Deltidslektorer søges til Aalborg Universitet Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Gem dette job og hold din søgning organiseret
Opret en gratis konto for at gemme job, oprette underretninger og vende tilbage til denne fortegnelse fra dit dashboard.
Ved at fortsætte accepterer du vores Vilkår & Privatlivspolitik.
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi søger fire lektor til 20% ansættelse fra 1. januar 2027 og 3 år frem.
Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er fire tidsbegrænsede stillinger i 3 år som 20% lektor i epidemiologi, statistik og sundhedsdata ledig fra 1. januar, 2027 eller snarest herefter.
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi udfører tværvidenskabelig forskning, undervisning og formidling inden for sundhedsteknologi og medicin. Instituttet har mere end 250 medarbejdere, og har ansvaret for over 1700 studerende. Over 70 ph.d.-studerende er indskrevet i den tilknyttede forskerskole. Forskerne er organiseret i en række forskningssektioner og -centre, og instituttet råder over laboratorie- og renrumsfaciliteter til 3D bevægelsesanalyse, åndedræts- og kredsløbsundersøgelser, sansemotorisk analyse, celledyrkning, molekylær biologi, hjerneanalyse, etc. Uddannelserne omfatter bachelor- og kandidatuddannelser i Sundhedsteknologi, Medicin, Medicin med Industriel Specialisering, Klinisk Videnskab og Teknologi, og også deltids-masteruddannelser i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling, Sundhedsinformatik og Sexologi. Alle uddannelser er tilrettelagt ud fra problembaseret læring og tager udgangspunkt i case- og projektarbejde. Find mere information på www.hst.aau.dk.
Jobbeskrivelse
Der søges fire 20% lektorer, som kan indgå i forskningssektionen for MedTech. Her arbejder man tæt sammen i en tværfaglig forskningsgruppe på ca. 24 videnskabeligt ansatte, der beskæftiger sig med forskning og undervisning inden for digital sundhed, machine learning, kunstig intelligens, elektrokardiologi, billedanalyse, epidemiologi, og beslutningsstøtte.
Det forventes, at du deltager i alle dele af forskningsprocessen, fra dataindsamling til vidensdeling såsom deltagelse i studiedesign, udtræk og kobling af data fra relevante registre og statistisk analyse af data. Undervisning af medicinstuderende, Ph.d.-studerende og yngre forskere indgår i stillingen. Der lægges vægt på kendskab og erfaring med forskning ved anvendelse af data fra forskellige danske registre og databaser, og det forventes, at du vil deltage aktivt i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi søger engagerede og højt kvalificerede lektorer med ekspertise indenfor epidemiologi, statistik og håndtering af sundhedsdata. Da stillingen indebærer arbejde med danske registerdata og myndighedsgodkendelser, vil gode danskkundskaber være en fordel.
Kvalifikationskrav
Ansættelse som lektor forudsætter forsknings- og undervisningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt, men vil også kunne opnås på anden måde.
Det forudsættes, at ansøgeren har dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau. Desuden forudsættes det, at ansøgeren har modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering og har modtaget en positiv skriftlig vurdering af sine undervisningsmæssige kvalifikationer.
I vurdering af dine kvalifikationer indgår følgende elementer:
- Det forventes at du er vant til at arbejde med analyse i et statistisk værktøj - SAS eller R
- Dokumenteret teoretisk viden inden for epidemiologi og statistik
- Indgående erfaring med sundhedsvidenskabelig forskning
- Erfaring med nationalt og/eller internationalt forskningssamarbejde
- I særdeleshed dokumenteret erfaring i anvendelse og håndtering af registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen eller Danmarks Statistisk
- Gode samarbejdsevner og evner til at agere hurtigt konstruktivt i teams
- Erfaring med supervision af yngre studerende eller yngre forskere
- Lægeuddannet, samt opnået Ph.d.-grad
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives
- CV
- Eksamensbeviser (kandidatbevis og ph.d.-bevis)
- Publikationsliste med angivelse af de vedhæftede publikationer, du ønsker tages i betragtning ved bedømmelsen. Du må maksimalt vedhæfte ti publikationer.
- Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer. Se vejledning til undervisningsportfolio på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hvis dette ikke er medsendt, så skal du vedlægge begrundelse herfor.
- Formidlingsmæssige kvalifikationer, herunder deltagelse i udvalg, bestyrelser, foreninger o.l.
- Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen
- Referencer/anbefalinger
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Aalborg Universitetønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsm