Fra mægler til partner i EDC Poul Erik Bech’s boligafdeling i Solrød

4 dage siden

Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden, Danmark EDC Poul Erik Bech Fuldtid 420.000 kr. - 660.000 kr. Kontrakt

Vi er i den positive situation, at vi søger en stærk og dygtig ejendomsmægler til butikken i Solrød Strand. Der vil for den rette kandidat også være mulighed for partnerdrøttelse når du er landet i stolen.

Nummer 1 strategi

Du skal have høje ambitioner om at drive det vidt både for dig selv og for butikken. Som person går du forrest og vil drive butikken frem mod realisering af firmaets nr. 1 strategi. Du er den, der går forrest og viser vejen for dine kolleger. Du er vant til at begå dig i markedet og kender vigtigheden af en professionel betjening af såvel sælgere som købere. Som ansat hos os, bliver du en del af en veldrevet virksomhed, som tilbyder attraktive udviklings- og indtjeningsmuligheder i et særdeles velfungerende socialt miljø. Hertil et stærkt bagland der på alle fronter kosteffektivt støtter op indenfor forretningsmæssig sparring, økonomi, jura, sagshåndtering og HR.

Ejendomsmægler med styr på resultattavlen

Du bliver en del af et team med ambitioner. Har du samtidig selv ambitioner om at blive partner en dag, så ser vi det som et stort plus, men ikke en nødvendighed. Din erfaring er væsentlig, men i den grad også din person.

Kan du - kogt ned - genkende dig selv i nedenstående beskrivelse?

  • Ambitiøs og tillidsvækkende ejendomsmægler med minimum 3-5 års erfaring i branchen
  • Teamplayer med højt drive og engagement
  • Har evnen til at motivere dine omgivelser og gå forrest som et godt eksempel
  • Målrettet og resultatorienteret af natur
  • Højt fagligt niveau

Vi er bygget på 3 grundpiller; flid, etik og godt købmandskab, der selvfølgelig er en integreret del i alt hvad vi gør og som vi forventer du besidder.

Som ejendomsmægler i EDC Poul Erik Bech får du del i

  • En attraktiv garanteret minimumsgage samt en firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Et unikt køberkartotek, som har kunder fra hele landet
  • ”Én stor familie” med over 80 boligbutikker og løbende sparring med andre partnere og ledere
  • Massiv support fra EDC Poul Erik Bech hovedsæde og EDC kædekontor

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.