Bliv IT Business Controller i PET og få et job med et højere formål

3 weeks ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

Bliv IT Business Controller i PET og få et job med et højere formål.

Kunne du tænke dig at skabe økonomisk overblik og gennemsigtighed i en dynamisk IT-organisation? Er dataanalyse og IT-økonomistyring en del af din DNA? Kan du bygge bro mellem komplekse IT-udgifter og strategiske beslutninger? Og vil du arbejde med IT-strategiske- og økonomiske beslutninger i IT-sektoren i PET? Så er du måske vores nye IT Business Controller.

Bliv en del af arbejdet med at styrke det økonomiske beslutningsgrundlag og optimere ressourceanvendelsen i PET

Som IT Business Controller hos PET bliver din overordnede opgave at give ledelsen det bedst mulige grundlag for at tage strategiske beslutninger gennem økonomisk overblik og analyser.

Du bliver en del af et team i IT-Sektoren, som har hovedfokus på økonomistyring, ressourceallokering og leverandørstyring. Det omfatter bl.a. at:

  1. Udarbejde beslutningsgrundlag for økonomiske prioriteringer
  2. Udvikle og automatisere processer for økonomisk rapportering
  3. Udvikle og vedligeholde et økonomisk dashboard til ledelsen
  4. Videreudvikle og implementere ressourcestyring på tværs af projekter og drift herunder dataindsamling, analyser og prognoser
  5. Føre dialog med ledelsen om økonomiske prioriteter og eksekvering heraf
  6. Udvikle og implementere sourcing-strategi og leverandørstyringskoncept

Vi har desuden et stort ønske om at styrke vores evne til at træffe datadrevne beslutninger om ressourceallokering og investeringer i IT-området. Mange af opgaverne løses i tæt samarbejde med både IT-kolleger og økonomiafdelingen, hvilket betyder, at kommunikation og samarbejde er afgørende for succes.

Du har dokumenteret erfaring fra lignende roller og er, eller har lyst til at blive, specialist i IT-økonomi.

Du har et brændende ønske om at optimere værdien af IT-omkostninger. Du har erfaring med økonomi- og ressourcestyring. Derudover har du stærke analytiske evner og erfaring med datavisualisering, herunder at udvikle dashboards og rapporteringsløsninger.

Vi lægger vægt på, at du trives med at løse komplekse problemstillinger og udvikle og implementere nye tiltag på baggrund af din analyse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med sourcingmodeller, vendor management og lifecycle management – alternativt er du indstillet på at lære det.

Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse inden for økonomi, finansiering, business intelligence eller lignende.

Følgende personlige egenskaber er vigtige for os:

Ambitiøs på din faglighed og leverancer. Du trives med at udvikle dig som person og at indgå i samarbejde med kollegaer, der har andre baggrunde og faglige profiler. Som person er du behagelig og tillidsvækkende og møder kollegaer og samarbejdspartnere åbent og nysgerrigt.

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag

Det kræver it-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.

Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som IT Business Controller i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Ansættelsesforhold

Du kan læse mere om hele PET's ansættelsesproces på www.pet.dk/job.

Ansættelsesstart pr. 1. juni 2025.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station. Her har vi bl.a. et gratis, veludstyret fitnesscenter, mange sociale arrangementer som sommerfest og DHL samt en aktiv personaleforening, hvorigennem du kan opnå diverse fordele og rabatter. Derudover får du fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og en ledelse der har fokus på balancen mellem arbejde og fritid.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Yderligere information

Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 14.

Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Ansøgningsfrist: 24.03.2025

Arbejdsgiver: Politiets Efterretningstjeneste

Jobsted: Søborg

Deltid / fuldtid: Fuldtid

#J-18808-Ljbffr

  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Bliv IT-supporter i PET's Brugersupport og få et job med et højere formål Tryk på Tab for at skifte til Gå til indholdslinkAlle ledige stillinger Fagområder Politiskolen Fra kandidat til kollega Min profil Jobbeskrivelse Start ansøgning Bliv IT-supporter i PET's Brugersupport og få et job med et højere formålVil du bruge dine kompetencer, hvor de...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Har du projektledelses- og/eller ledererfaring, viden om byggeprojekter, ombygninger og aktivitetsbaseret indretning (ABI) – og har du samtidig lyst til at prøve kræfter med ledelse i en organisation, hvor hverdagen aldrig bliver hverdag? Så er du måske vores nye sektionsleder.Bliv en del af arbejdet med at udvide og vedligeholde PET's faciliteterDu...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Bliv studentermedhjælper i PET's regnskabsteam og få en hverdag, der aldrig bliver hverdag. Har du kendskab til regnskab og administration? Har du mod på at lære nyt inden for alle facetter af regnskab? Og vil du være en del af en organisation, som ikke ligner nogle andre? Så er du måske vores nye studentermedhjælper. Bliv en del af arbejdet med at...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Bliv projektleder i PET og få en hverdag, der aldrig bliver hverdag.Er struktureret og systematisk ord, du bruger om dig selv? Har du mod på at drive og koordinere tværgående, strategiske projekter? Og vil du bidrage til udviklingen af en ny PMO-funktion i PET? Så er det måske lige netop dig, vi mangler.Vær med til at drive projekter på tværs af...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Har du projektledelses- og/eller ledererfaring, viden om byggeprojekter, ombygninger og aktivitetsbaseret indretning (ABI) – og har du samtidig lyst til at prøve kræfter med ledelse i en organisation, hvor hverdagen aldrig bliver hverdag? Så er du måske vores nye sektionsleder. Bliv en del af arbejdet med at udvide og vedligeholde PET's faciliteter Du...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time

    Skarp fuldmægtig til direktionsbetjening med lyst til at arbejde for en større sag i PETJoin to apply for the Skarp fuldmægtig til direktionsbetjening med lyst til at arbejde for en større sag i PET role at Politiets Efterretningstjeneste (PET)Skarp fuldmægtig til direktionsbetjening med lyst til at arbejde for en større sag i PETJoin to apply for the...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time

    Skarp fuldmægtig til direktionsbetjening med lyst til at arbejde for en større sag i PET Join to apply for the Skarp fuldmægtig til direktionsbetjening med lyst til at arbejde for en større sag i PET role at Politiets Efterretningstjeneste (PET) Skarp fuldmægtig til direktionsbetjening med lyst til at arbejde for en større sag i PET Join to apply...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Bliv studentermedhjælper i OSINT i PET og bidrag til kampen mod terror og spionage. Vil du hjælpe med at finde ekstremister, terrorister og spioner online? Vil du lave screeninger og due diligence på personer og virksomheder? Brænder du for at benytte open source kilder i dit arbejde, og er du motiveret for kontinuerligt at holde dig up to date på...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    En spændende stilling som driftskoordinator">Du søger en udfordrende stilling som driftskoordinator hvor du kan bruge dine faglige kompetencer og bidrage til en succesfuld organisation. "Bliv driftskoordinator for PET's unikke regnskabsteam"Som driftskoordinator er du ansvarlig for at sikre et godt overblik over driften af regnskabsteamet, samarbejde med...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Kreative elektronikudviklere til PET's indhentningsafdeling Vil du bruge din viden om elektronik til at beskytte Danmark mod spioner og terrorister? Vil du bruge dine kompetencer hvor de gør en forskel? Og vil du være med til at anvende dit høje faglige niveau på kreative måder i en efterretningstjeneste? Så er du måske vores nye elektronikudvikler. ...