BØRNEHUSET VANDET SØGER EN PÆDAGOG TIL BARSELSVIKARIAT, 32 TIMER

1 dag siden

Aarhus, Region Midtjylland, Danmark Aarhus Kommune Fuldtid 30.000 kr. - 40.000 kr. Kontrakt

BØRNEHUSET VANDET SØGER EN PÆDAGOG TIL BARSELSVIKARIAT, 32 TIMER

Om jobbet: Børnehuset Vandet består af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, og er en del af Søndervang‑Vestergård Dagtilbud. Børnehuset Vandet er kendetegnet ved samarbejde mellem både vuggestue‑ og børnehavestuerne, at vi er et helt hus med blik for alle børn og hinanden, og at vi i fællesskab bidrager til en pædagogisk praksis af høj kvalitet. Du vil som udgangspunkt blive en del af en børnehavegruppe, hvor I sammen arbejder i en struktureret praksis med et skarpt fokus på neuropædagogik, et inkluderende børnefællesskab og sprogarbejde særligt tilpasset de enkelte børn/børnegruppen. Refleksion over praksis er baggrund for udvikling og justeringer i læringsmiljøet.

Dinprofil

  • Er faglig stærk, anerkendende og tydelig i ord, kropssprog og handling.
  • Kan skabe og fastholde en tydelig struktur, hvor du tager ledelse af børnegruppen. Kan anvise og guide børnene og tager ansvar for relationen også der, hvor børnenes reaktion er uhensigtsmæssig.
  • Er god til at iagttage, analysere og evaluere læringsmiljøet – børnenes trivsel, dannelse, udvikling og læring og formår at tilrettelægge din praksis ift. den pædagogiske læreplan.
  • Er stærk i skrift – eksempelvis beskrivelser af børns udvikling, dokumentation, information til forældrene.
  • Har lyst til og formår at indgå i et tæt samarbejde med forældre samt interne/eksterne samarbejdspartnere.
  • Kan indgå i et ligeværdigt samspil med forældrene, hvor du formår at lytte, formidle og dokumentere pædagogikken i dagligdagen ift. deres barn og børnegruppen.
  • Er fagligt velfunderet og bevidst om at bruge dig selv professionelt i arbejdet.
  • Er initiativrig, løsningsorienteret og konstruktiv.
  • Ser dig selv som en vigtig del af en personalegruppe samt formår at være nysgerrig på den andens perspektiv.
  • Er medbidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Kan arbejde selvstændigt, men at du samtidig er en “holdspiller”.
  • Kan reflektere over pædagogisk praksis og sætte pædagogikken på dagsordenen og forbinde teori og praksis i konkrete aktiviteter, der understøtter den pædagogiske læreplan.
  • Vil være en del af en kultur, hvor vi vil hinanden på tværs af afdelingen – er nysgerrig på egen og andres praksis gennem reflekterende dialoger og feedback.

Ansvarsområder

  • Planlægning og afvikling af pædagogiske aktiviteter.
  • Forældresamtaler.
  • Udarbejdelse af skriftligt materiale, eksempelvis indstilling til PPR.
  • Dokumentation af børns udvikling og trivsel.
  • Bevar og udvikle et inkluderende børnefællesskab.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder en spændende hverdag med masser af muligheder, udfordringer og gejst. Et godt miljø for børn og voksne med fokus på fællesskabet, et godt kollegialt samarbejde og gode rammer for sparring og faglig udvikling. Vi vægter nærvær og små grupper, og vi er gode til at bruge både inde- og uderum dagen igennem. Vi understøtter trivsel og fordybelse hos børnene, idet vi som voksne er bevidste om at fordele os i det fysiske læringsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Løn i henhold til gældende overenskomst, fastsættelse efter forhandling med faglig organisation på baggrund af kvalifikationer.
  • Ugentligt timetal: 32 timer.
  • Der vil blive indhentet børne‑ og straffeattest; ansættelse under forudsætning af, at attesterne ikke viser uegnet/uværdig til stillingen.
  • Det er en tidsbegrænset stilling.

Ansøgningsfrist og startdato

Ansøgningsfrist: 11-08-2026.

Start: 24. august 2026 eller snarest derefter. Vikariatet forventes at strække sig til omkring 1. marts 2027.

Kontakt

Anne Merete Ebbesen, pædagogisk leder Børnehuset Vandet
Mail: aeb@aarhus.dk
Telefon: 518 372 40 (inden 9. juli, grundet ferie).

Lokation

Søndervangs Allé 40, 8260, Viby J