CTS Servicetekniker
4 weeks ago
Aarhus Publiceret 4. april 2025
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Er du klar til nye udfordringer - bliv en del af Mariendals CTS-afdeling i Aarhus
Vil du være med til at gøre en forskel for den grønne omstilling? Og er du klar til at tage næste skridt i din karriere inden for bygningsautomatik? Så har vi en åbning til dig Mariendals CTS-afdeling er i rivende udvikling, og vi søger derfor en dygtig CTS-tekniker til at styrke vores kompetente serviceteam yderligere.
Du vil blive tilknyttet vores CTS-serviceafdeling i Aarhus. Som CTS-tekniker bliver du en nøgleperson i vores kundesamarbejder i Aarhus og omegn samt Vestjylland. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte følgende:
- Projektering af special løsninger til faste kunder
- Servicering og fejlfinding af Trend, Honeywell og Tridium systemer
- Service på CTS-anlæg til ventilation, varme og lys
- Service af CTS- og automatikanlæg samt hosting-løsninger
- Spjældopgaver på server og CTS-anlæg
- Punkt- og funktionsafprøvning
- Mindre netværksopgaver
Vi søger dig, der har en teknisk uddannelse som elektriker, elektroniktekniker eller elinstallatør. Derudover har du en solid erfaring med CTS-anlæg og ønsker at være en del af en virksomhed, hvor din indsats gør en forskel. Vi forestiller os, at du:
- Har flere års erfaring med CTS-anlæg og er vant til at arbejde med de nyeste løsninger
- Har en god forståelse for IT, servere og netværk
- Er engageret, struktureret og god til at kommunikere
- Er serviceminded og har en positiv tilgang til dit arbejde
Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig fagligt såvel som personligt og bidrage aktivt til vores fælles succes.
Vi tilbyder dig;
Du bliver en vigtig del af vores CTS-serviceteam, hvor vi lægger vægt på samarbejde, engagement og ordentlighed. Vi tilbyder:
- Et springbræt til din karriere: Gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling herunder udarbejdelse af en konkret og individuel uddannelsesplan
- Grundig oplæring: Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til arbejdet
- En arbejdsplads råderum og fleksibilitet: Vi tror på, at du arbejder bedst med frihed under ansvar
- Gode ansættelsesvilkår: Vi følger overenskomsten og giver dig samtidig en række attraktive personalegoder såsom pensionsordning, sundhedsforsikring, velfungerende personaleforening og betalt internet
- Et stærkt team: Du bliver en del af et fællesskab, hvor humor, høj faglighed og kompetent sparring går hånd i hånd
Ansøgning;
Vil du være med til at sætte præg på fremtidens bygningsautomation? Send din ansøgning allerede i dag via linket.