Current jobs related to Politifaglige undervisere til undervisning på Politiskolen UCØ - Copenhagen, Copenhagen - Rigspolitiet
-
Lærere til Politiskolen
2 weeks ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full timeJobbeskrivelseVi søger dygtige undervisere til at arbejde på Politiskolen, hvor du vil være en del af et team, der udvikler den næste generation af politifolk.Braender du for at formidle din viden og erfaring til andre mennesker? Så er dette jobet for dig. Du vil arbejde sammen med andre eksperter indenfor politifaglige emner og bidrage til at skabe en...
-
Underviser til politiets uddannelser
2 weeks ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full timeJobbeskrivelse:Vi søger en underviser til at medvirke i udviklingen af de kommende politikredse.Om stillingen:Underviseren skal medvirke i udviklingen af de kommende politikredse gennem undervisning og vejledning af studerende på Politiskolen.Arbejdet vil foregå som et samarbejde mellem politifaglige og akademiske undervisere, hvor der skal arbejdes...
-
Politifaglig Projektmedarbejder
1 week ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full timeVi søger en dygtig projektleder til at tilrettelægge uddannelsesaktiviteter på Politiskolen.SammenhængeDu vil være del af en bred linje af aktiviteter, der søger at udvikle og tilbyde højkvalitetsuddannelser til politifolk.VirkemidlerDu har en politifaglig baggrund og kan matche følgende krav:Kan arbejde selvstændigtStærke skriftlige...
-
Politifaglig projektleder
1 week ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full timeTryk på Tab for at skifte til Gå til indholdslinkPolitiskolen søger en projektleder til Rigspolitiets POL-DISP projekt. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling, der løber frem til den 31. marts 2026.Om JobbetDu bliver tilknyttet Politiskolens Udviklingsenhed, men i det daglige vil du være en del af POL-DISP projektet, hvor din primære opgave...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeKompetente og engagerede undervisere søges til DEKRA på Sjælland Kompetente og engagerede undervisere søges til DEKRA på Sjælland Som underviser hos DEKRA Øst (vi har lokationer i Brøndby, Hillerød, Næstved, Svinninge og på Bornholm) kan du have timer 'i vognen' og i klasseværelset efter gældende regler i kørekortbekendtgørelsen og...
-
Erfarne Undervisere Til Undervisning
2 weeks ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full timeSom underviser hos DEKRA Øst kan du have mulighed for at planlægge og afholde undervisning på en engagerende og lærerig måde.Jobbeskrivelse:Vi søger erfarn og kompetent personale til at uddanne fremtidens chauffører. Du vil være med til at sikre høj kvalitet og ajourføring af undervisningsmateriale samt samarbejde med kolleger for at udvikle...
-
Undervisere Søges til Transportuddannelser
2 weeks ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full timeI dette transportunderviser job søger vi positive, initiativrige og selvstændige undervisere til at uddanne fremtidens chauffører. Vi har brug for dig der har erfaring som chauffør, kørelærer eller erfaring som underviser indenfor transportområdet.Til Dette Job Kræves:Erfaring som chauffør, kørelærer eller underviserPlanlægge og afholde...
-
Uddannelseskoordinator
1 week ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full timeVi søger en dygtig projektleder til at tilrettelægge uddannelsesaktiviteter på Politiskolen.OpgaverneDu vil være tilknyttet Politiskolens udviklingsenhed og arbejde sammen med andre fagfolk for at udvikle og tilbyde højkvalitetsuddannelser til politifolk.VirkemidlerDu har en politifaglig baggrund og kan matche følgende krav:Kan arbejde...
-
Politifaglig projektleder
5 days ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full timeJobbeskrivelseDu vil være en del af et projekt, der søger at forebygge og forhindre kriminalitet. Projektet er tilknyttet Politiskolen og er tidsbegrænset deltidsstilling, der løber frem til den 31. marts 2026.OpgaverneTiltrædning af uddannelsesaktiviteterAfspørgsel af krav fra medarbejdere og andre interessenterRelevante...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Nielsbrock Full timeAnsættelsesstedHHX-TKH, Rektor 4. GymnasiumNørre Voldgade 341358 København KStilling oprettetAnsættelsesdatoAnsøgningsfristBrænder du for at formidle din faglige viden, og kan du stilladsere din undervisning, så den rammer den rigtige målgruppe?Er du god til at aktivere dine elever i klasserummet og kan variere dit set-up i forhold til forskellige...
Politifaglige undervisere til undervisning på Politiskolen UCØ
4 weeks ago
Rigspolitiet, Koncern HR, Politiskolen, Uddannelsescenter Øst (Brøndby UCØ)
Brænder du for at videreformidle din erfaring og viden for at dygtiggøre andre mennesker? Og vil du være en del af en arbejdsplads, som deler denne passion? Så læs videre her
På Politiskolen uddanner vi Danmarks nuværende og kommende politifolk. Som underviser indgår du i tværfaglige underviserteams, som sammen har ansvaret for at danne studerende på politiets uddannelser. Du inddrager aktivt din politifaglighed i undervisningen og bidrager løbende med at tilrettelægge og udvikle uddannelser.
Din nye hverdag?
Som underviser på Politiskolen vil du i fællesskab med politifaglige og akademiske undervisere arbejde for at opbygge et professionelt og givende undervisningsforløb for vores nuværende og fremtidige politifolk. Arbejdet udføres i høj grad tværfagligt, men giver også plads til en stor grad af frihed.
