Service Assistant
Gem dette job og hold din søgning organiseret
Opret en gratis konto for at gemme job, oprette underretninger og vende tilbage til denne fortegnelse fra dit dashboard.
Ved at fortsætte accepterer du vores Vilkår & Privatlivspolitik.
Studiejob: Imødekommende og smilende studerende søges til reception
Brænder du for at være med til at gøre en forskel? Så er et studiejob hos European Sperm Bank muligvis noget for dig.
Hvem er vi:
Hos European Sperm Bank hjælper vi personer og par over hele verden med at opfylde drømmen om at blive forældre. Vores internationale virksomhed er bygget på høj kvalitet og professionalisme, og vi er kendt for vores dedikation til at hjælpe andre. Det er op til vores kollegaer at sikre, at vi dagligt møder donorerne i øjenhøjde og med høj professionalisme for at sikre de bedste resultater, som kan hjælpe med at skabe nye ønskebørn.
Hvad tilbyder vi:
Vi søger nye medarbejdere til vores reception med beliggenhed i Kongens Lyngby. Dine primære arbejdsopgaver består i at tage imod vores donorer i receptionen, modtage prøverne og forberede disse til forsendelse. Herudover vil du blandt andet også besvare kundehenvendelser via telefonen og e-mail, stå for den daglig rengøring af afdelingerne samt have mindre, praktiske opgaver, som understøtter den daglige drift.
Hvem er du
- Er udadvendt, positiv og imødekommende overfor såvel donorer som kolleger
- Arbejder selvstændigt og tager initiativ
- Er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
- Er fleksibel og hjælpsom i forhold til vagtplanlægning, så både arbejdsplan og studie kan gå op i en højere enhed
- Har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab med en uformel tone
Vi forventer, at du kan arbejde ca. 7 timer om ugen, fordelt på 1-2 hverdage fra kl. 12.15-18.15.
Hvorfor vælge os
Hos European Sperm Bank bliver du en del af et spændende og meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at bidrage til noget større – at hjælpe mennesker med at opfylde deres drøm om en familie.Vi glæder os til at høre fra dig