Current jobs related to Konsulent til økonomisk styring og analyser af Facility Management - Copenhagen, Copenhagen - Emply Denmark


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Jobbeskrivelse:Vi søger en dygtig og ambitiøs konsulent til at arbejde med datadriven analyse og rapportering.Du vil være ansvarlig for at designe, modellere og udvikle datagrundlag af høj kvalitet, som understøtter analyse og rapportering inden for finansiel styring.


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Hs Mittweida Full time

    FirmabeskrivelseDeloitte Danmark er med over 3000 ansatte det største revisions- og rådgivningshus i landet. Vores specialister udvikler løsninger for kunder inden for revision, skat, finansielle rådgivning, risikostyring samt internationale markeder.Om teametDu bliver en del af et ekspertteam med en flad struktur og et tæt samarbejde om fælles mål....


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Økonomisk AnalytikerI det specialiserede voksenområde søger vi en dygtig økonomisk analytiker, der kan styrke vores økonomistyring og kontrol.Udfordringen:Vores arbejde på det specialiserede voksenområde kræver en økonomisk analytiker, der kan udvikle og afprøve budget- og takstmodeller for at sikre præcise prognoser og økonomisk gennemsigtighed....


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Hs Mittweida Full time

    FirmabeskrivelseMed vores mere end 3000 ansatte er Deloitte Danmarks største revisions- og rådgivningshus. Vi skræddersyer løsninger på tværs af revision, skat, finansiel rådgivning, enterprise risk services og rådgivning.Om teametDu bliver en del af et specialiseret team af konsulenter med en flad struktur og et tæt samarbejde om fælles mål. Vi...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Forsyningssektoren er et komplekst område, der kræver en dyb forståelse af økonomiske reguleringer. Som konsulent vil du være med til at hjælpe selskaber i hele sektoren (el, vand, spildevand, gas, fjernvarme og affald) med strategisk rådgivning, modellering og løsninger på konkrete udfordringer.Med vores erfaring inden for regulering af sektoren...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Økonomisk PartnerKan du formidle et økonomisk budskab klart og tydeligt?Søger vi en medarbejder til vores affaldsenergianlæg, hvor vi producerer varme og el.JobbetSom økonomisk partner bistår du ledelsen af vores affaldsenergianlæg med økonomisk kontrol og rådgivning og med økonomisk styring af selskabsøkonomien.Controlling og sparring med...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark inforevision as Full time

    Er du en erfaren controller/regnskabschef – og vil du bruge din erfaring til at hjælpe regnskabschefer, direktion og bestyrelse med at træffe beslutninger?Motiveres du af fuld frihed til selv at styre dine opgaver og kalender? Søger du udviklingsmuligheder og læring i rollen som konsulent?AfdelingenAfdelingen beskæftiger sig med CFO- og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Vi søger en controllerspecialist til at hjælpe med at føre økonomisk styring og kontrol i vores virksomhed.">Til denne rolle søger vi en kandidat med erfaring indenfor økonomi og controlling. Du skal have god forståelse af økonomiske systemer og være i stand til at leverne relevante data til beslutningstagere.">En controller i vores virksomhed får...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Økonomisk profil til analyser og strategisk økonomistyringEr du en grundig analytiker med stærke formidlingsevner? Gør du en dyd ud af, at beslutningsoplæg baserer sig på solide økonomiske forudsætninger, og vil du bidrage til, at politiet kan løse fremtidens udfordringer? Så er du måske vores nye kollega.Om stillingen På Rigspolitiets...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark PARETO SECURITIES AS Full time

    Vil du være med til at styrke økonomistyringen i et dynamisk it-miljø? Vil tilbyder et alsidigt job på en arbejdsplads med stor fleksibilitet, engagerede kolleger, høj trivsel og en nærværende leder.I tæt samarbejde med to andre controllere spiller du en nøglerolle i at sikre effektiv økonomistyring af både idriftsatte it-systemer og igangværende...

Konsulent til økonomisk styring og analyser af Facility Management

1 month ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Emply Denmark Full time
Konsulent til økonomisk styring og analyser af Facility Management

Er du en skarp konsulent eller controller med erfaring inden for økonomisk styring og analyse? Og kan du udvikle styringsværktøjer og processer, der sikrer overblik over økonomien i Københavns Professionshøjskoles bygningsdrift og bygningsinvesteringer? Så vil vi gerne have din hjælp til at styrke den økonomiske styring. Du vil fra start få masser af ansvar, og du vil blive en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab.