Politiskolen Søger Politifaglige Undervisere Inden For Fagområderne
Beredskabsfaglighed, som er opdelt i 4 hovedområder/sektioner:
- Patruljetjeneste, hvor der arbejdes med de klassiske patruljeopgaver og grundlæggende koncepter inden for beredskabsområdet. Arbejdet veksler mellem teoretiske oplæg og mange situationsspil/cases på og omkring Politiskolen.
- Køreuddannelse, hvor der efter egen uddannelse arbejdes med uddannelse af studerende i de grundlæggende færdigheder ved patrulje- og udrykningskørsel.
- Fysisk uddannelse, magtanvendelse og konflikthåndtering, hvor der arbejdes med forberedelse på givne magtanvendelsessituationer, fysisk og mental parathed, vejledning i træningsforløb m.m.
- Skydeteknik, hvor der arbejdes med viden, færdigheder og kompetencer ved håndtering af politiets skydevåben.
Medarbejdere i dette fagområde deltager i uddannelse af forsvarets personale, hvorfor det for nogen må påregnes, at tjenesten i forbindelse hermed udføres forskellige steder i landet.
Det er, alt efter kompetencer/interesse, muligt at kombinere faglighederne efter nærmere aftale med sektionslederne.
Klasse-/faglærer
- Politiets basisuddannelse - PBU1 (første grundforløb), hvor der arbejdes med alt det, som du måske selv husker fra din tid på Politiskolen – altså den grundlæggende dannelse og ikke mindst de mange fagligheder, der skal forberede den studerende på arbejdet i politikredsen under praktikforløbet (PBU2).
- Politikadetuddannelsen (PKA) består som udgangspunkt af rigtigt mange af de samme elementer som på PBU1, og indeholder også særskilt uddannelse inden for bl.a. udlændige-/grænsekontrol.
- Politikadetoverbygningsuddannelsen (PKO) der kvalificerer den studerende til PBU2.
- Politiets basisuddannelse - PBU3, som er det afsluttende grundforløb, hvor der arbejdes med at kombinere de to henholdsvise teoretiske og praktiske grundforløb. Dels arbejdes der med rutinering af det indlærte, og dels arbejdes der med at inddrage de studerendes opnåede faglige og personlige erfaringer. Der uddannes med stor fokus på forebyggelse, analyse og efterforskning, hvilket blandt andet sker ved at kombinere praktiske øvelser med selvstudier og individuelle læringsmål.
Det er, alt efter kompetencer/interesse, muligt at kombinere faglighederne efter nærmere aftale med sektionslederne.
Politiskolens ledere, fagansvarlige m.fl. vil sikre, at du bliver klædt på/uddannet til de konkrete opgaver, som du tildeles på Politiskolen, og vi har således ikke en forventning om, at du straks indgår i selvstændig undervisning. Politiskolen har derimod en forventning om, at du er motiveret for at undervise de studerende, modtage og give læring videre – kort sagt at du er motiveret af udsigten til (ud)dannelse af vores fremtidige kolleger.
Som underviser bliver du en del af en organisation, hvor respekt, fællesskab og ansvar er nøgleord, og du får mulighed for at følge de studerendes faglige og personlige dannelse. Politiskolen (ud)danner de politifolk, der efterspørges, og vi forventer, at du er fleksibel og indstillet på en omskiftelig hverdag.
Politiskolen tilbyder dig gode uddannelses- og udviklingsmuligheder. Du vil blive tilbudt uddannelse ift. at opnå de kompetencer, som vi sammen finder relevante for dig.
Uddannelsen og oplæringen af dig foregår eksempelvis ved mentorordning, tværfagligt teamsamarbejde og/eller uddannelse internt eller eksternt.
Hvem er du?
Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) med en del års erfaring fra politiet, hvor du har arbejdet med beredskab, efterforskning, forebyggelse eller lign. Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring – dit talent og lysten til at formidle og udvikle dig er dog vigtigst, så hjælper vi på vej med resten.
Du skal således være indstillet på til stadighed at tage ansvar for at udvikle og vedligeholde dine uddannelseskompetencer. Du har en selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver og ansvarsområder, men er samtidig fagligt lydhør, ydmyg og støtter op om fællesskabet med dine gode samarbejdsevner.
Du har engagement og faglig interesse i politiet og kan hurtigt sætte dig ind i politiets opbygning, funktioner og det retslige grundlag for vores virke.
Vi imødeser en motiveret ansøgning fra dig – herunder må du gerne tilkendegive, hvilke fagområder du som udgangspunkt kan se dig selv i. Hvis din ansøgning/profil passer ind i det vi aktuelt søger, vil du blive indkaldt til en uddybende samtale på Politiskolen.
Løn og ansættelsesvilkår
Du stationeres tidsbegrænset i en 2 års PU-stilling med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 år i Rigspolitiet med foreløbig tjeneste på Rigspolitiet Uddannelsescenter Øst, UCØ, Brøndbyøster Boulevard 30 i Brøndby.
Der ydes et særligt skoletillæg til undervisere på Politiskolen efter gældende regler. Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Vi forventer, at du i mindre omfang vil kunne træde til med undervisning andre steder – f.eks. i en politikreds eller Uddannelsescenter Vest.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Stillingerne er som udgangspunkt til besættelse snarest muligt.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pk. Michael Møller Fransen, tlf. 5089 7886 eller pk. Morten Håkonssen, tlf. 5089 7250.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk. og job i politiet.
Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password), eller man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/FaellesDokumenter/Actioncard%20om%20ans%C3%B8g%20en%20stilling%20(jobportal).pdf
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte en motiveret ansøgning samt et CV.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du vedhæfte bevis herfor.
Ansøgningsfrist: onsdag den 23. april 2025.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Vi forventer at afholde samtaler snarest muligt efter udløb af ansøgningsfristen.