Deputy Store Manager

6 dage siden

København, Region Hovedstaden, Danmark CHANGE Lingerie Fuldtid 420.000 kr. - 540.000 kr. Kontrakt

Vi har supertravlt i flere af vores store butikker i Københavns-området, og udvider nu flere af vores teams med en ekstra leder som i tæt samarbejde med butikschefen skal drive og udvikle butikken.

Der er lige nu stillinger ledige som Deupty Store Manager i Fields, Fisketorvet og i Rødovre Centrum.

Sammen skal I skabe de perfekte rammer for vores kunder og medarbejdere, og du vil blive en vigtig del af vores mission om at hjælpe vores kunder med at føle sig godt tilpas og smukke i vores lingeri - uanset kropstype, så glæder vi os til at høre fra dig.

HVAD INDHOLDER JOBBET?

Når du ansættes som DSM i en CHANGE Lingerie kædebutik, vil du danne et tæt parløb med butikschefen og I vil supplere og hjælpe hinanden. CHANGE giver dig oplæring, processer og værktøjer, som hjælper dig med at kunne fokusere på salget og medarbejderne. Dette omfatter blandt andet fantastiske produkter, IT-løsninger, budgetter, rapporter, markedsføringsmateriale og HR-rådgivning.

Du deltager aktivt i butikkens daglige drift, og sikrer at butikkens mål kan opnås. Dette indebærer bl.a.:

  • Vagtplanlægning
  • Ledelse og coaching af dine medarbejdere
  • Salgstræning
  • Opfyldelse af daglige salgs- og KPI mål
  • Sikre at butikkens udtryk altid følger de gældende guidelines
  • Dialog med hovedkontor

KAN DU LEDE, SÆLGE OG SKABE GOD STEMNING?

Måske har du allerede opnået resultater ved at motivere og inspirere et team med din personlighed og ved at vise dem vejen eller måske har du nogle års erfaring med salg og kundebetjening og ambitioner om at komme videre i din karriere.

Vi forestiller os, at du er:

  • Drevet af at skabe resultater både gennem dine medarbejdere, men også gennem din egen indsats
  • I stand til at opstille krav til dine medarbejdere, men som også er i stand til at udvikle medarbejderne til at nå målene
  • Særdeles talentfuld til at yde god rådgivning til dine kunder - en evne du har opnået fra stillinger inden for kundeservice, salg eller lignende
  • En person med positiv energi og stor situationsfornemmelse, som gør dig i stand til at skabe et behageligt miljø i intime situationer

HVAD KAN DU FORVENTE DIG AF CHANGE?

Hos CHANGE er vi dedikeret til din succes, da vi ved, at virksomhedens succes afhænger af dine resultater. Du kan derfor forvente en grundig ansættelsesproces, så du og vi er sikre på at være rette match. Du vil gennemgå en grundig onboardingproces, hvor du bliver klædt på til at kunne drive din butik og levere de forventede resultater. Du vil også få mulighed for senere at få din egen butik og at fortsætte din karriere. Du kan forvente at spille en vigtig rolle i en ambitiøs og succesfuld virksomhed.

ER DU KLAR TIL CHANGE?

Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte HR på hrretail@change.com