Ph.d.-stipendiat - Radikal bygningsbevaring for biodiversitetsfremme med udgangspunkt i co-construction

2 dage siden

Aarhus, Region Midtjylland, Danmark Arkitektskolen Aarhus Fuldtid 380.000 kr. - 480.000 kr. Kontrakt

Vil du være med til at afdække og aktivere usete aspekter af vores kulturarv og fremme biodiversitet gennem transformation i et eksisterende samarbejde med et aktivt lokalsamfund?

I det meste af den vestlige verden gennemgår landdistrikterne store forandringer. Migration fra land mod by som følge af mekanisering af landbruget samt centralisering af offentlige institutioner har ført til affolkning af landdistrikterne og efterladt utallige landsbyer med tomme huse i forfald og afsnøret infrastruktur.

Ph.d.-opslaget retter sig mod usete aspekter af vores kulturarv i samspil med materialemæssige ressourcer, der er bundet i hverdagslivets funktionstømte bygninger i områder med affolkning. Det søger potentialer for at udvide det nuværende kulturarvsapparat til at favne andet og mere end klassisk restaurering og tidslig fastfrysning. Arkitektskolen Aarhus søger projekter, som kombinerer biodiversitetsfremmende bevaringstilgange, kontrolleret forfald, subtraktive og genbrugsbaserede transformationspraksisser i tæt samspil med det omgivende lokalsamfund, hvor de tomme bygninger tænkes undersøgt som et dynamisk aktiv for dem, der bor i deres umiddelbare nærhed.

De delvist ruinøse landsbyer ligestilles ofte med uafvendelig afvikling, men i stedet for at betragte udviklingen som et tab tiltænkes ph.d.-projektet at undersøge, hvordan kulturhistorisk udveksling kan opstå i de transformerede bygninger i krydsfeltet mellem natur- og kulturprocesser, som potentielt kan styrke den lokale sammenhængskraft. Byfornyelsespuljen, Den Nationale Skovrejsningsplan og Trepartsaftalen in mente udgør de ruinøse landsbyer derfor et stort udviklingspotentiale for at omdanne funktionstømt bygningsmasse til biodiversitetsfremmende mødesteder på tværs af arter og iboende kulturhistorie.

Ph.d.-projektet vil indskrive sig i UTOPIA THY, som er et interdisciplinært samskabelses- og forskningsprojekt udspændt mellem et specifikt landsbysamfund i Thy, kommunalt embedsværk samt lokale og nationale vidensinstitutioner. UTOPIA THY omdanner i 1:1 forladte bygninger og oversete byrum i Bedsted Thy til nye fællesskabsrum formet af hybrider af kulturhistoriske bygningsreminiscenser og nyrejst skov. Projektet fungerer som et landsby-laboratorium for metodeudvikling indenfor integreret natur- og landsbyudvikling.

Arkitektskolen Aarhus efterspørger projektforslag, hvor vidensudviklingen i væsentlig grad er baseret på Research through Design, hvorfor transformation i 1:1 af en eller flere funktionstømte bygninger i Bedsted Thy forudsættes at danne ramme om udvikling og afprøvning af kombinerede strategier for radikal bygningsbevaring og biodiversitetsfremme. Gennem interventionerne bør projektet således afsøge, hvordan transformationsstrategier med integreret forfald kan understøtte aktivering af kulturhistoriske aspekter og på samme tid initiere biodiversitetslommer.

Samskabelse med lokalsamfund og lokale aktører bør ligeledes vægtes tungt i projektforslaget for at afsøge, hvordan interventionerne kan mediere mellem mennesker og natur og potentielt styrke stedsspecifik identitetsdannelse. En teoretisk rammesætning i forhold til internationale transformationstilgange og sameksistensformer med natur, i delvis uregulerede samfund, tænkes endvidere at kunne informere udviklingen af projektets æstetikbegreb og natursyn, internationalt såvel som lokalt i Thy.

I samarbejde med en igangværende ph.d. i antropologi vil der være mulighed for at styrke projektets iboende interdisciplinære aspekter i form af en fokuseret forståelse og inddragelse af lokalsamfundet til gavn for de fysiske interventioners relevans og levedygtighed.

Samlet søger Arkitektskolen Aarhus projektforslag, der indskriver eksperimentel bygningsbevaring og biodiversitetsfremme i det landsbyfællesskab, og den natur, de udgår fra.

Om stillingen

Indskrivning på Ph.d.-skolen med henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i arkitektur er et krav for ansættelse. Ph.d.-uddannelsen er et treårigt videnskabeligt studieforløb, som omfatter undervisning og formidling i henhold til Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Stillingerne er på fuld tid (37 timer pr. uge). Arbejdsstedet er Arkitektskolen Aarhus, Exners plads 7, 8000 Aarhus C, og den ph.d.-studerende forventes at være aktivt og regelmæssigt til stede i ph.d.-skolens miljø.

En ph.d.-studerendes opgaver omfatter bl.a. følgende:

  • Planlægge og udføre et ph.d.-forskningsprojekt og udforme en ph.d.-afhandling.
  • Forfatte og medforfatte videnskabelige artikler og anden akademisk formidling tilknyttet ph.d.-forskningsprojektet.
  • Deltage i og gennemføre ph.d.-kurser i overensstemmelse med ph.d.-uddannelsen.
  • Deltage i og være med-organisator af workshops, seminarer og konferencer.
  • Undervise på skolens uddannelser i emner, der relaterer sig til ph.d.-proje