Automation Team Lead

5 dage siden

Danmark Syntegon Technology GmbH Fjernarbejde Fuldtid

Kan du skabe retning, sammenhæng og stærkt samarbejde i et teknisk specialiseret team?
Hos Syntegon Technology A/S i Sandved søger vi en Automation Team Lead, der kan stå i spidsen for et erfarent automationteam og være med til at sikre både trivsel, udvikling og høj kvalitet i vores leverancer til pharmaindustrien.

Du bliver leder for et team med stærke faglige kompetencer og stor betydning for vores projekter. Derfor handler rollen ikke alene om planlægning og koordinering, men i høj grad også om at skabe tydelighed, følgeskab og gode rammer for samarbejde i hverdagen.

Vi søger en leder, der kan kombinere teknisk forståelse, struktur og menneskelig indsigt – og som motiveres af at udvikle både mennesker og performance i et miljø med høj kompleksitet og høje krav.

Hvad du kan forvente

Et team med høj faglighed og stor betydning

Automation er en central del af vores forretning og en vigtig forudsætning for, at vi kan levere avancerede og driftssikre løsninger til vores kunder. Som Automation Team Lead får du personaleansvar for et team på ca. 30 medarbejdere, som arbejder med udvikling, programmering og implementering af softwareløsninger til komplekse specialmaskiner.

Du bliver en del af det samlede Technology-team i Sandved og får en vigtig rolle i det tværgående samarbejde på tværs af de tekniske discipliner. I rollen refererer du til Head of Technology.

Teamet består af dygtige og engagerede kolleger med stor erfaring og høj specialisering. Det er et miljø, hvor medarbejderne både arbejder selvstændigt og tæt sammen på tværs af opgaver og projekter. Netop derfor er det vigtigt, at du som leder kan skabe fælles retning, tydelige prioriteringer og stærke samarbejdsrammer.

Du får en tæt samarbejdsflade med andre Team Leads i Technology, projektorganisationen og Aftersales & Service, hvor du er med til at sikre god ressourceallokering, klare forventninger og et velfungerende samspil på tværs af funktioner.

I den daglige ledelse bliver du understøttet af erfarne Automation Technical Leads, som spiller en vigtig rolle i den tekniske koordinering og faglige sparring i teamet.

Rollen spænder bredt og rummer både personaleledelse, planlægning, koordinering og udvikling. Det betyder blandt andet, at du skal være med til at:

  • sikre, at teamets kompetencer matcher behovene i nuværende og kommende projekter
  • understøtte en effektiv fordeling af ressourcer på tværs af projekter, specialopgaver og serviceaktiviteter
  • følge op på fremdrift, kapacitet og prioriteringer i teamet
  • udvikle medarbejdere gennem sparring, feedback og tæt ledelsesmæssig opfølgning
  • bidrage til høj kvalitet og stabil eksekvering i komplekse automationsprojekter
  • styrke samarbejdet mellem automation, engineering, projektledelse og service
  • understøtte standardisering og videreudvikling af softwareløsninger og arbejdsmetoder
  • være med til at fastholde en kultur præget af ansvarlighed, respekt, samarbejde og løbende forbedringer.

Hvad bliver vigtigt i rollen

Noget af det vigtigste i rollen bliver at skabe balance mellem mennesker, faglighed og eksekvering.

Du skal kunne bevare overblikket, når mange aktiviteter kører samtidig, og samtidig være tæt nok på teamet til at forstå både udfordringer, udviklingsbehov og potentialer. Teamet har brug for en leder, der kan skabe tydelighed og retning, men som også formår at opbygge tillid og sikre et konstruktivt samarbejde i hverdagen.

Det bliver derfor afgørende, at du kan skabe følgeskab i et team med høj faglighed og stærke individuelle kompetencer. Du skal kunne samle forskellige profiler omkring fælles mål og prioriteringer og være med til at sikre, at teamets samlede styrke forløses bedst muligt.

Vi vil især se rollen lykkes, når du:

  • skaber tydelighed omkring ansvar, prioriteringer og forventninger
  • bidrager til et arbejdsmiljø med høj trivsel og stærkt engagement
  • sikrer gennemsigtighed i ressourceplanlægning og kapacitet
  • styrker teamets faglige udvikling og evne til at dele viden
  • understøtter et godt flow og høj kvalitet i projekteksekveringen
  • er med til at udvikle samarbejdet på tværs af funktioner og fagområder.

Kort sagt skal du være med til at gøre et stærkt team endnu stærkere – både fagligt, samarbejdsmæssigt og i den daglige eksekvering.

Hvad du bidrager med

Din baggrund og erfaring

Du har sandsynligvis en teknisk uddannelsesbaggrund som ingeniør, automationsteknolog, maskinmester eller lignende, og du har opbygget en solid forståelse for automation i praksis.

Måske kommer du direkte fra en lignende lederrolle. Måske har du været senior specialist eller teknisk nøgleperson og er klar til at tage et større ansvar for men