Uddannelseskoordinator ved Institut for Matematik

2 dage siden

Aarhus, Region Midtjylland, Danmark Aarhus University Fuldtid 360.000 kr. - 480.000 kr. Kontrakt

Uddannelseskoordinator ved Institut for Matematik

Ansøgningsfrist 20. nov. 23:59 CET

Institut for Matematik, Aarhus Universitet søger pr. 1. februar 2027 en akademisk medarbejder til stillingen som uddannelseskoordinator (37 timer om ugen).

Som uddannelseskoordinator bliver du en central del af instituttets administrative understøttelse af uddannelsesområdet. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Administrativ støtte til instituttets uddannelsesansvarlige og viceinstitutleder for uddannelse
  • Rekruttering og ansættelse af instruktorer, mentorer, MatLab-hjælpere samt studerende til instituttets besøgsservice
  • Koordinering af initiativer målrettet de studerende med fokus på fastholdelse, et godt studiemiljø og en tryg overgang fra gymnasium til universitet
  • Koordinering og drift af instituttets mentorordning, besøgsservice og matematik-lektiecaféen MatLab
  • Planlægning og afvikling af brush-up-kurser for nye studerende
  • Planlægning og deltagelse i møder, herunder studenterforum, uddannelsesudvalg og andre fora
  • Lejlighedsvis planlægning og afvikling af mindre konferencer for instituttets videnskabelige medarbejdere i samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere
  • Diverse ad hoc-opgaver for sekretariatsleder, institutleder og viceinstitutleder for uddannelse

Som følge af en øget opgavevolumen på uddannelsesområdet har Institut for Matematik valgt at styrke den administrative understøttelse af instituttets uddannelser. Du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med instituttets nuværende uddannelseskoordinator og institutledelsen. Den konkrete fordeling af både eksisterende og nye opgaver vil blive tilrettelagt i fællesskab med den nuværende uddannelseskoordinator, sekretariatsleder og medlemmer af institutledelsen med udgangspunkt i kompetencer, interesser og opgavernes karakter.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant akademisk uddannelse (gerne cand.scient./cand.scient.oecon.)
  • Motiveres af at indgå i tæt og konstruktivt samarbejde med både videnskabelige medarbejdere, teknisk-administrativt personale og studerende
  • Trives i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation med stor international berøringsflade
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og kvalitetsbevidst og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Har gode kommunikative og formidlingsmæssige kompetencer på både dansk og engelsk

Du vil blive en del af den teknisk-administrative stab på ti medarbejdere med reference til sekretariatsleder Annette Møller.

Institut for Matematik tæller omkring 100 medarbejdere. Du kan læse mere om instituttet på www.math.au.dk .

Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet vil være Institut for Matematik, Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Forventet start- og slutddato

Startdato er 1 Februar 2027 eller snares muligt herefter. Der er tale om en varig stilling uden slutdato.

Spørgsmål og ansøgning

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten. Du ansættes som fuldmægtig på basisløntrin 4-8. Du kan læse mere om lønniveauer i staten her. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgningsfrist: fredag den 20. nov. 2026 kl. 23:59 CET

Information til dig, der overvejer at søge en stilling eller skal forberede dig til en jobsamtale.