpe børn og unge med psykisk lidelse. Du vil være en integreret del af et team, der araber sammen om at skabe en bedre fremtid for disse unge mennesker.I rollen som Forskningsassistent, vil du være ansvarlig for at gennemføre...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Lifescience job Full time

    Lifescience job søger en dygtig forskningsassistent til at deltage i udviklingen af nye behandlingsformer for børn og unge med psykiske problemer. Som medarbejder på Lifescience job vil du være en del af et team af dygtige professionister, der arbejder sammen for at oprette en bedre fremtid for familier og individer.Stillingens funktionVores stilling...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Lifescience job Full time

    Vi søger en socialfaglig specialiseret, der kan understøtte os i vores arbejde med at udvikle og implementere nye metoder for at hjælpe børn og unge med psykisk lidelse. I rollen som Forskningsassistent, vil du være en integreret del af et team, der arbejder sammen for at skabe en bedre fremtid for disse unge mennesker.Vores ideal kandidat vil være en...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Lifescience job Full time

    Vi søger en erfarnt forskningsassistent til at hjælpe med at udvikle nye behandlingsformer for børn og unge med psykiske problemer. Som medarbejder på Lifescience job vil du være en del af et team af dygtige professionister, der arbejder sammen for at oprette en bedre fremtid for familier og individer.MissionenVores mission er at styrke samarbejdet...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Lifescience job Full time

    Lifescience job søger en dygtig forskningsassistent til at deltage i udviklingen af nye behandlingsformer for børn og unge med psykiske problemer. Som medarbejder på Lifescience job vil du være en del af et team af dygtige professionister, der arbejder sammen for at oprette en bedre fremtid for familier og individer.OpgavenVores hovedopgave er at styrke...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Lifescience job Full time

    Om ProjektetProjektet Bedst for Os er et missionsdrevet forskningsprojekt, der søger at udvikle og implementere nye og mere effektive måder at hjælpe børn og unge med psykisk lidelse. Det er det første forsøg på at samarbejde internt mellem sektorer, og det skal løbende evalueres for at sikre den højeste patientoplevelse.Til dette vil vi bruge en...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Enfamilie ApS Full time

    Om os">Enfamilie ApS er en selvstændig konsulentvirksomhed, hvis mission er at skabe varig positiv forandring for udsatte målgrupper. Vores værdier bygger på høj faglighed, nærvær og et stærkt samarbejde.Rollen som sosialfaglig rådgiver">Som sosialfaglig rådgiver hos Enfamilie vil du blive en central aktør i vores indsatser. Din arbejdsuge vil...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark UNGLIVFONDEN Full time

    Om osVi er UNGLIVFONDEN, en organisation der arbejder for at give sårbare børn og unge bedre muligheder i livet.Vores mål er at skabe en bedre fremtid for disse unges udvikling, uddannelse og trivsel.


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    Erfaren psykolog søger til et projekt, hvor du vil være med til at skabe bedre vilkår for piger og unge kvinder. Er du optaget af mental sundhed og trivsel blandt piger og unge kvinder, og har erfaring med supervisionsforløb? Har du brænder for at hjælpe piger og deres forældre gennem psykologsamtaler?Vi søger en psykolog til et projekt, som har...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Lifescience job Full time

    Dine Primære OpgaverGennemføre kvalitative undersøgelser og analyser af data for at hjælpe os med at optimere vores arbejde og vedligeholde højeste niveau af patientoplevelsesfokus.Arbejde sammen med projektlederen for at koordinere aktiviteter og sikre planmæssig afslutning af projekter.Bidrage til forskningsformidling ved at udarbejde rapporter og...