Erfaren ejendomsadministrator

3 dage siden

Næstved Kommune, Region Sjælland, Danmark DreistStorgaard Advokater A/S Fuldtid 420.000 kr. - 560.000 kr. Kontrakt

Du kender ejendomsadministration. Nu leder du måske efter et sted, hvor du får plads til at bruge din erfaring.

Hos os får du ansvar for din egen portefølje og frihed til at tilrettelægge arbejdet omkring dine kunder og ejendomme. Du bliver deres faste sparringspartner og har samtidig advokater og andre specialister tæt på, når du har brug for faglig sparring.

Og har du blik for mere end den daglige administration, er der plads til det. Vi udvikler løbende vores ejendomsadministration, og der er plads til både nye idéer og et mere langsigtet blik på ejendommene.

Du kan have din daglige base i København, Køge eller Næstved.

Din egen portefølje – og plads til at bruge din erfaring

Vi administrerer ejerforeninger, andelsboligforeninger og udlejningsejendomme, og du får selvstændigt ansvar for din egen portefølje og bliver den gennemgående person for dine kunder.

Din hverdag spænder bredt fra generalforsamlinger, lejeforhold og ejerskifter til den løbende kontakt med bestyrelser, ejere, lejere og samarbejdspartnere. Du arbejder tæt sammen med vores økonomiafdeling, som står for hovedparten af de økonomiske opgaver.

Som en del af DreistStorgaard arbejder du også tæt sammen med vores advokater og øvrige specialister, så der er kort vej til faglig sparring, når en opgave kræver det.

Har du erfaring og interesse for at arbejde mere rådgivende med udvikling og optimering af ejendomme, er der også plads til at bringe det i spil.

Du kender faget

Vi leder efter dig, der har erfaring med ejendomsadministration. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – det er din erfaring, faglighed og måde at arbejde på, der betyder mest.

Du skaber struktur og overblik, ser, hvad der skal følges op på, og sørger for, at opgaverne kommer videre. Du kommunikerer naturligt med både bestyrelser, lejere, ejere og professionelle samarbejdspartnere.

Vi vil samtidig gerne have en kollega, der bidrager med sin erfaring, deler sin viden og har blik for, hvordan vi kan gøre tingene bedre.

Faglighed, fleksibilitet og tillid

Hos os får du stor selvstændighed og mulighed for at tilrettelægge din hverdag med udgangspunkt i dine opgaver og kunder. Vi lægger vægt på fleksibilitet og tillid og tilbyder mulighed for hjemmearbejde.

Vi forventer, at du bruger din erfaring og tager initiativ – og til gengæld får du plads til at præge både din egen rolle og den måde, vi arbejder med ejendomsadministration på.

Velkommen til DreistStorgaard Advokater

Mennesket først – juraen bagefter

Vi er en ambitiøs organisation med en flad struktur, korte beslutningsveje og stor tillid til den enkelte. Vi lægger vægt på høj faglighed og det personlige samarbejde – både med vores klienter og med hinanden.

Er du nysgerrig?

Senioradministrator Camilla Bjerg Nygaard

E-mail: mailto:cbn@dslaw.dk

Tlf. 28 45 43 12

Advokat, partner Nikolaj Bak-Christensen

E-mail: mailto:nbc@dslaw.dk

Tlf. 27 22 10 08

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.