QA Specialist til Vitec Visiolink

5 dage siden

Aarhus kommune, Region Midtjylland, Danmark Vitec Visiolink ApS Fuldtid 520.000 kr. - 760.000 kr./år

Vil du være med til at sætte retningen for kvalitet og test i digitale produkter, der bruges læsere i hele Europa?

Hos Visiolink udvikler vi digitale løsninger til nogle af Europas førende mediehuse. Vi gør det muligt for aviser og magasiner at udgive deres indhold digitalt gennem native apps og webløsninger – og hver dag arbejder vi for at skabe stabile, brugervenlige og attraktive digitale læseoplevelser.

Vi søger nu en erfaren QA Specialist, som vil være med til at løfte og videreudvikle vores arbejde med kvalitet, test og testautomatisering.

Det er en rolle for dig, der både brænder for det faglige QA-håndværk og har lyst til at være med til at sætte retningen for, hvordan vi arbejder med kvalitet i hele Visiolink.

En central rolle i vores QA-arbejde

Som QA Specialist bliver du en vigtig del af vores arbejde med at styrke kvaliteten i både vores produktudvikling og kundeprojekter.

Du kommer til at arbejde hands-on med test, samtidig med at du får mulighed for at påvirke vores metoder, processer, værktøjer og standarder. Vi er i gang med at videreudvikle vores QA-strategi og ønsker en erfaren profil, som kan være med til at omsætte ambitionerne til praksis.

Du bliver faglig sparringspartner for vores udviklere og projektledere og vil også have direkte kontakt med kunder, når det er relevant.

Dine primære ansvarsområder

  • Definere, implementere og løbende forbedre best practice for QA og softwaretest på tværs af Visiolink.
  • Bidrage til vores videreudvikling af QA-strategi, testmetoder, processer og standarder.
  • Planlægge og gennemføre test af både native iOS- og Android-apps samt webløsninger.
  • Identificere kvalitetsrisici tidligt og sikre, at test tænkes ind gennem hele udviklings- og leveranceprocessen.
  • Udarbejde og vedligeholde testcases, testplaner og anden relevant testdokumentation.
  • Bidrage til udviklingen og implementeringen af automatiseret test.
  • Analysere fejl, afvigelser og kvalitetsproblemer og omsætte dem til konkrete forbedringer.
  • Være faglig sparringspartner for udviklere og projektledere i forbindelse med test og kvalitet.
  • Deltage i relevante kundemøder og bidrage med et tydeligt QA- og kvalitetsperspektiv.
  • Være med til at skabe en fælles forståelse af, hvad god kvalitet er – og hvorfor QA er en vigtig del af vores samlede leverance.
  • Bidrage aktivt til teamets og afdelingens KPI’er og målsætninger.

Vi leder efter en erfaren QA-profil

Vi søger en person med solid praktisk erfaring med softwaretest og kvalitetssikring, som har lyst til at tage et større fagligt ansvar.

Du har flere års erfaring med QA og softwaretest og har arbejdet med forskellige testmetoder og tilgange. Du behøver ikke være ekspert inden for alle områder, men du skal have et stærkt fagligt fundament, kunne arbejde selvstændigt og have lyst til at udvikle både dig selv og vores måde at arbejde med kvalitet på.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en stærk forståelse for testmetodik og kan vælge den rigtige testtilgang afhængigt af situationen.
  • Arbejder struktureret og analytisk og har blik for både detaljer og helhed.
  • Har erfaring med at udarbejde testcases, testplaner og testdokumentation.
  • Har erfaring med agile udviklingsmiljøer og gerne Scrum.
  • Har interesse for eller erfaring med testautomatisering.
  • Kan analysere komplekse problemer og omsætte dem til konkrete og brugbare løsninger.
  • Kommunikerer klart og kan samarbejde med både udviklere, projektledere, kunder og andre ikke-tekniske interessenter.
  • Har mod på at udfordre eksisterende arbejdsgange og være med til at etablere bedre standarder.
  • Tager ansvar og følger opgaver sikkert i mål.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med test af mobile apps, webbaserede løsninger eller andre digitale produkter.

Mød Visiolink

Visiolink er en softwarevirksomhed med base i Aarhus, hvor vi udvikler digitale produkter og løsninger til mediebranchen.

Vi arbejder tæt sammen med aviser og mediehuse på tværs af Europa og hjælper dem med at bringe deres indhold ud til læserne på digitale platforme. Vores løsninger er en vigtig del af kundernes digitale forretning, og derfor er stabilitet, kvalitet og en god brugeroplevelse afgørende for det, vi laver.

Visiolink har gennem mange år opbygget en stærk position inden for digital publishing. Vi er samtidig en virksomhed i udvikling, hvor vi løbende arbejder med at forbedre vores produkter, vores teknologi og vores måde at samarbejde på.

Vi er en del af Vitec Software Group, en nordisk softwarekoncern med mere end 5.000 medarbejdere og en række specialiserede softwarevirksomheder. Visiolink har dog sin egen kultur, hverdag og faglige identitet – og det er Visiolink, du bliver en del af.

Hos os får du muli