Du vil få en central rolle i at styrke den økonomiske styring af vores Facility Management aktiviteter. Du får ansvar for at drive det økonomiske årshjul og udvikle styringsredskaber inden for bygningsdrift og bygningsinvesteringer. Derudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med ledelsen af Facility Management, der har ansvaret for drift og vedligehold af Københavns Professionshøjskoles (KP's) bygninger, der fordeler sig på flere adresser i København og Hillerød.

Om jobbet
Du ansættes i budgetenheden i Økonomi, der med 10 dedikerede økonomipartnere og controllere driver det økonomiske årshjul og betjener områderne, direktionen og bestyrelsen på KP. Det er en enhed med høj faglighed og engagerede kolleger, hvor videndeling og samarbejde er de bærende principper. Du refererer til budgetchefen.

Opgaverne er varierede og spænder vidt – fra klassisk budgetarbejde til videreudvikling af styringsredskaber inden for bl.a. vedligehold og bygningsinvesteringer. Hertil kommer analyser af økonomi og beslutningsoplæg til direktion og bestyrelse.

Du har lyst til at arbejde med både drift og udvikling og ønsker at arbejde tæt sammen med chef og ledere i Facility Management. Erfaring med økonomistyring relateret til bygningsdrift, flair for processtyring og formidling af økonomiske problemstillinger vil derfor være et stort plus.

Vi forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • foretage budgetopfølgning og analyser af både drifts- og projektbudgetter på bygningsområdet
  • opsætte økonomisk overblik over det fremtidige vedligehold samt udarbejde investeringsbudgetter
  • udarbejde og bidrage til bygningsanalyser, businesscases og beslutningsoplæg til KP's ledelse
  • understøtte implementering af en ambitiøs plan for fortætning af KP's bygningsmasse.

Afhængig af din erfaring og baggrund kan vi tilpasse opgaverne til dine kompetencer og ønsker, så om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, hører vi gerne fra dig.

Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse fx cand.merc., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende. Du trives med at have ansvar for opgaverne fra start til slut og finder energi i at løse drift og udviklingsopgaver i en vekselvirkning.

Vi forestiller os, at du:

  • arbejder systematisk med tal og data
  • er analytisk skarp og hurtigt kan sætte dig ind i nye områder
  • er god til at præsentere komplekse problemstillinger i skrift og tale
  • har lyst til eller erfaring med udvikling af ledelsesinformation i fx Power BI
  • har lyst til eller erfaring med økonomistyring af bygningsområdet/Facility Management - gerne fra stat, kommuner eller lignende.

Herudover er det en fordel, hvis du:

  • er åben, nysgerrig og forstår værdien i at etablere gode professionelle relationer i organisationen på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
  • trives i en varieret hverdag med både faste økonomistyringsopgaver og strategiske udviklingsprojekter
  • har et godt overblik og vedholdende kan tilrettelægge involverende processer
  • har erfaring med at arbejde projektorienteret.

Om os
I budgetenheden har vi et stærkt, fagligt og socialt fællesskab. Vi er et godt miks af nyuddannede og erfarne kollegaer. Alle har egne ansvarsområder og indgår samtidig i teams eller driver udviklingsprojekter og analyser på tværs af enheden.

Det er vores kerneopgave at sikre, at økonomistyringen skaber værdi for alle uddannelser og forskningsmiljøer på KP. Samtidig understøtter vi en bæredygtig økonomi med rum til strategiske prioriteringer. Vi stræber mod en proaktiv økonomistyring og på at sikre gode beslutningsgrundlag til KP's ledelse og samarbejdsfora.

Budgetenheden er en del af økonomiafdelingen, der består af 35 medarbejdere, som sammen skaber en sammenhængende økonomistyring, effektivt indkøb og et retvisende regnskab.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den 1. august 2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du ansættes i udgangspunkt som controller eller konsulent efter overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer (AC-overenskomsten). Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V. Campus Carlsberg ligger lige ved Carlsberg Station.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte budgetchef Sara Johanne Husted på tlf.: +4521669547.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 05-05-2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 20 og 21. Der vil være en case forud for anden samtale.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Lokation: Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V
info@kp.dk
+45 70 89 09 90

Tilgængelighedserklæring

#J-18808-Ljbffr